Har du nogensinde overvejet, hvorfor to familier på samme villavej betaler vidt forskellige priser for deres indboforsikring – selvom de bor i næsten identiske huse? Det korte svar ligger sjældent i rabatkoder og kampagnetilbud, men i det lille ord selvrisiko. Netop selvrisikoen er den skjulte drejeskive, der kan sænke dine årlige udgifter markant – eller gøre et pludseligt tyveri til et dyrt bekendtskab.

På Erhvervsfilosofi Online – Klar tænkning. Bedre forretning. arbejder vi med at omsætte knastørre forsikrings­betingelser til konkrete kroner og øre i hjemme­økonomien. I denne artikel viser vi, hvordan du kan vælge den optimale selvrisiko på din indboforsikring – hverken for høj, så et stjålet fjernsyn vælter budgettet, eller for lav, så du betaler overpris hver eneste måned.

Vi guider dig igennem:

  • hvad selvrisiko egentlig er, og hvorfor den påvirker både din adfærd og din præmie,
  • hvordan du kortlægger din personlige risiko og økonomiske buffer,
  • den simple beregning, der afslører dit break-even niveau, og
  • de praktiske faldgruber, der kan få tallene til at skride.

Så fyld kaffekoppen, åbn netbanken – og lad os sikre, at dine penge arbejder lige så strategisk, som resten af din forretning.

Hvad er selvrisiko – og hvorfor betyder den noget?

Når du køber en indboforsikring, indgår du en risikodeling med forsikringsselskabet: Du betaler en årlig præmie, og selskabet dækker store tab. Selvrisikoen (også kaldet egenandel) er den del af skaden, du selv skal betale, før selskabet kommer på banen. Den er derfor et af de vigtigste håndtag, du kan skrue på for at balancere pris, likviditet og adfærd.

Sådan påvirker selvrisikoen din præmie – Og din adfærd

  • Lav selvrisiko ⇒ højere præmie, men lille kontantbelastning, når uheldet er ude.
  • Høj selvrisiko ⇒ lavere præmie, men du skal kunne finde pengene selv, når skaden sker.

Jo større en del af risikoen du beholder, desto mindre betaler du for at overføre risikoen til selskabet. Samtidig giver en høj selvrisiko dig et økonomisk incitament til at forebygge småskader og undgå “små” anmeldelser, som i sidste ende ville hæve din fremtidige præmie.

Fire grundlæggende varianter af selvrisiko

  1. Pr. skade – den klassiske model. Du betaler fx 2.500 kr. hver gang, der opstår en erstatningsberettiget skade.
  2. Pr. år (kumulativ) – du har én samlet egenandel pr. forsikringsår. Har du to skader samme år, betaler du kun selvrisiko én gang. Denne model ses sjældnere, men kan være attraktiv for husstande med høj skadefrekvens.
  3. Fast beløb – fx 1.000, 2.500 eller 10.000 kr. Nemt at budgettere, fordi beløbet ikke varierer med skadestørrelsen.
  4. Procentuel – fx 10 % af skaden (ofte kombineret med minimums- og maksimumsbeløb). Typisk brugt på særlige dækninger som elektronik eller rejsegods, hvor tabene kan svinge meget.

En indboforsikring er ikke én samlet selvrisiko

Mange overser, at policen kan indeholde delviste selvrisici på specifikke dækninger. Nedenstående tabel viser typiske varianter:

Dækning Typisk selvrisiko Kommentar
Cykeltyveri 10 % af cyklens værdi (min. 1.000 kr.) Incitament til god lås & registrering
Elektronik/glas Fast 1.000-2.500 kr. Høj skadefrekvens => højere egenandel
Retshjælp 10 % (min. 2.500 kr.) Jura er dyr; selskabet afgrænser små sager
Ansvar Ofte ingen selvrisiko Samfundshensyn: offeret skal hurtigt få erstatning

Selvrisiko = behov for likvid buffer

Den guldregel er simpel:

  • En høj selvrisiko kan være økonomisk optimal, hvis du til enhver tid har en kontant buffer, der dækker den.
  • Har du ikke bufferen, kan “billig” forsikring blive dyr: Du risikerer at skulle låne eller tære på nødvendige midler, når skaden sker.

I praksis bør du kunne skrive en check svarende til din selvrisiko samme dag, skaden sker – uden at det vælter husholdningens budget eller investeringsplaner.

Opsummering

Selvrisikoen er mere end en linje på policen; den er et strategisk valg mellem præmieudgift nu og likviditet senere. For at træffe det rigtige valg må du:

  1. Forstå typen og omfanget af selvrisici på hele din police.
  2. Vurdere, hvor stor en uforudset regning din økonomi kan absorbere.
  3. Balancere ønsket om lav præmie med behovet for tryghed og handlefrihed, når skaden rammer.

I næste afsnit zoomer vi ind på, hvordan du konkret kortlægger din risiko og betalingsevne, så du kan vælge den selvrisiko, der giver bedst mening for netop din husstand.

Kend din risiko og din økonomi

Inden du kan vælge den rigtige selvrisiko, skal du kende to ting bedre end dit forsikringsselskab: (1) din reelle skaderisiko og (2) din økonomiske stødpude. Uden dette overblik ender beslutningen let med at være baseret på mavefornemmelser i stedet for nøgternt regneark. Følg trinene nedenfor og notér svarene – de danner grundlaget for det regnestykke, du skal lave i næste afsnit.

1. Kortlæg din personlige skadesprofil

  1. Skadeshistorik
    • Hvor mange indboskader har du haft de sidste 5-10 år, og hvad kostede de?
    • Var de under eller over din nuværende selvrisiko?
    • Registrér også nærved-hændelser (fx telefon tabt men overlevede) – de siger noget om adfærd og risiko.
  2. Boligens karakteristika
    • Etage & adgang: Stuelejligheder og rækkehuse har statistisk flere indbrud end 4. sal med portkode.
    • Låsesikring & alarm: 3-punktslåse, vindueslås og alarmanlæg sænker både risiko og præmie.
    • Byggestandard: Ældre el-installationer øger brandrisiko; nyt el-tjek kan reducere den.
  3. Geografi & kriminalitet
    • Tjek indbrudsstatistikken for dit postnummer på politi.dk eller forsikringsselskabernes interaktive kort.
    • Urban lejlighed i København K ≠ landejendom på Mors – præmien afspejler områdets hændelsesfrekvens.
  4. Livsstil & adfærd
    • Rejser du ofte og efterlader hjemmet tomt? Arbejder du hjemme og er fysisk til stede?
    • Børn, husdyr, hobbyprojekter i kælderen – alt, der giver flere “bevægede dele”, giver flere småskader.
  5. Indboværdi nu – og om 12 måneder
    • Lav en grov opgørelse (kategorier: møbler, elektronik, cykler, smykker, hobbyudstyr).
    • Planlægger du større anskaffelser – ny el-cykel, gamer-pc eller designmøbler – skal de med i budgettet.
    • Opdater billeder/kvitteringer i en cloudmappe; de dokumenterer både værdi og ejerskab.

2. Test din likviditet og risikotolerance

Selvrisikoen er i praksis en selvfinansieret del af skaden. Derfor skal du vurdere, om husholdningen kan betale den uden at vælte budgettet.

Selvrisikoniveau Likvid buffer pr. skade Typisk opsparingskrav* Psykologisk komfort
0 kr. Ingen Evt. højere præmie → mindre plads i budgettet “Jeg vil bare ringe og få det ordnet”
2.500 kr. 2.500-5.000 kr. 1-2 måneders løbende opsparing Overkommelig for de fleste
5.000 kr. 5.000-7.500 kr. ½-1 kvartals opsparing Kræver økonomisk disciplin
10.000 kr. 10.000+ kr. Fast nødopsparing/likvidt beredskab Kun for robuste husholdninger

*Antagelse: Du vil kunne betale selvrisikoen hurtigere end selskabet udbetaler erstatning.

  • Buffer i praksis: Har du en kontantreserve på min. 1,5 × selvrisikoen? (Én skade kan følges af en ny, før opsparingen er genopbygget).
  • Likviditetsdræner: Afdrag på billån, studielån eller variabelt realkreditlån kan indsnævre manøvrefeltet.
  • Risikotolerance: Sover du roligt, hvis vaskemaskinen oversvømmer stuegulvet, og du selv skal betale de første 5.000 kr.?

3. Forstå småskader under selvrisiko

Næsten alle husstande har mange småskader (tabt mobil, ridset TV-skærm, ødelagt barnevogn), som ligger under 2.500 kr. og derfor ikke kan indberettes. De er i realiteten ikke forsikringsbegivenheder men løbende driftsomkostninger ved at bo og leve.

Derfor bør du indlægge en årlig ”småskadepulje” i budgettet – uanset valgt selvrisiko – svarende til dine historiske udgifter til:

  • Reparation eller udskiftning af mobiltelefoner og tablets
  • Cykeltyveri af lav værdi (≤ 2.000 kr.)
  • Køkkenredskaber, glas og porcelæn, som går i stykker

Hvis puljen allerede er på 1.000-2.000 kr. årligt, er der ikke langt til at kunne dække en selvrisiko på 2.500-5.000 kr. også.

4. Tjekliste: Er du klar til højere selvrisiko?

Afslut denne fase med en hurtig selvevaluering:

  1. Jeg har dokumenteret mine indbo-værdier (fotos + kvitteringer).
  2. Jeg kender min skadeshistorik og den typiske skadestørrelse.
  3. Jeg har en likvid buffer svarende til mindst 1,5 × den overvejede selvrisiko.
  4. Jeg accepterer mentalt at finansiere småskader uden at brokke mig over “manglende forsikringsdækning”.
  5. Jeg har planer for store fremtidige indkøb, som kan ændre indbosummen.

Når alle fem punkter er markeret, har du et solidt beslutningsgrundlag – og kan gå videre til næste skridt: at regne på, hvilken selvrisiko der faktisk er den billigste for dig.

Regn på det: find din break-even selvrisiko

Det kræver hverken aktuarmatematik eller avancerede regneark at finde din break-even selvrisiko. Følg nedenstående metode, og læg tallene ind i et simpelt ark – eller brug lommeregneren, hvis du foretrækker det analogt.

  1. Indhent priser på mindst to, gerne fire, selvrisikoniveauer
    Eksempel: 0 kr., 2.500 kr., 5.000 kr. og 10.000 kr. Få tallene på samme indbosum, samme dækninger og samme betalingsform, så du sammenligner æbler med æbler.
  2. Fastlæg din forventede skadefrekvens (p)
    • Se på din egen historik: Har du haft 1 skade på 10 år? Så er din erfarings­baserede frekvens 0,10 pr. år.
    • Kombinér med selskabets gennemsnitstal: Har de 0,15 skader pr. kunde pr. år i din postkode, kan du justere op eller ned.
    • Vælg et konservativt tal (hellere lidt for højt end for lavt) – fx 0,12.
  3. Beregn forventet egenbetaling for hvert niveau
    Formel: Forventet egenbetaling = p × selvrisiko
  4. Beregn din samlede forventede årlige omkostning
    Formel: ÅO = Årlig præmie + (p × selvrisiko)
    Læg tallene ind i en tabel:
    Selvrisiko Årlig præmie p × selvrisiko Samlet ÅO
    0 kr. 3.900 kr. 0 kr. 3.900 kr.
    2.500 kr. 3.300 kr. 300 kr. 3.600 kr.
    5.000 kr. 2.850 kr. 600 kr. 3.450 kr.
    10.000 kr. 2.250 kr. 1.200 kr. 3.450 kr.

    I eksemplet giver både 5.000 og 10.000 kr. samme forventede omkostning, men 10.000 kræver dobbelt så høj likvid buffer. Dermed peger 5.000 kr. på den bedste balance.

  5. Lav et følsomhedstjek
    Justér p og præmien ±20 % og se, om dit valg stadig er billigst. Hvis 5.000-kr.-niveauet først bliver dyrere end 2.500 kr. ved en skadefrekvens på 0,25 (hvilket er usandsynligt), har du en solid margin.
  6. Indregn usikkerhed og mentale omkostninger
    • Har du ingen kontant buffer, kan en lavere selvrisiko stadig give mening, selv om den er lidt dyrere i modellen.
    • Omvendt: Har du god likviditet og høj risikotolerance, kan det være værd at hæve selvrisikoen yderligere, hvis præmieskredet er markant.

Sæt en påmindelse i kalenderen til at gentage regnestykket én gang om året – eller når du får nyt tilbud, flytter, køber dyrt elektronik eller ser ændrede præmier i netbanken. Så holder du din selvrisiko optimal, ikke kun i teorien, men også i din virkelighed.

Praktiske faldgruber og vedligeholdelse af valget

Den optimale selvrisiko er kun optimal, så længe dens forudsætninger holder. Derfor gælder det om både at forstå de skjulte detaljer i policen og at holde valget levende år for år.

1. Skjulte (og højere) selvrisici

Deldækning Typisk særregel Hvorfor det betyder noget
Retshjælp Selvrisiko på 10 %, min. 2.500 kr. En stor tvist kan blive dyr, selv om du “kun” betaler 10 %.
Glas & elektronik Fast tillæg på fx 1.000 kr. oven i valgt selvrisiko Små skærm- og rude­skader havner oftere hos dig selv.
Cykeltyveri Sær­selvrisiko på fx 1.000-2.500 kr. Nytter kun at anmelde, hvis cyklen er dyr nok.
Ansvar Ofte ingen selvrisiko Skader, du forvolder andre, dækkes fuldt ud.

Læs derfor “Særlige vilkår” og “Undtagelser” i policen – ikke kun de generelle betingelser.

2. Indeksregulering & administrationsgebyrer

  1. Indeksregulering: Præmie og indbosum justeres årligt med løn- eller forbrugerpris­indeks. Det sikrer dig mod under­forsikring, men gør også præmien voksende – hold øje med, om selvrisikoen reguleres tilsvarende.
  2. Administrationsgebyrer: Småbeløb på fx 30-60 kr. pr. rate kan udhule besparelsen ved en høj selvrisiko. Sammenlign totale årsomkostninger.

3. Undgå underforsikring

Værdien af dit indbo (indbosummen) skal svare til nyværdien af alt, du ejer. Er den sat for lavt, kan selskabet nedsætte erstatningen forholdsmæssigt – også ved store skader, hvor selvrisikoen allerede er betalt.

Regel: Hellere 10 % for høj end 30 % for lav. Brug selskabets onlineberegner eller en grov tommelfingerregel (ca. 300-350 t.kr. for første voksne beboer + 50-75 t.kr. pr. ekstra person) og justér ved større nyanskaffelser.

4. Rabatter, der kan ændre regnestykket

  • Samlerabat: Kombinér indbo-, bil- og ulykkesforsikring. Typisk -5 – 15 % pr. police.
  • Skadeforebyggende tiltag: Godkendt alarm, sikkerhedslåse, elektronisk dørlås, vandsensorer m.m. kan give 5-20 % rabat eller helt fjerne særselvrisikoen.
  • Skadefribonus: Flere selskaber belønner en årrække uden skader med lavere præmie eller én skades­afskrivning. Kontrollér, om skader under selvrisiko tæller med!

5. Vedligehold valget – Et årligt servicetjek

Planlæg et fast “forsikrings­eftersyn” fx hver januarmorgen:

  1. Opdater livssituationen: Flytning, sammen­flytning, skilsmisse, barn nr. 3, ny hobby (drone, SUP-board) – alt kan rykke risiko og indbosum.
  2. Tjek kontantbufferen: Er likviditeten faldet (ny bil, renovering), bør selvrisikoen måske sænkes.
  3. Indhent tilbud fra 1-2 konkurrenter. Brug dem til at forhandle en bedre præmie eller lavere selvrisiko hos nuværende selskab.
  4. Dokumentér indbo: Tag fotos/video hvert år, gem kvitteringer digitalt (fx i Dropbox/Google Drive) og registrér serienumre. Det smidig­gør skades­behandlingen.
  5. Rekalibrér selvrisikoen: Sammenlign den aktuelle præmie­besparelse med din opdaterede skade­statistik. Flyt selvrisikoen op eller ned, hvis break-even har rykket sig.

6. Når du skifter selskab

  • Få skriftligt bekræftet, at anciennitet/skadehistorik overføres – ellers kan skade­fribonus gå tabt.
  • Sørg for overlap på 1-2 dage ved policens udløb/ikrafttræden; indboforsikring er så billig pr. dag, at huller er unødvendige.
  • Tjek at nye kraftige dækninger (cykel+, elektronik+) ikke påtvinger særselvrisici, der spiser hele præmierabatten.

Selvrisikoen er altså ikke kun et tal på forsiderne af dine policer – den er en dynamisk størrelse, der skal passes, plejes og forhandles. Med en årlig rutine, skarp dokumentation og sans for små gebyrer kan du sikre, at den fortsat er økonomisk optimal – og at du sover roligt, når uheldet er ude.

By I hjemmeøkonomien