Udgivet i I fritiden

Er det sikkert at svare på 63 10 59 83?

Af Erhvervsfilosofi.dk

Du kender måske scenariet: Telefonen vibrerer midt i aftensmaden, displayet viser et ukendt dansk nummer - 63 10 59 83. Skal du tage den? Er det vigtig forretning, en velmenende a-kasse eller blot endnu et pushy salgsopkald, der stjæler din tid og dine data?

På sociale medier og i diverse fora florerer historier om netop dette nummer. Nogle sværger, at det er ASE, der rækker ud for at tilbyde medlemskab; andre kalder det hårdnakket telefonsalg eller ligefrem svindel. Midt i støjen står du med ét spørgsmål: “Er det sikkert, eller ender jeg i en telefonisk fælde?”

I denne artikel på Erhvervsfilosofi Online - Klar tænkning. Bedre forretning. dykker vi ned i, hvem der ringer, hvorfor de gør det, og hvordan du bedst beskytter både din tid og dit privatliv, hvis du vælger at svare. Læs med, før du næste gang løfter røret.

Hvorfor spørger vi: Er det sikkert at svare på 63 10 59 83?

Du har måske lagt mærke til, at 63 10 59 83 gentagne gange dukker op på mobilens display, ofte på tidspunkter hvor du ikke forventer et opkald. Nummeret tilhører efter alt at dømme ikke en privatperson, men et telemarketing-setup, der påstår at ringe for a-kassen ASE. Det giver anledning til et helt naturligt spørgsmål: Er det sikkert - og giver det overhovedet mening - at tage telefonen?

Når et ukendt nummer ringer, balancerer vi som forbrugere mellem tre hensyn:

  1. Sikkerhed: Kan jeg udsætte mig selv for svindel eller tekniske farer ved at svare?
  2. Privatliv: Risikerer jeg at afgive data, som senere bliver misbrugt eller solgt videre?
  3. Bekvemmelighed: Er gevinsten (f.eks. reel rådgivning om a-kasse) større end besværet ved potentielt aggressive salgs­argumenter eller gentagne afbrydelser?

Formålet med denne artikel er at give et fact-check og en praktisk vurdering af de tre punkter. Vi gennemgår, hvem der reelt står bag opkaldene, hvad de vil opnå, og hvilken risiko du påtager dig - både i form af spildtid og mulig misbrug af personoplysninger - hvis du svarer. Samtidig får du konkrete anbefalinger til, hvordan du håndterer situationen: fra at blokere nummeret til at udnytte dine rettigheder under GDPR.

Så før du trykker på den grønne knap næste gang 63 10 59 83 blinker frem, kan du med ro i sindet afgøre, om det er et opkald værd - eller om det blot er endnu en tidsrøver, du elegant skal sende videre til telefonsvareren.

Hvem ringer fra 63 10 59 83 – og med hvilket formål?

Når man dykker ned i de mange indberetninger til tjenester som Nummer­oplysningen.dk, Mit Mobilforbrug og diverse forbrugerfora, tegner der sig et tydeligt mønster omkring 63 10 59 83:

Hvem står bag?

De fleste, der tager telefonen, fortæller, at der præsenteres en sælger enten som medarbejder i ASE (en privat a-kasse) eller som en ekstern telemarketingpartner, der “ringer på vegne af ASE”. Enkelte oplever, at opkalderen blot siger, han eller hun “repræsenterer flere fagforeninger og a-kasser”, men når samtalen folder sig ud, ender den stort set altid med et tilbud om at skifte til eller melde sig ind i ASE.

Hvad er formålet?

Kort sagt: salgsopkald. Samtalen drejer sig typisk om:

  1. At fortælle, hvor billigt eller fordelagtigt et ASE-medlemskab er.
  2. At overtale modtageren til at “skifte i dag”, ofte ved at love at opsige nuværende a-kasse eller fagforening.
  3. At booke et “uforpligtende” møde, hvor en rådgiver kan gennemgå din situation.

Hyppige kendetegn ved opkaldene

  • Stor frekvens: Nogle modtager flere kald om dagen, andre oplever ugentlige gentagelser.
  • Påtrængende stil: Opkalderen presser på for at få et ja med det samme og kan virke modvillig over for “jeg vil tænke over det”.
  • Uklare datakilder: Hvis man spørger, hvor de har numret fra, er svaret ofte vagt (“offentligt register”, “din tidligere kontakt”, “ved at du ejer en enkeltmandsvirksomhed”).
  • “Dead calls”: Nogle oplever, at der lægges på, så snart de svarer - en kendt teknik til at verificere, at numret er aktivt, inden næste sælger ringer.
  • Bred målgruppe: Selvom et a-kasseprodukt normalt henvender sig til mennesker i beskæftigelse, rapporterer også pensionister og efterlønsmodtagere, at de bliver ringet op.

Hvorfor nævnes fagforeninger?

A-kasse og fagforening hænger for mange forbrugere sammen; derfor indgår fagforeningsargumenter ofte i salgstalen. Sælgeren spørger fx:

“Betaler du egentlig for både fagforening og a-kasse? Du kunne spare X kroner ved kun at vælge os.”

Dette kombinerede fokus gør opkaldene relevante - og irriterende - for alle, der har en eller anden form for brancheorganisation i forvejen.

Bundlinjen

Nummeret 63 10 59 83 bruges primært til aggressiv telemarketing med det klare mål at tegne nye medlemmer til ASE. Der er ingen indikation af decideret svindel, men de hyppige, pres­sende opkald opleves af mange som grænseoverskridende, især fordi opkalderen sjældent forklarer, hvor personoplysningerne stammer fra.

Risici og gener: Hvad kan ske, hvis du tager telefonen?

Først det opløftende: du kan ikke få virus på din telefon blot ved at tage røret, og opkaldet fra 63 10 59 83 koster dig som udgangspunkt ikke andet end den almindelige minuttakst. Den tekniske risiko er altså lav. Alligevel er der en række praktiske og personlige gener, der gør det værd at overveje, om du overhovedet skal svare.

Mulig konsekvens Sandsynlighed Hvad betyder det for dig?
Tidsrøveri og forstyrrelse Høj Gentagne opkald og lange salgstaler kan afbryde arbejde, fritid eller søvn.
Salgspres & uønsket aftale Mellem Aggressive scripts kan få dig til at sige ja til medlemsskab, som senere kræver afmelding.
Deling af CPR- eller kortoplysninger Lav → Mellem (afhængigt af din årvågenhed) Disse data kan misbruges til identitetstyveri eller uautoriserede betalinger.
Social engineering Lav til Mellem Opkaldet kan lokke svar på sikkerhedsspørgsmål, der bruges andetsteds (bank, NemID/MitID).
Flere spamopkald Høj hvis du svarer Ved at besvare bekræfter du, at nummeret er aktivt - det kan sælges videre til andre callcentre.

De hyppigste faldgruber

  1. Tids- og opmærksomhedstyveri
    Opkaldene er ofte automatiserede. Lægger du først røret på, risikerer du, at systemet ringer igen med få minutters mellemrum.
  2. Verbale tilmeldinger
    I Danmark kan en mundtlig aftale være bindende. Siger du “ja” flere gange, kan det blive fortolket som accept af medlemskab og betalingsaftale.
  3. “Bare lige et par oplysninger”
    Callcentermedarbejdere beder typisk om CPR-nummer for at “tjekke din beskæftigelsesstatus”. CPR kombineret med navn og adresse er guld værd for svindlere.
  4. Optagelse af samtalen
    Mange callcentre optager samtalerne. Dit spontane “ja” kan klippes ud og bruges som dokumentation, hvis du senere vil klage.
  5. Følelsesmæssigt pres
    Særligt ældre eller usikre modtagere kan føle sig forpligtet til at svare på spørgsmål eller acceptere “gratis” prøveperioder, der senere koster penge.

Kort sagt er den digitale trussel minimal, men den menneskelige faktor er det svage led. Jo længere du bliver på linjen, jo større er chancen for, at du afgiver oplysninger eller bliver skrevet op til et abonnement, du egentlig ikke ønsker.

Er det besværet værd at tage telefonen? Kun hvis du virkelig ønsker at tale med ASE om medlemskab her og nu. Ellers er det oftest klogere at lade opkaldet gå til telefonsvareren - eller blokere nummeret med det samme.

Sådan håndterer du opkaldet klogt

Her er en række praktiske trin, der reducerer både irritation og risiko, hvis 63 10 59 83 dukker op på skærmen:

  1. Del aldrig følsomme oplysninger i røret.
    Undlad at oplyse CPR-nummer, betalingskort, NemID/MitID-koder eller kopi af kørekort/pas. Seriøse a-kasser beder ikke om disse oplysninger i et koldt salgsopkald.
  2. Bed om skriftlig information - og tag selv kontakt.
    Få materialet sendt pr. mail eller post, så du kan gennemgå det i ro og mag. Ring derefter til ASE på det officielle nummer fra deres hjemmeside, ikke på det nummer der ringede til dig.
  3. Brug dine GDPR-rettigheder.
    Sig høfligt men bestemt: “Jeg ønsker dokumentation for, hvor I har mit nummer fra, og at det slettes fra jeres ringeliste.”
    • Bed om indsigt (artikel 15) og/eller sletning (artikel 17).
    • Notér dato og navn på den medarbejder, du taler med.
  4. Bloker nummeret direkte på din telefon.
    iOSAndroid (generelt)
    Åbn “Telefon” → seneste opkald → tryk “i” ud for 63 10 59 83 → “Bloker denne opkalds­afsender”. Åbn opkaldslisten → langtryk på nummeret → “Bloker/report spam”.
    Navnet kan variere lidt afhængigt af producent/skin.
  5. Tilmeld dig Robinsonlisten.
    Robinsonlisten.dk kan du gratis frabede dig uanmodede salgsopkald. Det løser ikke alt, men gør de fleste telemarketing-bureauer lovligt forpligtede til at springe dig over.
  6. Aktivér “Stil ukendte opkaldere” eller filtrer beskeder.
    • iPhone: Indstillinger → Telefon → “Stil ukendte opkaldere”.
    • Android 13+: Indstillinger → Lyd & vibration → “Stil ukendte numre”.
    Funktionen sender opkaldet direkte til telefonsvarer og giver dig ro.
  7. Rapportér gentagne overtrædelser.
    Hvis opkaldene fortsætter trods blokering og Robinsontilmelding:
    • Kontakt dit teleselskab og bed om spærring for spamnumre.
    • Indsend klage til Forbrugerombudsmanden (kategori: “Uønsket telefonsalg”).

Ved at kombinere ovenstående skridt får du både dokumenteret dine rettigheder og minimerer støjen fra aggressive salgsopkald - uden at risikere dine personlige data.