I fremtiden vil CSR-cheferne formentlig også møde flere reguleringer og strammere lovgivning – såvel lokalt, regionalt som internationalt – om etik og ansvarlighed. Det stiller nye kompetencekrav om at kunne begå sig i en politisk ramme. Det mener professor Andreas Rasche fra Centre for Corporate Social Responsibility ved Copenhagen Business School.
[quote float=”right”]Virkningerne af global compact og andre retningslinjer er forskningsmæssigt udokumenteret[/quote]Hans forskningsfokus er lagt på politisk drevet CSR (PSCR), og han vurderer, at fremtidens kompetencer inden for CSR-ledelse i stigende grad vil handle om evnen til at håndtere aktører med tydelige politiske agendaer og vidtrækkende regulerende lovgivning om ansvar og etik. ”Der har de seneste år været forsøg på fra flere regeringer om at vinde kontrollen tilbage over aktiviteterne i multinationale selskaber, både på nationalt og internationalt niveau. Flere regeringer er begyndt at udvikle grænseoverskridende territorial lovgivning. Det gælder eksempelvis den britiske lov Bribery Act og den amerikanske lov Foreign Corrupt Practices Act, der kan straffe selskaber til at betale bestikkelse uden for henholdsvis Storbritannien og USA,” siger Andreas Rasche og fortsætter: Dertil kommer kompetencekrav om at kunne begå sig på meget forskellige markedstyper med meget forskellige etiske og politiske og kulturelle kodeks. Det spænder fra udviklede stater, der er stærkt reguleret, f.eks. Frankrig, Tyskland og de skandinaviske lande, over svage og udemokratiske stater som Hviderusland eller Usbekistan til helt fejlslagne stater som Sudan og Irak. Og så alt det, der ligger midtimellem.”
[quote float=”left”]Uanset om virksomhederne vil det eller ej, bliver de tvunget ind på den politiske arena[/quote]Andras Rasche vurderer desuden, at globale aktører, som ikke tidligere har været fremtrædende på den samfundsansvarlige scene, vil få større og større betydning, hvilket kræver nye kompetencer.
”Meget store statsejede aktører fra blandt andet ikkedemokratiske lande som Kina og Saudi-Arabien vil få afgørende indflydelse på ikke mindst forsyningskæderne, f.eks. energi og vand. Det stiller de store private virksomheder i en situation, hvor de vil blive presset for en mere politisk holdning,” siger Andreas Rasche, der også peger på en blomstrende myriade af sociale entreprenører, der vil stille normative krav til de større virksomheder. ”De sociale virksomheder er ikke så store, til gengæld er der mange af dem. Og CSR-chefer må kunne håndtere de mange politiske dagsordener, som de hver i sær bringer med i deres ydelser og vare,” siger Andreas Rasche.
Andreas Rasche mener desuden, at der mangler forskningsviden om de konkrete virkninger fra de mange initiativer om samfundsvar fra bl.a. OECD og FN. Virkningerne fra Global Compact og andre retningslinjer er ganske enkelt forskningsmæssigt udokumenteret. Med det generelle fokus på rapportering og den instrumentelle tilgang til CSR har mange virksomheder i Andreas Rasches øjne måske forsømt dialogkompetencerne. ”Evnen til at kommunikere og lytte engageret til sine stakeholdere vil være helt afgørende. Uanset om virksomhederne vil det eller ej, bliver de tvunget ind på den politiske arena,” siger Anders Rasche til Erhvervsfilosofi.dk
[quote float=”right”]Evnen til at kommunikere og lytte engageret til sine stakeholdere vil være helt afgørende[/quote]Næste generation CSR-chefer uenige om prioriteringer
Heller ikke i managementlitteraturen og blandt de studerende, der dygtiggør sig til at varetage fremtidens CSR-lederskab, er der enighed om, hvad ansvarlig ledelse dækker over, og hvordan elementerne i den tredelte bundlinje skal prioriteres. Det fremgår af Journal of Business Ethics’ forskningsartikel, ”Understanding Responsible Management: Emerging Themes and Variations from European Business School Programs”, som netop er udgivet. Her har forskere fra bl.a. Rotterdam Universitetet i Holland undersøgt, hvordan studerende på fire forskellige uddannelser, hvor responsible management er en hovedlinje, opfatter CSR-ledelse. Alle undersøgte uddannelser har fokus på CSR-funktionen, og hvordan denne kan ledes i virksomhederne. Det interessante i denne sammenhæng er, at forskerne konkluderer, at ”each responsible management programme can have a quite different approach” og at ”our results show a clear correspondence between a call for change in business schools’ teaching in literature and the student participants’ answers. A correlation between the call for more practical education, soft skills, and systemic learning and for the development of personal and organizational values links closely to the definition of responsible management described by the students participating in this research.”
Det er altså også blandt den kommende generation af CSR-ledere stor forskel på opfattelsen af, hvad feltet indebærer, herunder store forskelle på hvad den sparsomme CSR-faglitteratur definerer, og hvad de studerende opfatter som CSR-ledelse. I undersøgelsen har forskeren spurgt studerende på (1) masters of sciences (M.Sc.), global business and stakeholder management, Rotterdam School of Management, Holland, (2) masters of sciences (M.Sc.) alternative management, HEC (Hautes Etudes Commerciales), Frankrig, og (3) masters of sciences (M.Sc.), sustainability and responsibility, Ashridge Business School, The United Kingdom.