Det må formodes, at selskabernes revisorer orienterer selskaberne om muligheden for at tilføje en revisorerklæring, når årets samfundsansvar skal opgøres og rapporteres i de årlige CSR-rapporter. Men det har ni af de atten selskaber i C20-indekset ikke fundet nødvendigt i årets CSR-rapporter.
Det drejer sig konkret om selskaberne Tryg, DSV, FLSmidth & Co., Genmab, GN Store Nord, Jyske Bank, Pandora, TDC og William Demant Holding, der alle har mere eller mindre omfattende CSR-rapporter og ofte kommunikerer, at de f.eks. er ”committed to advancing responsible business practices” (Pandora), ”CSR-rapportering har som formål at synliggøre og dokumentere” (Tryg) og ”we are committed to working with CSR in a global context (TDC).
[quote float=”right”]Revisorerklæringer øger anerkendelsen, tilliden og troværdigheden og er med til at understrege virksomhedens seriøsitet omkring samfundsansvar[/quote]Men ledelserne i de ni nævnte selskaber finder ikke det formulerede commitment eller den fremlagte dokumentation tilstrækkelig vigtig til at lade en revisor gennemgå kvaliteten heraf og på den baggrund udstede en revisorerklæring.
Flere C20-selskaber betegnes ofte som CSR-frontløbere, hvor CSR-indsatserne er omfattende og en såkaldt integreret del af forretningsstrategien. Selv om det i sig selv ikke løser verdens samfundsansvarlige udfordringer, sikrer mod risici eller fjerner etiske spørgsmål, så er det netop frontløberne, der med en revisorerklæring sikrer troværdigheden i CSR-rapporteringen. Det er selskaber som Novo Nordisk, ISS, A.P. Møller, Novozymes og Vestas, der alle har en stærk CSR-profil, og som også har tilvalgt revisorerklæringen.
Flere C20-selsskabers CSR-rapporter uden revisorerklæring bryster sig af at følge principperne i Global Reporting Initiative (GRI). Selv om en revisorerklæring ikke konkret indgår som punkt i principperne, anbefaler organisationen meget klart, at der gøres brug af revisorerklæringer: ”GRI recommends the use of external assurance but it is not a requirement to be ‘in accordance’ with the guidelines,” skriver GRI i den seneste version af sustainabilty reporting guidelines.
Den anbefaling følger halvdelen af C20-selskaberne altså ikke. Tryg Forsikring skriver om deres CSR-rapportering: ”I rapporteringen benytter vi Global Reporting Initiative (GRI) som underliggende rapporteringsprincip og målepunkter. Hos DSV lyder det fra ceo Jørn Bjørn Andersen i forordet til rapporten: ”We are now following the most recent G4 Sustainability Reporting Guidelines of the Global Reporting Initiative, which increase transparency and improve the possibility of comparing our CSR reporting with that of other enterprises (…).”
[quote float=”left”]Information og data relateret til samfundsansvar benyttes i højere grad i ledelsesbeslutninger, når rapporteringen er forsynet med en revisorerklæring[/quote]Hos TDC overvejer man årligt, om CSR-rapporten skal forsynes med en erklæring, men vurderingen har hidtil været, at det ikke efterspørges blandt interessenter: ”Vi gør os løbende overvejelser omkring revisorerklæring til vores CSR-rapport. Indtil videre har vi dog valgt ikke at prioritere det, simpelthen fordi vi ikke har mærket nogen efterspørgsel blandt vores interessenter. Desuden er vores årlige CSR-rapport i forvejen underlagt en grundig gennemgang fra vores revisors side. Derfor har det været vores vurdering, at vores CSR-rapport giver omverdenen et klart og troværdigt billede af vores aktiviteter og resultater. Det kan sagtens være, at en erklæring vil øge rapportens troværdighed over for nogle bestemte målgrupper, men vi har altså ikke hørt nogen efterlyse det endnu,” oplyser CSR-chef Benjamin Alberti fra TDC.
Nogenlunde samme toner lyder fra andre af de selskaber, som Erhvervsfilosofi.dk har været i kontakt med. Enten henvises der til manglende efterspørgsel, eller også vurderer virksomheden, at det ikke øger troværdigheden eller tilliden nævneværdigt. Flere har enten ikke ønsket eller været i stand til at kommentere vores henvendelser.
GRI: Revisorerklæringer øger troværdigheden
GRI understreger i et selvstændigt dokument, at revisorerklæringer øger anerkendelsen, tilliden og troværdigheden over for alle stakeholdere og er i høj grad med til at understrege virksomhedens seriøsitet omkring samfundsansvar: ”Among other things, it reflects the seriousness with which the reporter approaches sustainability reporting. Investors, rating agencies and other analysts increasingly look for assurance when making investment and rating decisions.” På kornet og i yderste konsekvens fremhæver GRI dermed, at virksomheder uden revisorerklæring i CSR-rapporteringen udsætter sig selv for unødvendige finansielle risici.
Desuden peger GRI på, at information og data relateret til samfundsansvar i højere grad bliver benyttet i ledelsesbeslutninger, når rapporteringen er forsynet med en revisorerklæring. Pointen er her, at de manglende erklæringer skaber usikkerhed både udadtil i forhold til de finansielle markeder, som i stigende grad inddrager CSR-data, og indadtil i forhold til direktion og bestyrelse, der ikke bare potentielt misser vigtig beslutningsstøttende information, men samtidig mister troværdighed og investorers tillid – især hvis der opstår situationer, hvor virksomhedens samfundsansvarlige indsatser bliver genstand for spørgsmål.
Den manglende proces omkring revisorerklæringer har desuden den konsekvens, at spørgsmål om datakvalitet, processer og risici vedrørende virksomhedens sociale ansvar i mindre grad lander på rundbordet ved direktions- eller bestyrelsesmøder, fordi topledelsen har valgt ikke at blive konfronteret med revisorens eventuelle kritiske spørgsmål desangående.
Der findes to primære revisionsstandarder, i henhold til hvilke revisorer kan udstede erklæringer om bæredygtighed: ISAE3000 fra International Federation of Accountants (IFAC) og AA1000AS fra AccountAbility.