Men bankens bidrag til debatten om bankers etiske kultur kan kun kategoriseres som ligegyldigheder i agurketider. Nordea konkluderer nemlig grundlæggende, at bankens afdeling i Luxembourg ikke i tilstrækkeligt omfang har implementeret og praktiseret governance- og kontrolprocedurer, men i øvrigt ikke finder anliggender, der kan belaste hverken bankens medarbejdere eller ledere i Nordea for uetisk adfærd.
Det konkluder rapporten, til trods for at bankens etiske retningslinjer ikke er blevet fuldt implementeret i bankens selskab i Luxembourg (NBSA). Det må vel alt andet lige være uetisk adfærd ikke at implementere etiske retningslinjer i henhold til koncernens egne bestemmelser herfor. Og mon ikke det med rimelighed netop kan betragtes som en proaktiv uetisk handling ikke at følge eller i det mindste sikre, at virksomhedens code of conduct er implementeret til fingerspidserne? Jo, naturligvis kan det det – bare ikke i Nordea.
[quote float=”left”]Anbefalingerne vedrører i svær grad styrkelse af regler og kontroller og stort set intet om at reformere den etiske kultur i banken ved eksempelvis at give mulighed for at udfordre autoriteter[/quote]”Mor er ikke vred, mor er skuffet,” er ceo Casper von Koskulls svar på forsømmelserne og den deraf utilstrækkelige dokumentation af tvivlsomme kunder, som Nordea Luxembourg var vært for. ”Jeg er dog skuffet over, at undersøgelsen viser, at implementeringen var utilstrækkelig. Det er ikke acceptabelt. Manglerne er i vid udstrækning af ledelses- og kontrolmæssig karakter. Alligevel finder jeg det betryggende, at der ikke er fundet bevis for, at Nordeas medarbejdere proaktivt har bidraget til skatteunddragelse,” udtaler Casper von Koskull i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelse af rapporten.
Når skuffelse frem for vrede rettes mod handlinger og adfærd, så skues der indad. Skuffelsen er vredens vrang og ofte en langt længere udstrakt affære at løse end den udadvendte umiddelbare vrede, hvor grænser højlydt eksplicit formuleres. Men er det ikke netop, hvad den finansielle sektor har behov for: højlydte eksplicitte formuleringer fra egne topchefer. Spørgsmålet er også, om skuffelse overhovedet er en brugbar reaktion at lede ud fra i en sag, der handler mindst lige så meget om etiske dilemmaer og en vævende moralsk kultur om efterlevelse af mere eller mindre præciserede regler? Udadvendt vrede i form af konkrete etiske ledelses- og organisationskulturelle tiltag er der nemlig ingen af i de anbefalinger, som den interne undersøgelse opremser, og som Koskull trods alt agter at gennemføre til punkt og prikke.
[quote float=”right”]Spørgsmålet er også, om Casper von Koskulls skuffelse overhovedet er en brugbar reaktion at lede ud[/quote]Anbefalingerne vedrører i svær grad styrkelse af regler og kontroller og stort set intet om at reformere den etiske kultur i banken ved eksempelvis at give mulighed for at udfordre autoriteter, styrke den etiske diskurs og feedback, proaktivt at belønne positiv etisk adfærd, give plads til etiske refleksioner, muligheder for deltage i den offentlige debat om den finansielle sektors etik, fordre feedback på anbefalingerne eller styrke en lærende organisation, hvor den etiske debat er et centralt omdrejningspunkt.
Forslagene har Erhvervsfilosofi.dk ikke fundet på, men er hidkaldt af Rachel Fichter, der er managing director and chief learning officer hos S&P Global Ratings (tidligere Standard & Poor’s). Hun er ved at færdiggøre en doktordisputats ved Columbo University og har i den forbindelse i tidsskriftet Journal of Business Ethics netop udgivet artiklen ’Do the Right Thing! Developing Ethical Behavior in Financial Institutions’. Rachel Fichter mener, at det, der er brug for i den finansielle sektor, er fokus på udvikling af en helt ny kultur, hvor etikken bliver prioriteret via muligheder for at praktisere den gennem dialog og træning af kritisk tænkning. Hun er langtfra den eneste om budskabet.
I det lys er det ikke blot positivt, men også problematisk, at Nordea på baggrund af rapportens anbefalinger udelukkende vil sørge for, at retningslinjer bliver ændret, så mulighederne for individuel fortolkning minimeres. ”Vi skal have en fælles opfattelse af compliance og sikre en konsekvent implementering af vores retningslinjer i hele Nordea-koncernen,” hedder det.
Men initiativerne strækker sig ikke ud over den medicin, hvorfra forsømmelserne er bivirkninger, nemlig kontrol og compliance. Tydelige regler er naturligvis en forudsætning for at bedrive formel etiske ledelse, men det er ifølge Rachel Fichter ikke tilstrækkeligt til at beherske og udvikle etikken. ”For eksempel er den årlige formelle træning i code of conduct designet til at sikre 100 procent overensstemmelse med lovgivningsmæssige krav, men den viser ikke medarbejderne, hvordan man bruger sin personlige dømmekraft til reelle dilemmaer,” skriver hun i artiklen, der trækker på forskning i ethical decision making og moderne organisationsteori.
Nordea-rapporten anbefaler i forhold til offshoreselskabskonstruktioner at ”define a risk appetite”, ”introduce a reporting requirement for all employees”, ”prove compliance or take mitigating actions”, ”review and adjust procedure”, ”define sufficient evidence”, ”ensuring a properly documented assessment” og ” clarify rule”.
Populært sagt anbefaler Nordea sig selv at regelindramme etikken i et forsøg på at skabe en etisk kultur. Men ikke én af anbefalingerne omhandler ledelses- eller organisationsudvikling, hvor medarbejdere proaktivt gives muligheder for at debattere etiske dilemmaer og moralske gråzoner. Det har altså ikke strejfet de interne undersøgeres tanke, at aktien i Panama Papers måske også kunne skyldes mangel på en etisk kultur, hvor erfaringer og følelser anerkendes som væsentlige størrelse i beslutningstagningen.
Men, mener Rachel Fichter, det er samtidig også et forventelig svar fra en finansiel institution: ”For den finansielle sektor, som for det meste ser diskussionen om positive følelser som tabu, er konsekvenserne af ikke at lære gennem følelser betydelige. Hvordan medarbejderne lærer at tage etiske beslutninger, og hvilke faktorer de tager i betragtning, er meget vigtigt for at forstå, hvordan man kan udvikle en etisk adfærd. Følelser kan blive forsømt eller endda helt undertrykt i finansielle institutioner, som traditionelt har opereret i ly af den rationelle markedsteori,” skriver hun i sin artikel.
Debatten om moralsk kodeks i den finansielle sektor
Siden finanskrisen har den finansielle sektor jævnligt været omdrejningspunkt for debatten om, hvilket moralsk kodeks omverdenen kan forvente af branchen, og ikke mindst hvad branchen kan forvente af sig selv. En lang række velkendte ømtålelige sager i både ind- og udland om blandt andet involvering i skattely – senest med Panama Papers – manipulation (eller muligheden for) af liborrenten og valutaprisfixing udstiller jævnligt både de brodne kar i branchen og organisationskulturer, som muliggør, at personer ansat i den finansielle sektor kommer i etisk uføre. Dertil kommer mere jordnære sager om for eksempel forhøjede bidragssatser på realkreditlån, der også gøder debatten om sektorens etiske grænser.
Foruden Rachel Fichter har andre ledende aktører i den finansielle sektor ved flere lejligheder peget på problemet om en generel svag etisk kultur.
Ehvervsfilosofi.dk har i en tidligere artikel peget på, at tænketanken Group of Thirty (G30) i rapporten ‘Banking Conduct and Culture – A Call for Sustained and Comprehensive Reform’ vurderer, at omverdenen stadig har til gode at se et fundamentalt skifte i den grundlæggende kultur og mindset i den finansielle sektor. Med medlemmer som Paul Volcker, tidligere formand for den amerikanske centralbank, Mark Carney, guvernør for Bank of England, samt Mario Draghi, formand for Den Europæiske Centralbank, er G30 en tænketank med en vægtig stemme.
Flere andre fra den finansielle verden synger med i G30´s kor og understreger vigtigheden i at begynde en kulturetisk transformation. Thomas C. Baxter, executive vice president og general counsel i Federal Reserve Bank of New York har f.eks. peget på, at ’det etiske problem’ ikke løses gennem fokus på regelregimet, men bør adressere kulturelle og ledelsesmæssige reformer. I en tale sidste år sagde Baxter blandt andet: ”At the New York Fed, we have made ethical culture a priority for financial services. We have done this not as a formal part of a supervisory program, but more as a call for reform.” Han pegede samtidig i talen på en af sektorens store dilemmaer, som kræver en etiskkulturel turnaround at få fjernet: “Viewing customers as profit opportunities is inconsistent with a strong ethical culture.”
Baxters banale, men rammende pointe, at kunder af finanssektoren stadig udelukkende betragtes som korn på profitmarker og derfor med stor sandsynlighed på daglig basis vil udløse etiske dilemmaer for medarbejdere (rådgivere!), synes ikke være inddraget i Nordeas egen interne undersøgelse af sig selv. Den største autoritet af dem alle er i anbefalingerne ikke blevet udfordret.