Statsminister Lars Løkke Rasmussens appel til danske virksomheder, om at bidrage aktivt til flygtningeudfordringen viser, at diskursen om erhvervslivets samfundsanvar (CSR) står ved en skillevej. Enten må virksomhederne fortsætte den enfoldige retorik om det forretningsdrevede samfundsansvar, og dermed afkoble sig yderligere fra verdens store problemer og udelukkende anskue dem som forretningspotentialer. Eller de må skifte retning og erkende, at ”licensen to operate” indbefatter tydeligere samfundsholdninger og seriøse initiativer for at opretholde den nødvendige samfundsmæssige balance, som også er betingelsen for at drive forretning.
Flygtningepresset på EU og Danmark fik Statsministeren på ”civilsamfundets topmøde” d. 24. september til at bede erhvervslivet om hjælp til at løse integrationsudfordringen. Han sagde bl.a., at ”Nogle af de virksomhedsledere, der nu går ud og er bekymrede over annoncer eller tonen og siger, at mangfoldighed er godt, må nu tage et ansvar ved at åbne deres virksomheder for de her mennesker ved eksempelvis at lave praktikforløb.”
[quote float=”left”]Nu skal virksomhederne formulere løsninger på et politisk problem, og ikke som vanligt på en forretningsmulighed[/quote]Ifølge CSR-forsker og Lektor Kristian Høyer Toft fra Aalborg Universitet udfordrer statsministeren dermed erhvervslivet til at se selv på en helt ny måde og en revudering af virksomhedens samfundsansvar kan være på vej. “Rammen for den samfundsansvarlige dagsordenen skrider for virksomhederne i det aktuelle flygtningespørgsmål, fordi det kan være svært for virksomhederne at finde ud af, hvorfor det angår dem. Det er svært for virksomhederne at forstå indefra og appellen fra statsministeren gør, at virksomhederne skal se sig selv udefra som ansvarlige for flygtninge. Det er i sig selv psykologisk svært. Dertil kommer, at spørgsmålet om flygtninge som et virksomhedsansvar, er rejst fordi staten ikke alene kan løse opgaven. Nu skal virksomhederne formulere løsninger på et politisk problem, og ikke som vanligt på en forretningsmulighed.” Siger Kristian Høyer Toft.
Dermed beskriver Kristian Høyer Toft det skifte i retorikken, der meget vel kan komme til at påvirke den fremtidige CSR-debat. Nemlig at virksomhederne i langt højere grad skal bidrage til at løse samfundsmæssige opgaver uden direkte forretningsmæssige mål. Et nyt fokus på aktiviteter, der understøtter flere licence to operater initiativer fremfor konkrete mål om reduktion i CO2 udslip eller energioptimering. Lars Løkke Rasmussens appel er næppe udtryk for en forretningsplan. Men derimod en erkendelse af, at samfundet står med udfordringer, som staten ikke alene kan løse. Målet for Lars Løkke Rasmussen er ikke at skabe nye forretningsmuligheder for erhvervslivet. Det er at hjælpe mennesker i nød, leve op til konventioner og deltage i det europæiske fællesskab.
[quote float=”right”]Flygtningesituationen er et eksempel på, at vi bidrager økonomisk uden for rammerne af vores forretningsdrevede CSR-strategi. Claus Stig Pedersen, Head of Corporate Sustainability Claus Stig Pedersen fra Novozymes[/quote]Licence to operate og forretningsdrevet CSR er for mange virksomheder stadig to sider af samme sag. Det hænger ganske enkelt sammen. Det mener også Head of Corporate Sustainability Claus Stig Pedersen fra Novozymes. ”Jeg ser ingen modsætning mellem de to CSR former – tværtimod. Forretningsdrevet CSR er ikke muligt, hvis ikke man har License to Operate og det får man kun hvis man opfører sig ansvarligt og samfundsbidragene på alle områder. Løsning af verdens problemer kalder på innovation af nye bedre løsninger – det sker når virksomheder kan tjene penge herpå – som de så kan investere i udvikling af endnu flere løsninger.” Siger han.
Claus Stig Pedersen oplyser, at Novozymes helst vil fokusere på strategisk CSR indenfor områder, hvor virksomheden har muligheder. Men han ser også, at flere samfundsudfordringer skal deles mellem myndigheder og flygtninge. ”Flygtningesituationen er et eksempel på, at vi bidrager økonomisk uden for rammerne af vores forretningsdrevede CSR-strategi. Partnerskaber mellem det offentlige og private er derfor også et område som vi har fokus på. Siger Claus Stig Pedersen.
Læs også artiklen “Volkswagen – fra samfundsansvarlig konge til falsk profet.”
Trods erhvervslivets forsatte fokus på, at det forretningsdrevede samfundsansvar er den rigtige vej at søge, så viste et studie fra EU i 2013, at det ikke er muligt at påvise nogen reel impact fra virksomhernes CSR-aktiviteter på de samlede politiske bæredygtige målsætninger. Studiet The IMPACT Project – Impact Measurement and Performance Analysis of CSR – der er det hidtil mest omfangsrige europæriske studie af europæriske virksomheders inflydelse på EU-bæredygtigheds mål konkluderede i 2013, at: “There is little empirical evidence which explains the concrete impacts of CSR activities and programmes on the organisational performance of companies, the wider economy, or the social and environmental fabric of Europe, its nations and regions. By implication, the aggregate CSR activities of European companies in the past decade have not made a significant contribution to the achievement of the broader policy goals of the European Union.”