Du står alene med ansvaret - både for kærligheden og for kontoen. Når pengene skal række til alt fra børnesko til bolig, kan økonomien hurtigt føles som et puslespil med manglende brikker. Men hvad nu hvis du kunne samle brikkerne én gang for alle og få et klart overblik, der gjorde hver regning forudsigelig og hver drøm realistisk?
På Erhvervsfilosofi Online - Klar tænkning. Bedre forretning. arbejder vi normalt med strategier for virksomheder, men de samme principper gælder i hjemmeøkonomien: Robust struktur før improvisation. Denne artikel giver dig en komplet skabelon til et solidt budget for dig, der er enlig forsørger til to børn - uanset om du bor i rækkehus i Randers eller lejlighed på Nørrebro.
Vi begynder med at afdække alle indtægter og offentlige ydelser, før vi lægger en realistisk plan for udgifter, opsparing og gæld. Undervejs får du konkrete tal, procentsatser og et Excel-ark til kopiering, så du kan gå fra "jeg burde" til "jeg gør" på én weekend.
Klar til at tage styringen over din økonomi - og få ro i maven til at fokusere på det vigtigste, dine børn? Lad os dykke ned i detaljerne og bygge et budget, der kan holde til både regnvejrsdage og sommerferier.
Overblik og forudsætninger: indkomster, ydelser og principper for et robust enlig-forsørger-budget
Trin 1: Kortlæg dine pengestrømme
Start med at opstille en brutto → netto-beregning af din egen løn samt alle offentlige og private tilskud. Notér udbetalingsrytmen (månedlig, kvartal, halvår) og om beløbet er skattepligtigt.
- Løn efter skat (inkl. AM-bidrag og evt. pensionsindbetalinger).
- Børne- og ungeydelse (kvartalsvis, skattefri - fordel månedligt).
- Ekstra børnetilskud til enlige forsørgere (månedlig, skattefri).
- Boligstøtte (månedlig, skattefri, afhænger af husleje, m² og indkomst).
- Børnebidrag (hvis relevant - skattefri for modtager).
- Uregelmæssige indtægter: feriepenge, overarbejde, SU-fribeløb, kørselsfradrag mv.
- Husleje/boliglån, el, varme, vand.
- Pasning/SFO eller klub (kommunale takster).
- Transport (periodekort, cykel, bil).
- Mad & husholdning (inkl. skolemad/klassekasse).
- Fritidsaktiviteter og kontingenter.
- Forsikring, a-kasse/fagforening, internet/telefoni.
Trin 2: Sæt robuste spilleregler
For at undgå måned-til-måned-stress anbefaler vi tre styrende principper:
- Sikkerhed først: opbyg en likvid nødbuffer på 10-15.000 kr. svarende til ca. én måneds basisudgifter, før større ønsker prioriteres.
- Nødvendigt før ønsker: anvend en 60/25/15-model, hvor ca. 60 % af nettoindkomsten går til ufravigelige udgifter, 25 % til ønsker/fleksible poster (tøj, oplevelser, streaming) og 15 % til opsparing + gældsnedbringelse.
- Realistiske antagelser: dokumentér de satser og boligforhold du lægger til grund - fx 3-værelses lejebolig på 9.000 kr./md., kommunal SFO-takst på 1.500 kr./barn, buskort på 450 kr./md. osv. Dermed kan skabelonen hurtigt tilpasses, når indkomst, boligtype eller kommunale takster ændrer sig.
Skabelon: kategorier, procentsatser og eksempelopstilling pr. måned
Kontoplan og procentsatser
En robust budget-skabelon starter med en tydelig kontoplan, der indplacerer hver krone i tre hovedgrupper: nødvendige udgifter, variable ønsker/behov og opsparing + gæld. For en enlig forsørger med to børn kan en praktisk fordeling se sådan ud (eksempel ved nettoindkomst 25.000 kr./md.):
| Kategori | Procent | Beløb (kr.) |
|---|---|---|
| Faste udgifter: Husleje/bolig, pasning/SFO, forsikringer, a-kasse/fagforening, internet/telefoni, transport | ≈ 55 % | 13.750 |
| Variable udgifter: Mad, tøj & sko, sundhed/medicin, fritid/idræt, skole/institution, gaver/ferie | ≈ 25 % | 6.250 |
| Opsparing & gæld: Buffer, børneopsparing, ferie, gældsafvikling | ≈ 20 % | 5.000 |
Rammer og prioriteringer
1) Nødbuffer: byg 10-15.000 kr. op hurtigst muligt (2-3 måneders mad + absolutte basisabonnementer).
2) Vedligehold & udskiftning: læg 300-400 kr./md. til hvidevarer, cykelreparationer og vintertøj - så kommer “uheld” ikke på kreditkortet.
3) Børneopsparing: selv små 200 kr./barn/md. vokser betydeligt over 18 år.
4) Ferie: opsæt automatisk overførsel (fx 800 kr./md.) så sommeren ikke vælter budgettet.
5) Gæld: vælg snowball (mindste saldo først for motivation) eller avalanche (højeste rente først for totalbesparelse). Når en post er færdigbetalt, rulles beløbet til næste - ikke til øget forbrug.
Til uregelmæssige udgifter oprettes “kuverter” (virtuelle konti):
- Årlige forsikringer & licenser
- SFO/hobbykontingent to gange årligt
- Konfirmation/koloni eller lejrtur
- Skolestart & vinterstøvler
Cash-flow-synk & automatisering
Børne- og ungeydelse (kvartalsvis), ordinært/ekstra børnetilskud (månedligt), boligstøtte (månedligt bagud) og evt. børnebidrag (forskellige datoer) giver ujævnt inflow. Læg en simpel tidslinje i regnearket: 1. løn, 10. børnetilskud, 20. boligstøtte; derefter datér faste regninger så de trækkes 1-3 dage efter respektive indbetalinger. Kombinér med automatisk overførsel til kuverter, opsparing og kreditorer samme dag pengene kommer - så bliver de “usynlige” i forbruget. Resultat: et levende budget, hvor bufferens størrelse, mad-pris pr. uge pr. barn og afvigelse fra 20 %-opsparingstal kan aflæses med få klik - og hvor kontoplanen hele tiden afspejler den virkelige pengestrøm i enlig-forsørger-hverdagen.
Implementering og opfølgning: fra tal til handling
1) Sæt budgettet i system - ét sted og på autopilot. Opret et Google Sheet eller Excel-ark med de samme konti- og underkategorier, som skabelonen anbefaler. Indlæs de sidste tre måneders kontoudtog (CSV) og brug en simpel =SUMIF()-formel eller et pivot-table til at kategorisere hver transaktion:
- “Faste” (husleje, pasning, forsikring …)
- “Variable” (mad, fritid, tøj …)
- “Opsparing/Gæld”
2) 30-60-90 dages indkøring & årsrytme. Dag 1-30: Registrér alle køb manuelt eller med bank-appens tagging - ugentlig gennemgang giver hurtigt øje på lækager. Dag 31-60: Sammenlign faktiske tal med budget; justér procentsatser, hvis virkeligheden afviger >10 %. Dag 61-90: Kør første kvartalsrevision: flyt overskydende penge til buffer eller gæld, og opdater måltal. Byg derefter en årscyklus ind i kalenderen:
- November: tjek forskudsopgørelse, så fradrag og ekstra børnetilskud er korrekte.
- Marts-april: gennemgå årsopgørelse, bolig-/fripladstilskud og justér budget.
- Maj: reserver feriepenge; opret “skolestart”-kuvert med fast beløb pr. måned.
3) Plan B og nøgletal holder styringen, når hverdagen brænder på. Udpeg på forhånd de poster, der kan skæres først (fx streaming, café, non-essentiel transport). Forhandl abonnementer én gang årligt, og kontakt kreditorer tidligt ved pres - det giver bedre afdragsaftaler. Følg tre simple KPI’er månedligt i arket:
| Nøgletal | Mål |
|---|---|
| Opsparingsgrad | >10 % af netto |
| Nødbuffer | 2-3 mdr. faste udgifter |
| Mad pr. uge pr. barn | ≤ 250 kr. |