Har du lagt mærke til, hvordan varmeregningen fra den ellers hyggelige 70’er-parcel pludselig sluger en uventet bid af husholdningsbudgettet? Du er ikke alene. For mange danskere starter jagten på lavere energiforbrug under selvsamme sted, som varmen slipper ud: loftet.
Loftet i et klassisk parcelhus fra 1970’erne gemmer ofte på blot 50-100 mm mineraluld, huller i dampspærren og en håndfuld kuldebroer. Resultatet er et tagrum, der næsten fungerer som en skorsten – varmen stiger op, pengepungen tømmes ned.
I denne artikel går vi bag facaden og besvarer det spørgsmål, der melder sig før du hiver isoleringsposerne hjem fra byggemarkedet: Hvornår kan efterisolering af loftet reelt betale sig? Vi kobler håndgribelige eksempler med nøgterne beregninger – fra simple payback-tider til mere sofistikerede NPV-analyser – og stiller skarpt på både økonomi, teknik og de potentielle faldgruber, der kan æde hele gevinsten.
Undervejs får du:
- Et hurtigt overblik over, hvorfor loftet næsten altid er den mest rentable første energirenovering i 70’er-huset
- En trin-for-trin‐guide, så du selv kan regne efter – før du ringer til håndværkeren
- En tjekliste til dampspærre, fugt og kvalitetssikring, der sikrer, at din investering ikke flyver ud med tagluften
- Tips til timing, tilskud og fremtidssikring, så du undgår at skulle kravle op med isoleringsmaskinen to gange
Klar til at se, om dit loft er en guldgrube – eller blot en dyr varm luftsballon? Lad os tage turen op ad loftstigen.
Hvad kendetegner et 70’er‑parcelhus – og hvorfor kigger vi på loftet først?
De fleste danske parcelhuse fra 1970’erne deler en række arkitektoniske og tekniske træk, som gør loftet til det oplagte sted at starte, når man vil sænke energiregningen. Nedenfor finder du de vigtigste kendetegn – og logikken bag, at et lag ekstra mineraluld ofte topper listen over hurtige, rentable forbedringer.
Konstruktion: Koldt tagrum med tyndt isoleringslag
- Koldt loft – spærkonstruktionen er typisk udført som et ventileret tagrum, hvor den bærende tagflade ligger over et ubrugt loftsrum. Temperaturen følger udendørsluften det meste af året.
- Oprindelig isolering – 50-100 mm mineraluld (ofte glasuld i ruller), svarende til en U-værdi på ca. 0,40-0,60 W/m²K. Dagens bygningsreglement anbefaler 300-400 mm (U ≈ 0,10 W/m²K).
- Dampspærre – i 70’erne blev dampspærren typisk sømmet fast som 0,15-0,20 mm PE-folie under loftbeklædningen. Utætheder ved samlinger, el-bokse og loftlem er almindelige og kan give fugtproblemer efter efterisolering, hvis de ikke udbedres.
Typiske varmekilder (og deres omkostning per kwh)
| Varmekilde | 70’er-parcelhus (andel) | Typisk pris (kr./kWh, 2023-niveau) |
|---|---|---|
| Naturgas | 55-60 % | 1,90 – 2,40 |
| Fjernvarme | 30-35 % | 0,80 – 1,30 |
| Luft-til-vand varmepumpe | 5-10 % (stærkt stigende) | 0,45 – 0,75 (efter COP) |
Jo dyrere varme produceres, desto større økonomisk effekt af at mindske varmetabet gennem loftet. De fleste gasopvarmede huse vil således opleve en kortere tilbagebetalingstid end tilsvarende fjernvarmehuse.
Hvorfor loftet giver bedst afkast først
- Største enkeltflade
Loftarealet udgør ofte 85-100 m² i et standardparcelhus på 110-140 m². Varme stiger opad, og selv et tyndt isoleringslag betyder, at loftet står for op mod 30 % af det samlede varmetab. - Billig adgang og lav kompleksitet
Et koldt tagrum kræver sjældent ombygning: løsuld kan blæses ind på én arbejdsdag, og materialer koster typisk 80-120 kr./m² for yderligere 200 mm isolering. Det er vanskeligt at finde andre energitiltag med så lav teknisk risiko og pris per sparet kWh. - Minimal gene for beboerne
Ingen vægge skal rives ned, og arbejdet sker fra loftlemmen. Dermed undgås den uges lange støv- og lugtgener, som en facade- eller gulvisolering ofte medfører. - Synergi med fremtidige tiltag
Efterisolering af loftet reducerer effekten af en fremtidig varmepumpe, fordi der skal leveres færre kWh. Det betyder, at man kan neddimensionere varmepumpen og spare investeringskroner.
Kort sagt: Et 70’er-parcelhus har et tyndt isoleret, tilgængeligt loft, dyr varme (særligt med naturgas) og et betydeligt varmetab opad. Når man sammenholder investeringen med den årlige besparelse, er loftet derfor næsten altid det sted, hvor pengene arbejder hårdest – for både økonomien og klimaet.
Den økonomiske hovedregel: hvornår giver efterisolering positivt afkast?
Når man vurderer, om efterisolering af loftet i et 70’er-parcelhus er en god investering, er der fire nøgletal, der bestemmer regnestykket:
- Energiprisen pr. kWh varme (afhænger af varmekilden)
- Nuværende isoleringsniveau (typisk 50-100 mm mineraluld fra byggeåret)
- Loftarealet (m2 det åbne, kolde tagrum dækker)
- Investeringsomkostningen (materialer, arbejdsløn, gangbro, loftlem mv.)
Tommelreglen i tal
| Varmekilde | Eksisterende isolering (mm) | ||
|---|---|---|---|
| < 75 mm | 75-125 mm | > 125 mm | |
| Gasmåler (naturgas) 1,30-1,60 kr./kWh |
4-7 år payback | 7-12 år | 12+ år |
| Fjernvarme 0,65-0,85 kr./kWh |
6-10 år | 10-16 år | 16+ år |
| Luft-til-vand varmepumpe 0,45-0,70 kr./kWh* |
8-12 år | 12-18 år | Ofte > 20 år |
*Varierer med COP og elpris. Tabellen antager COP 3 og elpris 2,10 kr./kWh.
Regnestykket forudsætter, at man øger den samlede isolering til 300-350 mm og at loftarealet ligger omkring 110-140 m2. Prisniveau: ca. 300-450 kr./m2 inkl. gangbro, småreparationer og moms.
Sådan aflæses tabellen
Er tilbagebetalingstiden < 10 år – og husstandens tidshorisont er 10+ år – er projektet næsten altid en sund økonomisk beslutning. Ligger payback på 10-15 år, bør man supplere med en nutidsværdiberegning (NPV) og scenarieanalyse, fordi resultatet bliver følsomt over for svingende energipriser og rente.
Fra simpel payback til npv – Hvorfor det betyder noget
- Simple payback ser kun på, hvor mange år besparelsen skal køre, før den har indtjent investeringen. Den tager ikke højde for renter, vedligehold eller restværdi.
- Nutidsværdi (NPV) diskonterer alle fremtidige besparelser tilbage til i dag med en kalkulationsrente (typisk 3-4 % realrente for private). Er NPV positiv, øger projektet den økonomiske værdi af huset.
- Intern rente (IRR) viser afkastprocenten sammenlignet med andre investeringer (fx obligationer eller ekstra afdrag på realkreditlånet). En IRR på 5-8 % netto er ofte grænsen for, at boligejere finder projektet attraktivt.
Følsomhed over for energipris-scenarier
Energiprisen er den største joker. Følgende eksempel viser hvorfor (lovet for et 120 m2 loft, fra 100 mm til 350 mm isolering, investeringspris 48.000 kr.):
| Varmekilde | Energipris lav (kr./kWh) | Energipris høj (kr./kWh) | Årlig besparelse (kWh) | NPV (3 % rente, 25 år) |
|---|---|---|---|---|
| Naturgas | 1,10 | 1,60 | ca. 3.400 | +13.000 kr. / +48.000 kr. |
| Fjernvarme | 0,60 | 0,90 | ca. 3.400 | −6.000 kr. / +18.000 kr. |
| Varmepumpe (COP 3) | 0,40 | 0,70 | ca. 3.400 | −18.000 kr. / +5.000 kr. |
Med andre ord: Jo dyrere varme, jo større risikofrit afkast giver isoleringen. Omvendt kan projektet havne i minus, hvis energiprisen kollapser, eller du allerede har meget lavt varmetab. Derfor anbefales det altid at:
- Regne på mindst tre pris-scenarier (lav, middel, høj).
- Teste beregningerne på både 15 og 25 års tidshorisont.
- Skifte kalkulationsrenten (fx 2 % vs. 5 %) for at se, hvor robust konklusionen er.
Hurtig reality-check før du ringer til isolatøren
Hvis dit loft har mindre end 125 mm isolering og du varmer med gas eller fjernvarme til mere end 0,70 kr./kWh, er sandsynligheden for en positiv NPV over 25 år meget høj.
Hvis du allerede har 150+ mm og/eller kører på en effektiv varmepumpe til under 0,45 kr./kWh, kræver projektet en grundig beregning og måske kombination med andre tiltag (fx dampspærre-reparation eller etablering af solceller).
Dermed har du den økonomiske hovedregel: efterisolering betaler sig, når sparede varme-kroner overstiger de finansielle og tekniske omkostninger inden for din ønskede tidshorisont – og det gør de typisk, når loftet er tyndt isoleret og varmen koster over 0,70-0,80 kr./kWh.
Trin-for-trin: Sådan beregner du besparelse, tilbagebetaling og NPV
Der er mange tal i spil, men metoden er enkel, når man først får den brudt ned. Følg trinene her – i samme rækkefølge – så ender du med både en payback-tid (simpel tilbagebetaling) og en nutidsværdi (NPV), der viser, om investeringen skaber reel værdi.
1. Kortlæg loftareal og eksisterende isolering
- Mål brutto loftareal (f.eks. 8 × 15 m = 120 m2). Fratræk evt. områder med skråvægge eller skunk, hvis de ikke efterisoleres nu.
- Notér tykkelse og type af eksisterende isolering (fx 100 mm mineraluld, λ = 0,037 W/m·K).
- Tjek for evt. kuldebroer (ubeklædte spær, loftlem, installationer) – de indgår senere som korrektion.
2. Estimér u-værdi før og efter
U-værdien angiver varmetransmissionen pr. m² pr. grad temperaturforskel. Brug:
U = 1 / (Σ R), hvor Ri = d / λ.
| Eksisterende | Efterisolering | |
|---|---|---|
| Isoleringstykkelse | 100 mm | +200 mm |
| R-værdi isolering | 0,10 m / 0,037 ≈ 2,7 | 0,20 m / 0,037 ≈ 5,4 |
| Inde/ude konvektion + tagbrædder | ≈ 0,3 + 0,15 = 0,45 | |
| Σ R | 2,7 + 0,45 = 3,15 | 2,7 + 5,4 + 0,45 = 8,55 |
| U-værdi | 1 / 3,15 ≈ 0,32 W/m²K | 1 / 8,55 ≈ 0,12 W/m²K |
En praktisk tommelfinger: Hver ekstra 100 mm mineraluld i et loft reducerer U-værdien med ca. 0,1 – 0,15 W/m²K.
3. Beregn årligt varmetab og kwh-besparelse
- Brug de graddage for din region (typisk 2 600 – 3 100 °C·d/år). Vi bruger 2 900 i eksemplet.
- Beregning pr. år:
Q = U × A × HDD × 24 / 1000
Hvor Q er kWh/år, A er m², HDD er graddage.
Eksempel (før/efter):
| Før | Efter | |
|---|---|---|
| U (W/m²K) | 0,32 | 0,12 |
| Areal (m²) | 120 | |
| Q (kWh/år) | 0,32 × 120 × 2 900 × 24 / 1 000 ≈ 2 672 | 0,12 × 120 × 2 900 × 24 / 1 000 ≈ 1 002 |
| Besparelse | ~ 1 670 kWh/år | |
4. Find pris pr. Kwh for din varmekilde
- Naturgas: 1,30 – 1,90 kr./kWh (inkl. afgifter og abonnement).
- Fjernvarme: 0,80 – 1,10 kr./kWh.
- Luft-til-vand varmepumpe: elpris 2,00 kr./kWh / COP 3 ≈ 0,67 kr./kWh.
Bliv enig med dig selv om et basis-tal og et højt/lavt scenarie for følsomhed.
Eksempel: Fjernvarme 0,95 kr./kWh → årlig krone-besparelse = 1 670 × 0,95 ≈ 1 586 kr.
5. Læg et investeringsoverslag
| Post | Pris (kr.) |
|---|---|
| Løsuldsisolering 200 mm (120 m² × 0,20 m × 45 kr./m³) | ≈ 1 080 |
| Etablering af gangbro (12 m² × 150 kr.) | 1 800 |
| Nyt tætsluttende loftlem + montage | 2 500 |
| Dampspærre og småreparationer | 1 300 |
| Arbejdsløn (2 mandedage) | 5 000 |
| Total investering | 11 680 kr. |
Få altid to-tre tilbud – variationen kan være 30 %.
6. Beregn simpel payback og npv
- Payback = Investering / Årlig besparelse
11 680 kr. / 1 586 kr./år ≈ 7,4 år. - NPV (diskonteringsrente 3 % & 25 års levetid):
NPV = -I + Σ (Besparelse / (1+r)^t) ≈ -11 680 + 1 586 × (1 - 1/(1+0,03)^25)/0,03 ≈ -11 680 + 1 586 × 17,4 ≈ +15 900 kr.
Positiv NPV betyder, at projektet giver økonomisk overskud i dagens kroner.
Følsomhedstjek
| Energipris (kr./kWh) | Årlig besparelse (kr.) | Payback (år) | NPV (25 år, 3 %) |
|---|---|---|---|
| 0,70 | 1 169 | 10,0 | +3 600 |
| 0,95 (basis) | 1 586 | 7,4 | +15 900 |
| 1,50 | 2 505 | 4,7 | +36 700 |
Når du har resultaterne, kan du trygt beslutte, om loftsisoleringen skal udføres nu, kombineres med andre tiltag, eller vente til senere. Husk at opdatere tallene, hvis energipriserne eller projekt-prisen ændrer sig.
Tekniske forudsætninger og faldgruber, der kan spise gevinsten
En 70’er-loftkonstruktion har som regel en relativt tynd, men intakt plast- eller papdampspærre under den oprindelige mineraluld. Efterisolering betyder, at temperaturspringet flyttes opad, og dermed øges risikoen for kondens bag en utæt dampspærre.
- Undersøg først, om der allerede er huller eller revner omkring loftlem, el-bokse og kanaler.
- Brug damptæt tape/mastic til lapning, før ny isolering lægges ud.
- Ved udblæsning af løsuld: trykprøv med blower-door, før isolatøren lukker gangbroen.
- Er dampspærren ukontrollerbar eller mangelfuld, kan en ny overdampspærre (f.eks. variabel SD-folie) henover spærfødderne være billigere end at jagte hvert hul.
Gennemføringer, spots og andre lækager
Hver eneste kabelgennemføring eller indbygningsspot er en potentiel kuldelomme og fugttransportør. I gamle parcelhuse er spots ofte eftermonteret uden hensyn til dampspærren.
- Kapslede LED-spots med lav varmeafgivelse og tætningskappe minimerer behovet for ventilationsåbning.
- Træk eltekniske kabler i flexrør, der tapes til spær, så røret ikke bliver en “skorsten”.
- Fugtige aftrækskanaler fra bad/køkken bør isoleres separat og føres ubrudt til taghætten.
Korrekt ventilation af tagrummet
Et koldt tag fra 1970’erne forudsætter, at udeluften kan passere fra tagskæg til kip.
| Kontrolpunkt | Mulige problemer | Løsning |
|---|---|---|
| Udluftningsspalter ved tagskæg | Tilblæst af isolering | Montér vindskeder/net før indblæsning |
| Udluftning i kip | Mørtel i rygning blokerer | Ventilér rygningskapper eller indsæt kipventiler |
| Fugtaftræk | Fører fugt til tagrum | Før rør gennem taget, ikke til tagrummet |
Mangelfuld ventilation kan give skimmel og råd – en omkostning, der hurtigt spiser energigevinsten.
Kuldebroer og loftlemmen
Selv med 400 mm isolering vil varmen flygte gennem træspær, skunkbrædder og især loftlemmen.
- Udfyld spærfag fuldt ud, og læg en ekstra isoleringsmåtte på tværs af spærretningen.
- Skift loftlem til en U ≤ 0,40 W/m²K-model med omsluttende tætningsliste.
- Overvej isolationsboks over lemmen, hvis adgangen sjældent bruges.
Løsuld eller batts – Hvad giver bedst mening?
Løsuldsindblæsning er hurtig og dækker ujævne hulrum, men kræver omhyggelig opskæring og reetablering af gangbro. Batts (måtte- eller rullevarer) er gør-det-selv-venlige, men kan give flere samlingsfuger.
| Kriterium | Løsuld | Batts/ruller |
|---|---|---|
| Arbejdstid | ½ dag | 1-2 dage |
| Lufttæthed | Meget god – pakker tæt | Afhænger af skæring |
| Genadgang | Kræver ekstra gangbro | Nemt at flytte ved service |
| Pris pr. m³ | Lav | Mellem |
Fugtstyring: Måling, sikkerhed og drift
Efterisolering reducerer varmetab – og dermed opvarmningseffekten, der ellers driver fugt ud. Derfor:
- Sæt databaserede fugtmålere op i tagrummet første sæson for at dokumentere fugtniveauer.
- Planlæg årligt visuelt eftersyn, især efter større sne- eller regnperioder.
- Anvend diffusionsåben loftbeklædning (gips/finer) frem for damptætte plader under spærrene.
Gangbro, opbevaring og serviceadgang
En økonomisk gevinst forsvinder hurtigt, hvis isoleringen trampes flad under julepyntbesøg.
- Byg en hævet gangbro på søjler eller i-bjælker, så isoleringen ligger ubrudt under brædderne.
- Afgræns et lille opbevaringsloft og behold resten uforstyrret – hver m² gangbro koster både materiale og varmetab.
- Planlæg servicerute til ventilationsaggregat, solcellekabler mv.
Dokumentation og kvalitetssikring
God dokumentation øger både salgsværdien og sandsynligheden for, at besparelsen materialiseres.
- Fotografér før, under og efter arbejdet – inklusive mærkater på isoleringsposer, densitet og tykkelse.
- Gem blower-door-rapport og fugtmålinger som bilag til den kommende energimærkning.
- Få leverandøren til at udstede indblæsningscertifikat eller SBI-anvisning 273-baseret udfyldelse.
Med disse tekniske forudsætninger på plads kan du være sikker på, at efterisoleringen ikke blot ser god ud på papiret, men også leverer den forventede økonomiske gevinst – uden ubehagelige fugtoverraskelser eller energilækager, der æder besparelsen op.
Strategi og timing: kombinationer, milepæle og fremtidssikring
Isolering af loftet kan som regel udføres isoleret (pun intended) – men i praksis er der tre øjeblikke, hvor investeringen ofte giver markant højere afkast og færre gener:
- Når taget alligevel skal udskiftes
Nedrivning af det gamle tag giver fri adgang til tagrummet, og arbejdslønnen til ny undertag, gangbro og udluftning kan kombineres med selve tagentreprisen. Risikoen for skader på dampspærren er desuden mindre, når man arbejder oppefra. - Ved skift af varmekilde
Overvejer du at erstatte naturgasfyret med varmepumpe, vil ekstra loftisolering reducere både:- det fremtidige elforbrug (lavere driftsomkostning per kWh varme)
- den nødvendige varmepumpekapacitet (mindre anlægspris).
I energirammen for et nyt varmeanlæg kan isolering derfor “betale” en del af sig selv.
- Som led i en samlet energiplan
Hvis du alligevel skal have energimærke, energilån eller rådgivning, kan isoleringen indgå i en pakke sammen med fx hulmursisolering, LED-belysning og solceller. Pakker scorer generelt højere tilskud og lavere stykpris på håndværkerens tilkørsel.
Dimensionering: Tænk 10-20 år frem
| Isoleringstykkelse | Typisk U-værdi | Bemærkning |
|---|---|---|
| 200 mm (BR95-niveau) | ≈ 0,18 W/m²K | Kun marginal forbedring i dag; ikke fremtidssikret. |
| 300 mm | ≈ 0,12 W/m²K | Ofte sweet spot ml. pris og besparelse. |
| 400 mm+ | ≈ 0,09 W/m²K | Billig som løsuld; anbefales, hvis taghøjden tillader. |
Når du først er i gang, koster de sidste 100 mm ofte under 30 kr./m² – det er her, det fremtidige energipris-lotteri vindes.
Praktiske hensyn: Adgang, opbevaring og logistik
- Gangbro og serviceadgang
Planlæg faste gangbroer inden isoleringen blæses ind. 22 mm OSB på afstandslister giver både stabilitet og korrekt trykhøjde på isoleringen. - Opbevaring i loftrummet
Hvert flyttekarton trykker isoleringen flad. Lav derfor zonedeling: ét område til julepynt, resten fuld isoleringshøjde. - Loftlem
Udskift til en højisoleret (≥ 250 mm) lem med tætningslister. Selv små utætheder svarer til ethul
i isoleringen på flere hundrede cm². - Installationer og spots
El-bokse, ventilationsrør og downlights skal hæves eller kasses ind. Sørg for brandgodkendte afstandsbokse til indbygningsspots.
Synergier med andre energitiltag
Efterisolering af loftet booster effekten af:
- Balanceret ventilation med varmegenvinding – lavere varmetab i taget giver højere årsvirkningsgrad.
- Solceller + varmepumpe – mindre varmebehov betyder højere selvforsyningsgrad på el.
- Varmestyring & zoneregulering – reduceret varmetab gør nat- og fraværssænkning mere effektiv.
Milepæle og projektstyring
- Forundersøgelse: energimærke, termofoto og fugtscreening.
- Beslutningspunkt: vælg tykkelse og løsning (løse granulat vs. batts) – beslut om gangbro/loftlem skal med i samme kontrakt.
- Bestil materialer: isolering, dampspærre-tape, vindafdækning, afstandslister.
- Udførelse: adskil arbejdsgange (tæt dampspærre, så isolering), dokumentér med fotos.
- Kontrol: trykprøvning eller røgtest af loftlem og gennemføringer.
- Opfølgning: aflæs varmeforbrug den første hele fyringssæson – mål effekten i stedet for at gætte.
Med den rette timing og et par velvalgte kombinationer bliver efterisoleringen ikke blot en udgift, men et strategisk skridt mod lavere driftsomkostninger og højere boligkomfort i årtier frem.
Tilskud, regler og beslutningsværdi: fra tilbud til tjekliste
Den bedste energiinvestering risikerer at falde til jorden, hvis du overser de formelle krav, tilskuds-muligheder eller det juridiske håndværk i kontrakten. Her får du de vigtigste punkter samlet.
1. Tilskud og finansieringsordninger (opdateret 2024)
| Ordning | Hvad støttes? | Nøglekrav | Tilskudsstørrelse |
|---|---|---|---|
| Bygningspuljen (Energistyrelsen) |
Efterisolering af loft, tag m.m. | Helårsbolig, energiklasse ≤ D før renovering, U-værdi ≤ 0,12 W/m²K efter arbejdet. | ca. 145-195 kr./m² afhængigt af materiale og samlet energibesparelse. |
| Fjernvarmepuljen | Skift til fjernvarme; kombineres ofte med efterisolering for bedste totaløkonomi. | Boligen skal ligge i udpeget område. | 6.000 kr. (fast tilskud). |
| Grøn boliglån / energilån | Lavere rente på realkredit eller banklån til energirenoveringer. | Ofte krav om dokumenteret energibesparelse > 20 % | Renten 0,2-0,5 %-point under standardprodukt. |
| Håndværker-/servicefradrag | Arbejdsløn til visse klimavenlige renoveringer | Fradraget er fortsat reduceret og ændres politisk fra år til år – tjek satserne. | Skatteværdi: ca. 26 %. Loft i 2024: 12.900 kr./person. |
Tip: Ansøg før håndværkeren går i gang, og gem al dokumentation (tilbud, billeder, fakturaer, energiberegning). Ordningerne kan lukke ved udtømte puljer.
2. Regler i bygningsreglementet (br18)
- Komponentkravet: Når du efterisolerer mere end 50 mm, skal den færdige konstruktion opfylde U-værdi ≤ 0,12 W/m²K (≈ 300 mm mineraluld).
- Dampspærre & tæthed: Ved indgreb skal lufttætheden mindst bevares. Overvej BlowerDoor-test & termografi som bevis.
- Ventileret tagrum: Minimum 1/500 af tagfladen som ventilationsåbning.
- Ændret last: Ekstra vægt > 10 kg/m² kræver statisk vurdering af spær.
- El-installationer: Indbygningsspots skal være godkendt til den nye isoleringstykkelse.
3. Skat & moms i et nøddeskal
Alle forbrugerpriser angives inkl. 25 % moms. Vælger du selv at indkøbe materialer og kun betale for arbejdsløn, kan du ikke trække materialer fra under servicefradraget. Energibesparelsen beskattes ikke, men kan påvirke ejendomsværdien (højere grundlag for ejendomsskat).
4. Hvad skal stå i tilbuddet/kontrakten?
- Omfang & ydeevne: m², tykkelse, λ-værdi, forventet U-værdi efter arbejde.
- Materiale & udførelse: type (løsuld/batts), dampspærre, gangbro, loftlem, brandklassificering.
- Tidsplan & adgangsforhold: start/slut-dato, oprydning, affald.
- Dokumentation: før/efter-fotos, måleraflæsninger, evt. BlowerDoor-rapport.
- Pris og betalingsplan: fast pris eller overslag, regulering ved afvigelser.
- Garanti & forsikring: 5 års mangelansvar, evt. medlemskab af Byg Garanti.
- Tilskudsansøgning: hvem gør hvad, tidsfrister, gebyrer.
5. Kort tjekliste før du trykker “godkend”
- Dataindsamling – loftareal, eksisterende isolering, energipriser, varmekilde.
- Beregning – kWh-besparelse, simple payback, NPV under 2-3 prisscenarier.
- Risiko/fugt-tjek – dampspærre, ventilation, kuldebroer, el-spots.
- Pris/tilbud – mindst to sammenlignelige tilbud med klart omfang.
- Kvalitetssikring – aftal dokumentation (fotos, målinger, test). Lav egen gennemgang inden betaling.
- Opfølgning – log varmeforbrug fx i Eloverblik eller MinForsyning; justér termostater & varmestyring.
Med ovenstående i hånden kan du ikke blot sikre dig den rette pris – du øger også sandsynligheden for, at de lovede kWh-besparelser materialiserer sig på varmeregningen.