Hvad koster det egentlig at spise sig mæt - uden at flå bankkontoen? Spørgsmålet popper op, når priserne i supermarkedet stikker af, og dankortet gløder efter endnu en for-nem take-away-aften. Alligevel er det de færreste, der kender deres reelle madudgifter - eller ved, hvad et realistisk budget per voksen bør ligge på.
På Erhvervsfilosofi Online - Klar tænkning. Bedre forretning. zoomer vi i dag ind på din helt almindelige hjemmeøkonomi. Vi går bag om beløbene og viser, hvordan du finder et madbudget, der hverken sulter smagsløgene eller sprænger kassen. Hvad er spændet fra stramt til komfortabelt? Hvilke antagelser skal du være knivskarp på? Og hvordan påvirker det store regnestykke, om du bor alene i Aarhus C eller er del af en børnefamilie på Lolland?
I artiklen får du først konkrete tal og pejlemærker - inflationsjusterede og klar til at blive tastet direkte ind i budgetarket. Derefter omsætter vi tallene til praktisk handlekraft: metoder, værktøjer og små hverdagsgreb, der holder indkøbsvognen på sporet, reducerer madspild og sikrer, at kvaliteten følger med prisskiltet.
Lyder det tørt? Det lover vi, det ikke er. For når du én gang har fået styr på madkontoen, frigiver du ikke kun kroner og øre - du frigiver tænkemæssigt overskud. Læs med, og gør en af månedens tungeste poster til dit nye strategiske stærke kort.
Hvad er et realistisk månedligt madbudget pr. voksen i Danmark?
Hvor meget du bør sætte af til mad pr. voksen afhænger først og fremmest af beslutninger om valg af råvarer, spisevaner og bekvemmelighed. Med afsæt i 2024-prisniveauet (inflationsjustér ±3-5 % årligt) peger danske husholdningsdata på tre praktisk anvendelige intervaller pr. voksen pr. måned:
| Budgettype | Antagelser | Kr./md. pr. voksen |
|---|---|---|
| Stramt | 90 % hjemmelavet, ingen take-away, lavt kødforbrug, minimalt alkohol, primært discount & private-label. | 1.400 - 1.800 kr. |
| Balanceret | 70 % hjemmelavet, ugentlig take-away/snack, moderat kød & grøntmængde, lidt vin/øl, mix af discount & supermarked. | 1.900 - 2.400 kr. |
| Komfort / Øko | 60 % hjemmelavet, hyppigere convenience, høj øko-andel, specialkaffe, faste alkoholkøb, storbypriser. | 2.500 - 3.300 kr. |
Tallene justeres af husholdningsstørrelse og geografi. To voksne kan ofte spise for 15-20 % mindre pr. person end én, fordi basisvarer, el-forbrug til madlavning og madspild deles. Bor du i yderområder med adgang til lavpriskæder og gårdbutikker, kan du ligge i den lave ende; storbyer ligger typisk 5-10 % højere. Særlige kostformer spiller også ind: plante-rig diæt trækker ca. 10 % ned, mens glutenfri, keto eller højt proteinindhold kan trække 10-25 % op. Husk at markedsprisen på økologi er faldende i discountsegmentet; øko løfter derfor ikke nødvendigvis budgettet dramatisk, men giver større varians.
For at tjekke om dit husholdningsbudget er realistisk, omregner du sådan: (Samlede madudgifter - non-food - spis-ude) / antal voksne-ekvivalenter. Børn under 6 år tæller ~0,5 voksen; børn 6-14 år ~0,75. Ligger tallet fx på 2.100 kr. i en to-voksen husholdning, befinder I jer midt i det balancerede leje. Som tommelfingerregel bør mad hjemme udgøre 8-12 % af den disponible indkomst; rammer du 15 % eller derover, er der typisk plads til optimering - eller et bevidst valg om højere komfort. Brug intervallerne som benchmark, justér for jeres inflationsforventning, og dokumentér forskellene, så budgettet afspejler jeres værdier, geografi og livsfase.
Fra tal til praksis: Sæt, styr og optimér dit madbudget
1. Kortlæg forbruget og sæt et konkret mål
Start med at eksportere kontoudtog for de seneste tre måneder og markér alle transaktioner på dagligvare-, special- og take-away-poster. Træk non-food (rengøring, toiletartikler m.m.) fra, så du får ren mad. Divider det samlede tal med antallet af voksne og uger - dét er dit reelle forbrug. Beslut herefter et målbeløb pr. voksen pr. uge (fx 450 kr. stramt, 600 kr. balanceret, 800 kr. komfort/økologi) og udled et månedstal. Lav en enkel handleplan:
- Måltidsplan for 7-10 dage ad gangen med genbrug af råvarer.
- Indkøbsliste baseret på planen - helst i app eller delt Google Sheet.
- Basislager af tørvarer, frost og krydderier der muliggør billige nødløsninger.
2. Køb klogt & minimér spild
Anvend et butiksmix: discount til basis, supermarked til tilbud, specialbutik/online til bulk. Prioritér private label dér hvor kvaliteten er testet god, og byg indkøb omkring ugens tilbud på kød, fisk og grønt. Tænk volumen: køb stort, del og frys i flade poser. Brug batch-cooking (fx gryderetter, suppe, pulled meat) én gang om ugen og frys i portioner - det reducerer både elforbrug og impulskøb. Hold en separat konto eller MobilePay-kategori til “spis-ude” så budgettet for hjemmemad ikke glider.
3. Følg op, justér og undgå klassiske fælder
Afsæt et 10-minutters ugentligt check-in: aflæs kvitteringer/apps, tæl rester i køleskabet og justér næste måltidsplan. Lav en månedlig review hvor du sammenligner forbrug, mål og evt. inflationsjusterer. Gode værktøjer: Spiir, Money Manager, AnyList, Too Good To Go. I bofællesskaber: lav MobilePay-afstemning hver uge eller kør et fælles debit-kort. Husk sæsonafsæt: læg ekstra til side til jul, konfirmationer og sommergæster.
Fejlfinder:
- Indkøb på tom mave - spis en snack før du handler.
- Halvfærdige gryder i fryseren - mærk og datér alt.
- Overoptimistisk batch-plan - frys i mindre portioner.
- Tidsmangel - køb færdige grøntposer i stedet for takeaway.