Gassen er på vej ud – fjernvarmen er på vej ind. Mange parcelhusejere har allerede mærket energikrisens tætte greb om både termostat og bankkonto, og flere spørger sig selv:

Skal jeg skifte mit naturgasfyr ud med fjernvarme – og i givet fald hvordan?

Der findes masser af rygter, halve sandheder og følelsesladede meninger – men få præcise, samlede guides. Derfor zoomer vi i denne artikel ind på de spørgsmål, der faktisk afgør, om konverteringen er en god idé for dit parcelhus, din økonomi og dit CO2-aftryk. Vi går fra fordele og faldgruber til krystalklare tal, fra gravearbejde i haven til indregulering af radiatorerne, og vi slutter af med tips til at høste den fulde gevinst år efter år.

Er du klar til at få klar tænkning om et af de vigtigste energivalg i hjemmesfæren – og potentielt en bedre forretning på sigt? Så læn dig tilbage, fyld kaffekoppen, og lad os guide dig trin for trin igennem skiftet fra naturgas til fjernvarme i parcelhuset.

Hvorfor skifte fra naturgas til fjernvarme?

At skifte energikilde er sjældent et spørgsmål om én enkelt faktor. Det er summen af økonomi, komfort, klima, forsyningssikkerhed og de helt praktiske rammer i huset, der afgør, om fjernvarme er det rigtige valg. Tabellen nedenfor giver et hurtigt overblik, hvorefter de enkelte punkter uddybes.

Dimension Fordele ved fjernvarme Mulige ulemper / opmærksomhedspunkter
Økonomi Typisk lavere kWh-pris end naturgas, ingen serviceabonnement på kedel, minimal vedligehold.
Stabile og transparente tariffer (fast + variabel del).		 Høj engangsinvestering: tilslutningsbidrag, stikledning og indvendig installation.
Prisstrukturen varierer fra selskab til selskab – kræver læsning af regulativet.
Komfort Næsten lydløs drift, ingen kedelstop, altid varmt brugsvand.
Mindre pladsforbrug: kompakt fjernvarmeunit + ingen skorsten.		 En smule lavere fremløbstemperatur kan give kolde rum, hvis radiatorerne er undervurderede.
Klima Stadigt grønnere varme: biomasse, overskudsvarme, varmepumper og geotermi indgår løbende.
CO₂-udledning for et parcelhus kan falde 30-70 %. 		CO₂-fordelen afhænger af lokalt varmegrundlag. Undersøg andel af biomasse/fossil spidslast.
Forsyningssikkerhed Central produktion med backup-kedler; du deler reservekapacitet med hele byen.
Ingen gasledning ind i huset – reduceret brand- og eksplosionsrisiko.		 Energikrisen viste, at fjernvarmepriser også påvirkes af verdensmarkedspriser på brændsler.
Plads & æstetik Ingen kedel, skorsten eller gasmåler. Teknikken kan ofte hænge i et hjørne af bryggerset. Kræver plads i terræn til stikledning og evt. ny udendørs målerbrønd.

Hvad kræver fjernvarme af huset?

  1. Fremløbstemperaturer:
    Moderne fjernvarmenet leverer typisk 60-70 °C ved designforhold (mod 70-80 °C på ældre gasfyr). Dit varmeanlæg skal derfor kunne levere samme komfort ved lavere temperaturer.
  2. Radiatorstørrelser og gulvvarme:
    • Har du store radiatorer eller gulvvarme, er du næsten altid “plug-and-play”.
    • Mindre radiatorer i hjørnerum fra 1970’erne kan kræve udskiftning eller ekstra element.
  3. Isolering:
    Husets varmetab afgør effektbehovet. Hvis du allerede har hulmursisolering, loft ≥ 300 mm og tætte vinduer, fungerer fjernvarme glidende. Ved meget dårligt isolerede huse kan der være behov for både efterisolering og større radiatorer.
  4. Plads til unit:
    En vægmonteret fjernvarmeunit fylder 40-60 cm i bredden og 20-30 cm i dybden. Den placeres ofte, hvor gasfyret stod.
  5. El-tilslutning:
    Cirkulationspumpe og styring bruger 30-60 kWh/år – svarende til en lavenergi-pumpe.

Hvornår giver skiftet typisk mening?

  • Gasfyret er 10-15 år eller ældre, og udskiftning alligevel nærmer sig.
  • Huset ligger i et område med etableret eller planlagt fjernvarme, så tilslutningsgebyr er lavt og gravearbejde organiseres kollektivt.
  • Årligt gasforbrug > 1.000 m³ (≈ 11-12 MWh). Højt forbrug giver hurtigere tilbagebetaling.
  • Du ønsker at frigøre bryggers- eller tagrum, fjerne skorsten eller undgå gasabonnement.
  • Du planlægger alligevel renovering af radiatorer, badeværelse eller tag, så omkostninger kan samles.

Omvendt er fjernvarme mindre oplagt, hvis huset ligger langt fra planlagt ledningsnet, har et nyt A-mærket gaskondenserende kedelanlæg eller meget lavt varmebehov (f.eks. efter gennemgribende energirenovering). Her kan luft-/vand-varmepumpe, biokedel eller blot fortsat gas i nogle år være mere rationelt.

Konklusionen er derfor: Lad teknikken og økonomien arbejde sammen. Fjernvarme belønner huse med rimelig isolering og plads til store eller vandbårne varmeflader, mens skiftet bliver dyrt og besværligt i perifere eller meget små varmeforbrug. Brug dette afsnit som checkliste, før du går videre til de konkrete beregninger i næste kapitel.

Beslutningsgrundlag: Kortlæg dit hus, økonomi og muligheder

Før du lægger dig fast på at skifte fra naturgas til fjernvarme, bør du skabe et klart beslutningsgrundlag. Nedenfor finder du en systematisk fremgangsmåde, der både dækker de tekniske, økonomiske og praktiske vinkler.

1. Start med det formelle: Er din adresse omfattet?

  1. Tjek kommunens varmeplan:
    De fleste kommuner har et digitalt varmeatlas, hvor du kan indtaste din adresse og se, om og hvornår der planlægges fjernvarme. Ring til teknisk forvaltning, hvis kortet er uklart.
  2. Kontakt det lokale fjernvarmeselskab:
    Få skriftlig bekræftelse af:
    • Planlagt tidshorisont for udrulning
    • Forventet fjernvarmepris (fast og variabel del)
    • Krav til tilslutning, stikledning og evt. tilslutningspligt

2. Indsaml nøgletal for dit hus

Parameter Hvor finder jeg det? Noter
Årligt gasforbrug (m3) SENESTE 12 mdr. fra energiselskabet eller Mit Evida Omregn til kWh: m3 × 11,1
Boligareal (m2) BBR-meddelelsen Vigtigt for dimensionering af unit
Radiatortype & -størrelse Visuel inspektion Kan de afgive nok ved lav fremløbstemp.?
Isoleringsstandard Energi­mærke­rapport / husets årgang Læs U-værdier for loft, vægge, gulv
Varmtvandsbehov Antal beboere & forbrugsvaner Valg af beholder eller gennemstrømning

3. Beregn totaløkonomien for konverteringen

Opdel omkostningerne i tre kategorier:

  • Éngangsinvestering
    • Tilslutningsbidrag til fjernvarmeselskabet
    • Stikledning inkl. gravearbejde fra skel til hus
    • Indvendig fjernvarmeunit + VVS-arbejde
    • Afkobling og afblænding af gas (Evida) samt bortskaffelse af gasfyr og evt. skorsten
    • Eventuelle radiatorskift eller ekstra isolering
  • Løbende driftsudgifter
    • Fast abonnement til fjernvarme (kr./år)
    • Variabel energipris (kr./kWh) − sammenlign med forventet gaspris
    • Service på unit (filter, ekspansionsbeholder)
  • Finansiering
    • Eget afdrag, boliglån eller energilån
    • Netto­rente efter skat

Tip: Brug et simpelt regneark til at opstille kontantstrømmen år for år og beregn tilbagebetalingstiden (payback) og den interne rente (IRR).

Eksempel på regnestykke

Samlet investering inkl. moms 85.000 kr.
Årlig besparelse (gas vs. fjernvarme) 10.500 kr.
Tilbagebetalingstid ≈ 8 år

Tjek altid with aktuelle gas- og fjernvarmepriser samt renteniveau.

4. Sammenlign med alternativer

Indhent parallelle tilbud på:

  1. Varmepumpe (luft-vand eller jordvarme)
  2. Biokedel (fx træpiller) – typisk kun på landet
  3. Fortsat naturgas, men med høj-effektiv kondenserende kedel (hvis din nuværende er udtjent)

Brug samme skabelon til totaløkonomi, så du får en æble-til-æble-sammenligning.

5. Jagten på tilskud og fradrag

  • Energistyrelsens tilskud: Tjek SparEnergi.dk for puljer som Fjernvarmepuljen eller Bygningspuljen. Beløbsstørrelsen afhænger af husets energiklasse og dit nuværende varmesystem.
  • Håndværkerfradrag: Giver skattefradrag for arbejdsløn ved energiforbedringer. Reglerne skifter årligt, så læs op.
  • Kommunale kampagner: Flere kommuner giver midlertidige rabatter på stikledning eller fritagelse for tilslutningsbidrag, hvis du tilmelder dig tidligt.

6. Beslutningstid

Når du har:

  1. Bekræftet fjernvarme­muligheden og tidshorisonten
  2. Gennemregnet totaløkonomien inkl. tilskud
  3. Vurderet alternativerne på samme grundlag

… kan du med ro i maven skrive under på tilslutningserklæringen – eller vælge en anden løsning, hvis tallene peger i en anden retning.

Husk: Et grundigt beslutningsgrundlag er billigere end en forhastet installation.

Sådan foregår skiftet: Fra bestilling til færdig installation

Når du har besluttet dig for at skifte til fjernvarme, følger projektet en rimelig fast proces. Her gennemgår vi hvert trin, så du ved præcis, hvad der skal ske – og hvornår.

Fase for fase

  1. Tilbud og kontrakt

    Du indhenter ét eller flere bindende tilbud fra fjernvarmeselskabet og eventuelle VVS-installatører. Aftalen bør tydeligt beskrive:

    • Tilslutningsafgift og eventuelle rabatter/kampagner
    • Pris pr. meter stikledning på egen grund
    • Type fjernvarmeunit, varmepumpe til brugsvand (hvis relevant) og måler
    • Tidsplan, betalings- og forsinkelsesvilkår
    • Ansvar for koordinering med Evida om afkobling af gas
  2. Gravearbejde og stikledning

    Entreprenøren graver fra hovedledningen i vejen og frem til husmuren. Regn med 0,5-2 dage med gravemaskine, afhængigt af længde og belægning.

    • Naboer informeres om støj og adgangsforhold
    • Kloak- og elkabler lokaliseres før gravning (Lednings-ejerregistret)
    • Rørene isoleres og trykprøves, før der lukkes til igen
  3. Indendørs installation: fjernvarmeunit og måler

    På teknikvæggen eller i fyrrummet opsættes en kompakt fjernvarmeunit (pladevarmeveksler, cirkulationspumpe, styring og energimåler). Pladsbehovet er typisk 60 × 40 cm i plan og 25-30 cm i dybden.

    • Egen el-gruppe og afløb til sikkerhedsventil
    • Nem adgang for årligt service og aflæsning
  4. Tilpasning af varmeanlæg og brugsvand

    Installatøren kobler de eksisterende radiator- eller gulvvarmekredse på den nye unit og tilslutter en pladeveksler eller fjernvarmebeholder til brugsvand. Samtidig:

    • Udluftning og opfyldning af anlægget
    • Eventuel montering af streng-reguleringsventiler for bedre afkøling
  5. Afmelding og afkobling af gas

    Installatøren bestiller afmelding hos gasleverandøren, hvorefter Evida lukker gassen ved vejen og fjerner måleren. Det er lovkrav at gasstikket afproppes permanent.

  6. Bortskaffelse af gasfyr og skorsten

    Det gamle kedelanlæg afmonteres og køres til autoriseret skrot. Muret skorsten kan typisk bibeholdes, men gasaftrækket fjernes og hullet afsluttes med skiferplade eller tegl.

  7. Myndigheds- og BBR-opdatering

    Installatøren indsender færdigmelding i Bygnings- og Boligregistret. Som ejer skal du sikre, at BBR-meddelelsen opdateres fra “gas” til “fjernvarme”. Det har betydning for forsikring og ejendomsvurdering.

  8. Indregulering og afleveringsforretning

    Sidste trin er en funktions- og komforttest:

    • Fremløbstemperatur og differenstryk justeres
    • Returtemperatur kontrolleres (mål <35 °C er som regel kravet)
    • Energimåler nulstilles, og du får introduktion til betjening og aflæsning

Tidsplan i praksis

Trin Varighed Primært ansvar
Tilbuds- og kontraktfase 2-6 uger Boligejer + fjernvarmeselskab
Myndighedstilladelser & koordinering 1-4 uger Installatør
Gravearbejde og stikledning 1-3 dage Entreprenør
Indendørs installation 1-2 dage Autoriseret VVS
Afkobling af gas 0,5 dag Evida
Indregulering & aflevering 1 dag VVS + fjernvarmeselskab
Total estimeret tid 4-12 uger

Adgang til huset og midlertidig varme

  • Installatøren skal have fri adgang til teknikrum, loft, krybekælder og have via havelåger.
  • De fleste parcelhuse kan bevare driften på gas til dagen før indregulering. Om vinteren kan du låne en el-varmeblæser til 1-2 døgn, hvis der opstår overlap.
  • Sørg for at fjerne møbler og skabe 1-1,5 m foran kedlen og frem til gennemføring i ydermuren.
  • Har du husdyr eller hjemme-kontor? Planlæg vagter eller ferie, så nøgler ikke sinker tidplanen.

Med en klar tidsplan, gennemsigtige aftaler og god kommunikation med håndværkerne kan skiftet til fjernvarme klares smidigt – ofte uden at du fryser på noget tidspunkt.

Efter skiftet: Drift, optimering og økonomi på den lange bane

Alle fjernvarmeinstallationer leveres med en kombineret energimåler, som typisk viser:

  • Energi (MWh) – dit reelle forbrug.
  • Volumen (m³) – hvor meget vand, der har passeret systemet.
  • Fremløbs- og returtemperatur (°C) – nøgletal for afkøling.
Del af regningen Hvad dækker den? Kan du påvirke den?
Fast afgift Din andel af net, pumper og administration. Nej – uafhængig af dit forbrug.
Variabel afgift Betaling pr. MWh varme (og evt. pr. m³ varmt vand). Ja – reducer forbruget.
Motiverende afkølingsafgift* Ekstrabetaling, hvis din afkøling er for dårlig. Ja – optimér returtemperaturen.

*Kaldes også blandevandstillæg eller dårlig afkøling. Tjek dit værks takstblad.

2. Afkøling: Fjernvarmens vigtigste kpi

Et veltrimmet anlæg leverer en afkøling (forskellen mellem frem- og returtemperatur) på 30 °C eller mere. Det gavner både din økonomi og værkets energieffektivitet.

  1. Tjek returen: Den bør være lavest mulig – under 35 – 40 °C i vintermånederne.
  2. Ventilindstilling: Undgå at køre for højt fremløb. Mange units kan levere komfort ved 55-60 °C.
  3. Balancer radiatorerne: Ensartede ΔT-værdier på alle kredse sikrer, at vandet opholder sig længe nok i hver radiator.

3. Justering af ventiler og fremløb

  • Termostatventiler: Åbn alle ventiler helt, skru én gang rundt tilbage og finjustér herefter rumvis.
  • Differenstrykventil (DPV): Sørg for korrekt forindstilling (normalt 0,1-0,3 bar) for at undgå unødige flowstigninger.
  • Unit-indstillinger: Sæt vejrkompensering til at hælde moderat (fx 0,4) og start med et fremløb på ca. 60 °C ved 0 °C udetemperatur.

4. Service og vedligeholdelse

Selvom fjernvarme kræver mindre pasning end et gasfyr, skal anlægget have let, men regelmæssig opmærksomhed:

  • Filtersnavs renses 1-2 gange om året – især det første år efter konvertering.
  • Sikkerhedsventil for varmekredsen prøves kort (åbn og luk) én gang årligt.
  • Trykekspansion kontrolleres (0,5-1,0 bar i koldt anlæg).
  • Få serviceeftersyn hvert 2.-3. år, hvor tekniker indregulerer bypass, kontrollerer pumper og softwareopdaterer styringen.

5. Overvågning af forbrug og budget

Langt de fleste målere kan fjernaflæses via app eller webportal. Brug tallene til at:

  1. Sammenligne faktisk forbrug med graddagskorrigeret budget.
  2. Modtage SMS-alarmer ved unormalt højt flow eller temperaturer.
  3. Simulere prisfølsomhed: Hvad betyder +10 % i MWh-pris for dit årsbudget?

6. Co₂-gevinst og boligværdi

Fjernvarme baseret på overskudsvarme, varmepumper og flis giver i dag et typisk CO₂-aftryk på 100-150 kg pr. MWh – mod ca. 215 kg for naturgas. Ved et årsforbrug på 18 MWh sparer husstanden 1-2 ton CO₂ årligt.

  • CO₂-mærket ved boligsalg forbedres, hvilket kan øge salgsprisen 1-3 % (kilde: Boligsiden, 2023).
  • Ingen kommende gasfyr-forbud eller afgiftsstigninger at bekymre sig om – lavere risikopræmie for køber.

7. Typiske fejlkilder og løbende forbedringer

For lav afkøling (<20 °C)
Næsten altid mangel på balancering eller forkert fremløbstemperatur.
Højt standby-forbrug af varmt vand
Cirkulationspumpe kører døgnet rundt. Installer tidstyring eller termostatisk styring.
Store temperatursving
Vejrkompensering sat for aggressivt. Sænk hældningen og øg evt. filtretid på udeføler.
Støj i rør/ventiler
For højt differenstryk. Justér DPV eller installér strypning.

Vil du udnytte fjernvarmen endnu bedre på sigt?

  • Efterisoler loft, hulmur og gulv – hver forbedring sænker varmebehovet og giver gratis bedre afkøling.
  • Skift ældre radiatorventiler til elektroniske termostater med nat-sænkning.
  • Opgrader styring med smart vejrkompensering, der også tager højde for solindfald og interne gevinster.

Med få årlige timers opmærksomhed kan du holde driftsomkostningerne nede, sikre høj komfort og maksimere både klima- og økonomisk gevinst i dit parcelhus – år efter år.

By I hjemmeøkonomien