Hvorfor føles nogle måneder evigt lange, mens andre forsvinder som dug for solen? Når lønnen skal tjekkes, budgettet skal lægges, eller ferieplanen skal falde på plads, bliver spørgsmålet pludseligt helt konkret: Hvor mange arbejdstimer er der egentlig i en måned?

På Erhvervsfilosofi Online – Klar tænkning. Bedre forretning. dykker vi i dag ned i tallene bag den tilsyneladende simple ligning. For svaret er alt andet end simpelt: Helligdage, overenskomster, skifteholdsplaner, § 56-aftaler og dét evige spørgsmål om betalte pauser kan forvandle et “gennemsnitligt” tal til et regnestykke med mange facetter.

I kategorien I fritiden viser vi dig trin for trin, hvordan du går fra grov tommelfingerregel til knivskarp præcision – uanset om du er lønmodtager, selvstændig eller HR-nørd med forkærlighed for Excel-ark. Grib lommeregneren (eller kaffe-koppen) og læs videre: Om få minutter kan du selv udregne månedens nøjagtige timetal – og måske opdage, at der ligger skjulte ressourcer i din kalender.

Det korte svar: Hvor mange arbejdstimer er der typisk på en måned?

Den hurtigste måde at få et cirka-tal på er denne formel:

37 timer × 52 uger / 12 måneder ≈ 160,33 timer.

Med andre ord kan du regne med omkring 160 arbejdstimer pr. måned, hvis du arbejder fuld tid efter dansk standard (37 t/uge).

Den daglige fuldtidsnorm er:

37 t / 5 hverdage = 7,4 timer pr. dag.

Det præcise tal afhænger dog af, hvor mange arbejdsdage den konkrete måned rummer – og om der er helligdage, ferie eller andet fravær. Tabellen nedenfor viser, hvor du lander, hvis du blot ganger antallet af arbejdsdage med 7,4 timer:

Arbejdsdage i måneden Timer (fuld tid)
20 ≈ 148 timer
21 ≈ 155,4 timer
22 ≈ 162,8 timer
23 ≈ 170,2 timer

Hvorfor varierer det?

  • Uens antal hverdage: Nogle måneder starter på en weekend, andre gør ikke.
  • Helligdage: Falder en helligdag på en hverdag, reduceres arbejdsmængden.
  • Ferie og fravær: Ferie, sygdom og kursusdage nedsætter de præsterede timer, men ikke nødvendigvis normen.

Derfor er 160 t/­måned blot et gennemsnit – det nøjagtige tal finder du ved at tælle de faktiske arbejdsdage og multiplicere med din daglige norm.

Den præcise metode: Trin for trin-beregning for en given måned

Vil du kende det nøjagtige antal arbejdstimer i en konkret måned, er fremgangsmåden enkel, hvis du tager den i den rigtige rækkefølge. Følg trinnene herunder – så har du både normtimerne og de præsterede timer på få minutter:

  1. Tæl månedens hverdage (mandag-fredag)
    Brug kalenderen på din telefon eller et regneark og marker alle datoer, der falder på en hverdag. Skriv resultatet ned – det er grundlaget for resten af udregningen.
  2. Fratræk officielle helligdage, som rammer hverdage

    Helligdag Fast dato?
    Nytårsdag 1. januar
    Skærtorsdag Bevæg. dato
    Langfredag Bevæg. dato
    2. påskedag Bevæg. dato (mandag)
    Kristi himmelfartsdag Bevæg. dato (torsdag)
    2. pinsedag Bevæg. dato (mandag)
    Juledag 25. december
    2. juledag 26. december

    Bemærk: Store Bededag er fra og med 2024 ikke længere en fridag i lovgivningen. Tjek din overenskomst – enkelte områder bevarer dagen som betalt fri- eller helligdag.

  3. Undersøg sektor- eller virksomhedsbestemte fridage
    Eksempler: 1. maj, grundlovsdag (5. juni), juleaftensdag (24. december) og nytårsaftensdag (31. december). De er ikke lovbestemte helligdage, men kan være fridage via overenskomst, lokalaftale eller personalehåndbog. Træk dem fra, hvis de gælder for dig.
  4. Gang de resterende arbejdsdage med din daglige norm
    Fuldtid i Danmark = 37 t/uge → 7,4 t/dag (37 / 5).
    Deltid: daglig norm = ugentlige timer / antal arbejdsdage pr. uge.
    Eksempel: 30 t/uge på 5 dage → 6 t pr. dag.
  5. Korrigér for fravær og overarbejde – og få de præsterede timer
    Lägg planlagt ferie, kursus, sygdom m.v. ind som fravær. Tillæg overarbejde, hvis det allerede er skemalagt.

    Formel:
    Præsterede timer = (hverdage − helligdage − særaftalte fridage) × daglig norm − fravær + overarbejde

Tip: Læg hele metoden i et regneark. Når du først har sat formlerne op, skal du blot ændre månedens datoer – resten beregner sig selv.

Fuld tid, deltid og FTE: Konverter rigtigt

FTE står for “Full-Time Equivalent” og er et praktisk nøgletal, når du skal sammenligne bemanding på tværs af fuldtids- og deltidsansatte, eller når du skal rapportere kapacitet til ledelse og myndigheder.I Danmark regner man som hovedregel 1,0 FTE = 37 timer pr. uge.Al anden arbejdstid omsættes proportionalt til denne standard.

Sådan konverterer du ugentlige timer til fte – Og omvendt

Ugentlig arbejdstid FTE-værdi Månedsgennemsnit
(timer)		 Daglig norm
(5-dages uge)
37,0 t 1,00 ≈ 160,3 t 7,4 t
30,0 t 0,81 ≈ 130,0 t 6,0 t
25,0 t 0,68 ≈ 108,3 t 5,0 t
18,5 t 0,50 ≈ 80,2 t 3,7 t

Formlen er enkel:
FTE = (ugentlige timer) / 37
Månedsgennemsnit = (ugentlige timer × 52) / 12

Hvis du arbejder fire dage om ugen

  1. Hold fast i fuldtidsnormen 37 t/uge.
  2. Fordel timerne på fire i stedet for fem dage: 37 / 5 × 4 = 29,6 timer pr. uge på papiret.
  3. Giv hver arbejdsdag en norm på 7,4 timer og planlæg én fast fridag (typisk fredag).
  4. Regn fortsat din FTE som 1,0 – kalenderen har ændret sig, normen har ikke.

Vær opmærksom på, at helligdage, der falder på din almindelige fridag, ikke giver ret til erstatningsfridag, medmindre overenskomsten siger noget andet.

Skiftende skemaer og rulleplaner

Arbejder du i 2- eller 3-holdsskift, 7/7-rotation eller 12-timers vagter, er det sjældent meningsfuldt at måle på en enkelt måned. Brug i stedet en hel planperiode (ofte 4, 8 eller 13 uger):

  1. Tæl alle planlagte timer i perioden.
  2. Divider med antal uger for at finde den gennemsnitlige ugentlige tid.
  3. Omsæt herefter til FTE eller månedsgennemsnit via formlerne ovenfor.

Eksempel: En 12-ugers rulleplan indeholder 420 timer.
420 / 12 = 35 t/uge → 35 / 37 = 0,95 FTE. Månedsgennemsnit: 35 × 52 / 12 ≈ 151,7 t.

Betalte pauser eller ej?

  • Betalte pauser (typisk i det offentlige og visse overenskomster) tæller som arbejdstid. Din daglige norm forbliver 7,4 timer, selv om 0,5 time går til frokost.
  • Ubetalte pauser (typisk privatansatte) tæller ikke. Her er du på arbejde fysisk 8,0 timer, men kun 7,4 er lønberettiget arbejdstid.

Sæt altid den korrekte reference (betalte/ubetalte pauser, overenskomstfridage, skiftetillæg) ind i dit regnestykke, så både FTE og budget timematch er præcise. Det er fundamentet for, at Klar tænkning giver bedre forretning.

Fravær, sygdom og § 56: Hvad det betyder for din månedlige tid

Når du skal opgøre dine præsterede timer for en måned, tæller alle former for fravær – sygdom, ferie, kursus, barsel, barns sygedag m.m. – som minus i regnestykket, mens normtiden (de planlagte timer) står uændret. Resultatet er, at du måske stadig har “opbrugt” hele din månedlige norm, men i praksis kun har leveret færre timer.

Sådan påvirker fravær dit regnskab

Post Eksempel (fuldtid 37 t/uge, 7,4 t/dag) Forklaring
Normtimer 148,0 t 20 arbejdsdage × 7,4 t
Fravær – sygdom (2 dage) −14,8 t 2 × 7,4 t
Fravær – ferie (1 dag) −7,4 t 1 × 7,4 t
Overarbejde +3,0 t Indsat samme måned
Præsterede timer 128,8 t (148 − 14,8 − 7,4 + 3)

Bemærk, at lønsedlen kan vise fuld løn, fordi fravær aflønnes via ferie- eller sygedagpengesystemet; men når du styrer bemandingen, er det timerne, der tæller.

Langvarig eller kronisk sygdom? Overvej en § 56-aftale

En § 56-aftale (sygedagpengelovens § 56) er et værktøj, der kan skåne både arbejdsgiverens økonomi og den syge medarbejders ansættelsesforhold. Hovedpointen: Arbejdsgiver kan få sygedagpengerefusion fra første fraværsdag, når fraværet skyldes den sygdom eller behandling, aftalen dækker.

  1. Krav for at indgå aftalen
    • Fraværet forventes at udgøre mindst 10 fraværsdage pr. år eller mindst 4 timers fravær ugentligt (delvist fravær tæller med).
    • Sygdommen er kronisk/langvarig eller indebærer planlagt indlæggelse, ambulant behandling eller genoptræning.
    • Hvis fraværet er planlagt efter ansættelsen, skal arbejdsgiver forinden have udbetalt sygedagpenge/løn i mindst 21 kalenderdage inden for de seneste 12 måneder for samme lidelse.
  2. Sådan gør I i praksis
    • Medarbejder og arbejdsgiver udfylder blanket dp 211 (findes hos borger.dk).
    • Aftalen sendes til kommunen, som godkender den for op til 2 år ad gangen.
    • Aftalen knytter sig til det konkrete ansættelsesforhold og den konkrete sygdom. Skifter medarbejderen job eller får en ny diagnose, skal der laves en ny aftale.
  3. Hvad aftalen ikke dækker
    • Fast nedsat arbejdstid pga. varig funktionsnedsættelse (her er fleksjob relevant).
    • Generel kompensation for højt sygefravær uden en specifik diagnose.

Med en godkendt § 56-aftale får virksomheden altså refusion fra dag ét, og medarbejderen bevarer sit ansættelsesforhold. I dit månedlige timebudget betyder det, at fraværstimerne stadig er minus i regnestykket, men de økonomiske konsekvenser for virksomheden dæmpes betydeligt.

Kilde: “§ 56-aftale” – Sundhed.dk

Overarbejde, afspadsering og skiftehold: Når virkeligheden afviger fra kalenderen

Når kalenderen siger én ting, men du reelt arbejder noget helt andet, er det timerne og ikke datoerne, der tæller. Her er de vigtigste principper, når overarbejde, afspadsering eller skiftehold skal indregnes i din månedsopgørelse.

1. Overarbejde: Læg timerne oven på normtiden

  • Registrér alle ekstra timer den måned, de udføres. Ekstraarbejdet øger de præsterede timer, men ændrer ikke din normtid – den ligger fast efter den beregnede arbejdsdagskalender.
  • Overarbejdstillæg (25 %, 50 %, 100 % osv.) påvirker kun lønnen. Timerne tæller altid som 1:1 i tidsregnskabet.
  • Eksempel: Har du 148 normtimer og arbejder 12 ekstra, bliver præsterede timer = 160. Lønnen reguleres separat med de aftalte tillæg.

2. Afspadsering: Træk timerne fra

  • Afspadserede timer fratrækkes på den dag, de holdes. Du kan derfor godt have præsterede timer under norm, selv om du tidligere har haft overarbejde.
  • Mange overenskomster kører et timebank-princip (saldo). Arbejdsgiver skylder dig enten tid (afspadsering) eller penge (udbetaling af tillæg), men i regnskabet tæller nettotimerne.
  • Eksempel: Du har 8 rådighedstimer fra tidligere overarbejde og holder 2 hele dage á 7,4 t = 14,8 t fri. Din saldo bliver -6,8 t; dine præsterede timer falder tilsvarende.

3. Skiftehold: Opgør over hele rulleplanen

12-timers vagter, 7 / 7, 5-2, døgnvagt eller turnus? Den nemmeste vej til et retvisende tal er at se på hele vagtplanperioden (rulleplanen) og bagefter omregne til gennemsnit:

  1. Summer alle planlagte vagter (inkl. hel- og deltidsfridage) i perioden – typisk 4, 6 eller 13 uger.
  2. Divider med antal uger for at få den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
  3. Gange med 52/12 = 4,333 for at nå frem til et gennemsnitligt månedstal.
Eksempel Vagtplan 6 uger Beregning Resultat
12-timers vagter: 14 vagter på 6 uger 14 × 12 t = 168 t 168 t / 6 uger = 28 t/uge 28 × 4,333 ≈ 121 t pr. måned
5-2-skema, 8-timers vagter 30 vagter på 6 uger
(5 × 6 = 30)		 30 × 8 t = 240 t
240 / 6 = 40 t/uge		 40 × 4,333 ≈ 173 t pr. måned

4. Lovpligtig hviletid og fridøgn

  • Du skal have mindst 11 sammenhængende timers hvile inden for hver 24-timersperiode og ét ugentligt fridøgn (plus hvileperioden).
  • Planlægger du 12-timers eller nattevagter, skal næste vagt skubbes tilsvarende for at overholde reglerne – ellers kan den planlagte mængde timer være ulovlig.

5. Tillæg for aften, nat og helligdage

Disse tillæg laver ingen forskel på selve timeantallet – de påvirker udelukkende lønnen. Derfor opgøres timer altid neutralt, mens lønsystemet håndterer kroner og øre.

6. Hurtig formel til den måned, du er i

Præsterede timer = (planlagte arbejdsdage × daglig norm) + overarbejde − afspadsering

Ved skiftende vagter: erstat “daglig norm” med gennemsnitlig daglignorm (ugentligt gennemsnit ÷ antal arbejdsdage pr. uge).

7. Tjekliste inden du lukker regnearket

  1. Er alle overarbejdstimer ført på den dato, de blev udført?
  2. Er alle afspadseringsdage registreret med korrekt timetal?
  3. Er vagtplanen opgjort over en hel rulleperiode og omregnet til gennemsnit?
  4. Overholder du reglerne om 11-timers hvile og ugentligt fridøgn?
  5. Er night, evening og holiday-tillæg håndteret i lønsystemet – ikke i timeregnskabet?

Følger du punkterne ovenfor, får du et tidsregnskab, der holder vand – også når virkeligheden stikker af fra kalenderen.

Timer frem for hoveder: Derfor er arbejdstimer det vigtige styringsmål

Når du styrer bemandingen efter hoveder, risikerer du at se ét billede – men når du i stedet styrer efter timer, får du virkeligheden frem. De seneste tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, refereret via Ritzau, er et godt eksempel:

Udgang af 2009 2023-niveau Ændring
Timebeskæftigelse i den offentlige sektor 100 %(top) ≈ -3 % Lavere end toppen
Timer pr. indbygger – -4,9 % siden 2008 Fald
Timer pr. bruger af velfærden – -4,7 % siden 2008 Fald

Ser man kun på antal ansatte, kan billedet være mindre dramatisk; udlicitering har nemlig flyttet op til halvdelen af timerne over i den private sektor, som nu optager en rekordhøj andel af den samlede beskæftigelse. Men borgeren mærker ikke, om hjælpen kommer fra offentlig eller privat lønseddel – kun om tilstrækkelige arbejdstimer er til rådighed.

Hvad kan virksomheder lære?

  1. Mål kapacitet i timer, ikke hoveder. En deltidsansat på 20 timer og en fuldtidsansat på 37 timer tæller ens i “headcount”, men giver vidt forskellig leverance.
  2. Planlæg i timebudgetter. Fordel normtimer, overarbejde, ferie og fravær, før du lægger vagtplanen eller projektplanen. Det sikrer, at du altid har det reelle antal hænder til stede.
  3. Rapportér i timer. Når afdelinger sammenlignes på effektivitet, skal KPI’en være “leverede timer pr. output-enhed” – ikke “medarbejdere pr. output-enhed”.
  4. Spørg: Hvem har timerne? Udliciterer du en opgave, forsvinder timerne fra egen P-&-L, men ikke fra kundens oplevelse. Du skal stadig sikre, at totaløkonomien og servicegraden hænger sammen.

Kort sagt: Timer er den fælles, sammenlignelige møntfod for både produktivitet, kapacitetsstyring og økonomi. Sikrer du dig, at det er timer og ikke hoveder, der styrer din plan – ja, så står du langt stærkere, når budgetterne skal holdes, og kunderne samtidig forventer høj service.

Kilde: “Den offentlige beskæftigelse fylder mindre end i 2008”, Via Ritzau.

Tjekliste og eksempel: Regn dine timer ud for en måned

Her får du en praktisk miniguide, som du kan printe ud eller gemme som bogmærke, når du næste gang skal beregne dine arbejdstimer måned for måned.

Tjekliste – seks hurtige skridt

  1. Fastlæg din ugentlige norm
    Fuldtid i Danmark er typisk 37 timer. Del tallet med 5 hverdage for at få din daglige norm (37 / 5 = 7,4 timer).
  2. Tæl månedens hverdage (mandag-fredag)
    Brug kalenderen – eller Excel-funktionen =NETWORKDAYS() – til at tælle alle hverdage i den pågældende måned.
  3. Fratræk helligdage og særlige fridage
    • Officielle helligdage som falder på hverdage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, Kristi himmelfartsdag, 2. pinsedag, 1. & 2. juledag)
    • Overenskomstbestemte fridage (fx 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag, nytårsaftensdag) – kun hvis de gælder hos dig.
  4. Beregn normtimerne for måneden
    Formel: (arbejdsdage efter fradrag) × daglig norm.
  5. Justér for fravær og overarbejde
    • Fratræk planlagt ferie, kursus, sygdom, barns første sygedag m.v.
    • Læg til registreret overarbejde. (Tillæg påvirker lønnen, ikke timetallet.)
  6. Kører du deltid?
    Byt 37 timer og 7,4 timer ud med dine egne tal, fx 30 t/uge → daglig norm 6,0 t.

Eksempel – fuldtidsansat 37 t/uge

Trin Udregning Resultat (timer/dage)
Hverdage i måneden Kalender viser 22 dage
Helligdage på hverdage 22 − 1 21 dage
Overenskomstfridage 21 − 1 20 arbejdsdage
Normtimer 20 × 7,4 148,0 timer
Overarbejde + 3,0 151,0 timer
Fravær (1 ferie- + 1 sygedag) − (2 × 7,4) − 14,8 timer
Præsterede timer 151,0 − 14,8 136,2 timer

Normtiden for måneden er stadig 148,0 timer; differencen mellem 148,0 og 136,2 er nettofravær.

Afsluttende tip: Tjek altid din lokale aftale eller personalehåndbog om fridage og betal for pauser. Er frokostpausen f.eks. ubetalt, skal den ikke tælles med i arbejdstiden, og det ændrer din daglige norm.

By I fritiden