Har du også prøvet at se elpriserne svinge som en rutsjebane på børsen, mens du spekulerer på, om aftensmaden, vasketøjet eller gulvvarmen nu koster det dobbelte af i nat?
Med timebaserede elpriser er strøm pludselig ikke bare strøm – den er en vare, hvis pris kan ændre sig fra time til time, styret af vindmøller, solceller, efterspørgsel og tariffer. Det lyder komplekst, men det rummer en konkret mulighed: flytter du bare lidt af dit forbrug, kan du både skære toppen af regningen og bundlinjen af CO2-udledningen.
I denne artikel guider vi dig fra forvirring til handling. Vi pakker begreberne ud, viser dig de typiske prisdønninger i døgnet, og giver dig helt praktiske tips til at planlægge ovn, varme og vask, så de kører, når prisen (og CO2) er i bund – uden at det går ud over hverdagskomforten.
Undervejs får du:
- en enkel forklaring på, hvordan spotpris, nettarif og afgifter tilsammen bliver til din endelige kWh-pris,
- konkrete trin-for-trin-råd til at tidsstyre de store strømslugere i hjemmet,
- et overblik over apps, automatik og rutiner, der gør det lige så nemt at spare strøm, som at sætte et vækkeur.
Læn dig tilbage et øjeblik – eller spring straks til natprisen, hvis det er billigt nu – og læs med, når vi folder timebaserede elpriser ud og viser, hvordan klar tænkning kan give dig en bedre (og billigere) hjemmeøkonomi.
Forstå timebaserede elpriser: hvad påvirker prisen – og din regning?
Spotprisen er den rene kWh-pris, som handles time for time på elbørsen Nord Pool. Vælger du en flexaftale, følger du denne pris næsten én-til-én, så familiens elbudget varierer fra time til time. Til gengæld kan du udnytte de billige timer, når vinden blæser eller natten er stille. Spotprisen udgør dog kun omkring en tredjedel af den samlede regning – resten er tillæg, nettariffer og afgifter, som tilsammen kan være større end selve elprisen.
Selve regningen bygges typisk op sådan (ca. tal for en husstand på Sjælland):
| Komponent | Typisk andel | Hvorfor den varierer |
|---|---|---|
| Spotpris | 20-60 øre/kWh | Handel på elbørsen; timevariation og sæson |
| Elhandels-tillæg & abonnement | 5-10 øre/kWh + fast kr./måned | Selskabets avance og service |
| Nettarif (tidstarif) | 17-92 øre/kWh | Højere 17-21, lavere nat/helligdage |
| Afgifter & moms | ca. 89 øre/kWh + 25 % | Lovbestemt; fast per kWh |
Hvornår er det billigst? I et gennemsnitsdøgn er strømmen oftest billig kl. 00-05 og på helligdage, mens prisen topper kl. 17-20, hvor både komfur, varmepumper og industri kører. Sæsonmæssigt er vinteren dyrest (koldt og lidt sol), mens blæsende efterårsnætter kan give minuspriser. Sommerdage med høj sol kl. 12-15 presser også spotprisen ned, men nettariffen kan stadig være høj, hvis netselskabet vil dæmpe spidsbelastning.
Pris og CO₂-intensitet styres af fire hovedfaktorer:
– Vind: meget vind = lav pris & lav CO₂.
– Sol: midt på dagen om sommeren; lav pris, moderat CO₂.
– Temperatur: kulde øger el- og varmeforbrug → høj pris, ofte mere fossil backup.
– Efterspørgsel & handel: højt forbrug i DK + høje priser i nabolande trækker spot op.
Med timeaflæsning fra din digitale elmåler afregnes hver kWh til den aktuelle timepris – flytter du f.eks. 2 kWh madlavning fra kl. 18 (330 øre/kWh) til kl. 03 (70 øre/kWh), sparer du ca. 5 kr. på strømmen alene og 1-2 kr. på net. Over et år kan en gennemsnitlig husstand flytte 15-25 % af sit elforbrug til lavpris-timer og spare 500-1500 kr., samtidig med at CO₂-udledningen falder.
Plan i praksis: sådan flytter du ovn, varme og vask til de billige timer
Ovn og madlavning: Udnyt døgnets lavprisvinduer – typisk kl. 22-06 og på helligdage – ved at batch-lave flere retter ad gangen. Forbered grøntsager, marinader og deje på forhånd, så hele ovnen kan fyldes, når strømmen er billig. Opvarm først, når prisen dykker under din egen grænse (f.eks. 80 øre/kWh), og sluk 5-10 minutter før tilberedningstiden udløber; eftervarmen klarer resten. Er du afhængig af hurtig hverdagsmad, så bag brød, lasagne, pulled pork m.m. i nattetimerne, og varm rester op i mikroovn eller airfryer (lavere effekt) lige før servering. En almindelig ovn bruger 1,5-2,0 kWh pr. time – flyttes den fra spidsbelastningen kl. 17-20 til natten, kan du typisk spare 1-2 kr. pr. madlavning samt 200-300 g CO₂, når elmixet er grønnere.
Varme og varmt vand: Har du varmepumpe eller el-radiatorer, så lad dem arbejde forud. Hæv fremløbstemperaturen eller stuetemperaturen 1-2 ° C i de billige timer, og sænk 1 ° C i de dyre – boligens termiske masse holder på varmen. De fleste varmepumper har indbygget timer eller kan styres via app; sæt dem til at “turbo-køre” kl. 23-05, mens nettariffen er lav. Varmtvands-beholderen kan typisk klare 55-60 ° C opvarmning på 1-2 kWh; kør desinficerende 60 ° C-boost én gang ugentligt om natten for legionellasikring. Elgulvvarme? Minimer driften kl. 17-21 og suppler med tæpper eller hjemmesko. Reglen er, at 1 kWh varme, der flyttes ud af spidslasten, sparer 0,5-1 kr. og 100-150 g CO₂ – uden mærkbart komforttab, så længe indetemperaturen ikke svinger mere end 2 ° C.
Vask, tørring og opvask: Vælg eco-programmer, fyld maskinen helt, og brug udsat start til de 3 billigste timer i døgnet; de fleste hvidevarer har 1-24 timers forsinkelse. En vaskemaskine bruger 0,8-1,2 kWh, tørretumbler 2-3 kWh og opvaskemaskine 1-1,5 kWh – samlet kan en familie flytte 8-10 kWh/uge. Sørg for rene filtre, korrekt dosering og lavere temperaturer (30-40 ° C) for at begrænse elforbruget yderligere. Afvej støj og sikkerhed: kør maskiner i bryggers eller kælder, aktiver børnesikring, røg- og vandalarmer, og lad dem helst køre mens nogen er hjemme men vågen. Husk også fugtstyring ved nathængt tøj. Tommelfingerregel: Flytter du 75 % af tøjvask, tørring og opvask til billig-CO₂-tunge timer, kan husholdningen spare 500-800 kr. årligt og reducere ca. 150-250 kg CO₂ – uden at gå på kompromis med renhed og komfort.
Værktøjer, automation og vaner: gør det nemt at vælge de billigste timer
Det behøver ikke være teknisk tungt at holde øje med spotpris og CO₂-aftryk: Download en app som Watts, True Energy, Elspot eller Barry, der viser morgendagens timepriser straks Nord Pool offentliggør dem (ca. kl. 13). Kombinér med Energinets El Overblik eller API’et EnergiDataService for at se CO₂-intensitet time for time og få push-notifikationer om “røde” eller “grønne” timer. De fleste nyere hvidevarer har indbygget udskudt start; for ældre modeller kan en wifi-styret stikkontakt (fx Shelly, Eve eller TP-Link) koblet til Home Assistant eller Google Home løse opgaven. I Home Assistant er et simpelt automations-script: if(price < 60 øre/kWh and time in top3cheapest) turn_on(). Termostater til elradiatorer/varmepumper kan styres via Tibber Pulse, tado°, Netatmo m.fl., så opvarmningen pauser i de dyreste timer, men stadig indhenter varmen før komforten ryger. En ugentlig “energiplan” på køleskabslågen med ikoner for “vask”, “tørretumbler”, “opvask” hjælper hele husstanden med at booke sig ind på døgnet, mens kalendersync (Outlook/Google) kan minde om at tænde ovnen lørdag formiddag, hvor el typisk er billigst.
Mål indsatsen: Notér dit forbrug (kWh) og betaling (kr.) i tre måneder før automatisering og sammenlign med tre måneder efter; de fleste sparer 5-20 %, og CO₂-udledningen falder tilsvarende, hvis forbruget flyttes væk fra de fossile spidsbelastningstimer. Lav en tjekliste på mobilen: 1) Fyld maskinen helt, 2) Aktiver udskudt start, 3) Sluk stand-by. Vær dog opmærksom på faldgruber:
- Standby-forbrug: Smart-stik bruger selv 0,3-0,8 W; sluk dem helt på ferie.
- Ineffektiv dellast: Elbilens lader eller varmepumpen har dårlig virkningsgrad ved meget lav effekt – lad hellere kort og fuldt.
- Komforttab: At sænke stuen til 17 °C kan give fugt og kolde fødder; brug tidsbegrænset setback på højst 2-3 °C.
- Flytning kan være dyrere: På meget kolde nætter bliver COP på luft-til-luft-pumper lav, så køb hellere lidt dyrere strøm om eftermiddagen hvor udetemperaturen er højere.
Med de rette værktøjer, klare regler og små vanetilpasninger bliver det at “jagte” billige timer næsten usynligt i hverdagen – og besparelsen kan ses direkte på både elregning og klimaregnskab.