En stor del af diskussionen angående den etiske forbruge handler om at opstille en kategori, der står som et modsvar til den økonomiske rationelle forbruger. De opstillede kategorier for, hvad det vil sige at forbruge etisk, giver udslag i nye retningslinjer, der kommer til at tage patent på det etiske forbrug.
[quote float=”left”]Faren ligger i, at den nye kategori, den etiske forbruger, begrænser muligheden for at udvikle, tænke anderledes, forstå og lære om andre former for det, at være forbruger[/quote]I stedet for at diskutere forbrugeren som en kategori, da er det mere relevant at se på mulighederne for at bryde med kategorier, skabe andre former for handling og lade selve begrebet ”forbruger” stå åbent til etisk fortolkning af det enkelte individ. Ellers er faren, at bestemte former for viden og dominerende synspunkter skaber begrænsninger for det enkelte menneske ved igen at indlemme det under en begrænsende kategori, der dikterer en bestemt handlen.
Den etiske forbruger er ikke kun at betragte ud fra et økologisk, klimavenligt, dyrevelfærd, eller bæredygtigt synspunkt, men også ud fra et generelt brud med de økonomiske doktriner, der dikterer forbrugeradfærd og indretter organisationer og marketing ud fra bestemte forståelser om mennesket som forbruger. Men overgangen til den etiske forbruger bør ikke bestå i en ny kategorisering af hvad det vil sige, at være forbruger.
[quote float=”right”]Når Times i 2011 kårer ”Demonstranten” som årets person er det et tegn på en utilfredshed, der rækker langt ud over, men også vedkommer vores økonomiske system og forbrugsmønster.[/quote]Etik handler i stor grad om valg, hvorfor det hæmmer den etiske dimension, hvis man begrænser muligheden for at vælge ved at opstille en kategori for, hvad det vil sige at være en etisk forbruger. Man rykker så at sige begrebet forbruger fra et paradigme, det økonomiske, til et andet paradigme, det bæredygtige, og retfærdiggør den nye kategori med begrebet ”etik”.
Faren ligger i, at den nye kategori, den etiske forbruger, begrænser muligheden for at udvikle, tænke anderledes, forstå og lære om andre former for det, at være forbruger, når én bestemt forståelse forsøger at tage patent på etikbegrebet.
Etik betragtes ofte som et valg mellem en domsetik, en regeletik eller utilitarismen, der danner mønstre for etisk handling. Det tenderer mod det moraliserende, når disse mønstre for handling bliver brugt i en kategorisering som fx ved betegnelsen ”den etiske forbruger”. Handlingen for, hvad det vil sige at agere etisk, baseres på et handlingsmønster, der dikterer vores valg. Det udelukker refleksion over de valg, som vi rent faktisk træffer som forbrugere – valg, der ofte er så komplicerede, at refleksion er en nødvendighed for at kunne handle etisk.
I stedet for at tale om én bestemt form for den etiske forbruger, da er det relevant at tale om, hvordan den etiske forbruger er mulig, ikke blot som kategori, men som det menneske, der er i stand til at overkomme bestemte kategorier ved ikke at investerer sit engagement i én bestemt forståelse af forbrug. Det er at betragte den etiske dimension som en proces, og ikke som en endegyldig sandhed, der fremstår selvfølgelig.
Bestemte forståelser af den etiske forbruger bryster sig af universalisme, og udelukker dermed forandring, der kan skabe andre forståelser omkring, hvad det vil sige, at forbruge etisk. Men, hvis den etiske dimension betragtes ud fra et begivenhedsperspektiv, lukker det etiske valg sig ikke om sig selv, men står som en refleksionsproces, der er med til at skabe velovervejede og bevidste forbrugere. Forbrugeren bliver i begivenhedsetikken ikke fanget af bestemte emner, men bliver en aktiv kraft, der kan skabe radikalt nye forståelser af vores ageren på markedet. Det sker, da forbrugeren i begivenhedsetikken konstant går i forbindelse med markedet, forholder sig til dette og potentielt overskrider de forståelser, som allerede foreligger. Forbrugeren bliver i begivenhedsetikken en refleksiv kapacitet, der evaluerer det, hun foretager sig, alt efter de konsekvenser, det har.
Der er problematikker ved at fokusere på den enkelte forbrugers etiske valg som afgørende for det at handle etisk i en markedsøkonomi. Det gælder fx forskel i købekraft, viden, medieeksponering og ideologisk overbevisning, hvorfor mærkeordninger som økomærket, fairtrademærket og diverse miljømærkninger gavner vejledningen i de daglige valg ved at skabe gennemsigtighed. De hjælper forbrugeren til at træffe et selvstændigt og velovervejet valg ud fra en større viden om produkterne. At kategorisere, hvad dette valg skal bestå i, er dog en hindring, da det giver tilladelse til, at den enkelte kan forlade sig på det, der allerede er blevet bestemt som et etisk valg.
Et eksempel på en afgrænsende brug af begrebet ”den etiske forbruger” ser vi hos Etisk Råd. Antologien udgivet af selv samme, Det Svære Valg, 2015, fokuserer i stor grad på klima- og miljøproblemer med bæredygtighed som et tilstødende, men dominerende emne. Og antologiens grafiske side lader da heller ingen i tvivl om, hvad den etiske forbruger beskæftiger sig med, når blå himmel og lysegrønne bogstaver pryder forsiden.
Et andet eksempel er lovprisningen af deleøkonomien, der står som modsvaret til overforbruget og dets negative effekter på både menneske og planet, da deleøkonomien er ressourcesparende og tilbyder social omgang med ligesindede. Det knapt så etiske består i det faktum, at deleøkonomien fjerner job fra flere servicefag, og efterlader folk arbejdsløse eller rykker arbejdet til et forum, der ikke tilbyder de samme rettigheder for den enkelte arbejder. Det er fx tilfældet med nogle af de største deleøkonomiske virksomheder, såsom Aribnb og Uber, der tilbyder henholdsvis boligleje og transport til en pris, der udkonkurrerer hoteller og taxafirmaer. Misbrug af de deleøkonomiske tjenester er samtidig et problem. Et eksempel angår Airbnb, når bolighajer udlejer mellem 15 og 140 boliger på samme tid over tjenesten, hvilket ligestiller dem med hotelbranchen, dog uden de samme skattekrav.
Deleøkonomien kan ses som et led i en række nye etiske tendenser, der skal stå som modsvar til det traditionelle marked med den dertilhørende økonomiske forbruger. Når det etiske element forsvinder eller bliver mindre, da må lighedstegnet mellem den etiske forbruger og den deleøkonomiske forbruger genovervejes til fordel for andre forbrugsmønstre, der yder modstand og bryder med de dominerende, ofte ødelæggende strukturer.
Nærværende artikel skal ikke forstås som et argument mod at vende blikket bort fra de dominerende emner, såsom miljø og bæredygtighed, men som en udvidelse af den forståelse, vi nedlægger over forbrugeren. Markedet og dets produkter er i konstant udvikling. Få dominerende emner, som dem Etisk Råd har valgt at fokusere på, risikerer at hindre en tilsvarende udvikling af, hvad det vil sige at agere etisk, når vi forbruger.
Der er ingen tvivl om, at nye former for forbrug kræves for at skabe en anden retning end den, som kapitalismens overforbrug har ledt os ud på. Når Times i 2011 kårer ”Demonstranten” som årets person er det et tegn på en utilfredshed, der rækker langt ud over, men også vedkommer vores økonomiske system og forbrugsmønster. Det handler dog om ikke at kvæle de aktive kræfter, der opstår med en sådan utilfredshed, men opmuntre til nytænkning.
Den etiske forbruger må i den sammenhæng betragtes som den, der undslipper de dominerende former for forbrug og udøver modstand i en etisk handlen imod det indskrænkende og kategoriserende, som de dominerende forståelser af forbrugeren – hvad enten den er økonomisk eller bæredygtig – dikterer.
At lade begrebet ”forbruger” stå åbent indbyder til nytænkning og konstant udvikling. Det enkelte menneske kan da forholde sig reflekterende til sin handlen og ikke blot agere i henhold til en bestemt kategorisering. Budskabet må da være: forsøg ikke at formindske og indskrænke, men skab muligheder for åbenhed og omtanke.