[dropcap]I[/dropcap]nterview: EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har i særdeleshed kastet sig over skattespørgsmålet som konsekvens af sit arbejde med at efterforske ulovlig statsstøtte i EU-landene. Og det har globalt medført en større debat om virksomheders ansvarlighed, hvad angår skat – et område, der ifølge flere forskere er et særdeles underbelyst aspekt af CSR.
Adskillige kommentatorer og eksperter har med Vestagers håndtering af skattesagerne mod blandt andet Apple, Starbucks og Fiat talt om nye kritiske toner fra EU. Ifølge flere er der en større grad af kompromisløshed over hendes stil og strategi end hos de forrige kommissærer, der har bestredet samme post. Gennemgående for hendes stil er ønsket om, at sund konkurrence sker på grundlag af et lighedsprincip som hun i den grad synes at være med til at ville styrke.
[quote float=”left”]Den gode nyhed er, at rigtig meget er helt, som det skal være[/quote]Erhvervsfilosofi.dk har talt med Vestager om, hvad der kendetegner den sunde konkurrence, hvilken skattekultur der måske er på vej, samt hvad EU’s rolle egentlig er i alt dette her. For det første får vi slået fast, at sund konkurrence dybest set handler om, at man må acceptere at lade de andre konkurrere på samme vilkår som en selv.
Magrethe Vestager, hvad er efter din mening kernen i fri konkurrence?
”Det må og skal kunne være produktet og din adfærd i forbindelse med produktet, der afgør, om du kan slå dig igennem, sådan at det bliver et spørgsmål om den kvalitet, du kan levere, de priser, du kan give dine kunder, den service, du knytter til dit produkt, som det handler om. Det er derfor, sund konkurrence gavner samfundet som helhed. Men derfor kræves der jo netop jo regulering for at kunne give adgang til, at konkurrence overhovedet kan spille en rolle, og derfor er konkurrence og regulering et tveægget sværd eller tvillinger – de kan ikke undvære hinanden, men de er meget forskellige i karakter og udseende, men det ene er sådan set det andets forudsætning.”
Men kan den skattekonstruktion, som Apple arbejdede inden for slet ikke komme samfundet til gavn, sådan som Apple og den irske regering argumenterer for – det vil sige jobskabelse og tiltrækning af investorer? At vi godt må se på, om det giver et bedre udkomme for samfundet i stedet for slavisk at følge principper?
”Jeg tror, at princip og handling bliver nødt til at følges ad – hvis der er nogen, der ikke betaler skat, så skal andre jo dybest set gøre det. Det er et stykke hen ad vejen et nulsumspil. Enten går budgettet ned, eller også er der andre virksomheder eller borgere, som betaler for det, som budgettet skal finansiere, og der er ingen lande, der har adgang til ’pengetræer’. Hvis man nu var en lille lukket økonomi uden konkurrence, kunne det måske være muligt – men det er bare en helt anden verden end den, vi lever i. Jeg tror ikke på, at det bør være op til politikere alene at sige, at den her virksomhed er så god, så den skal have nogle fordele i forhold til andre virksomheder, som gør, at den bedre kan konkurrere med dem.”
[quote float=”right”]Det er handlinger, der gør forskellen[/quote]Margrethe Vestager sammenligner det at få skattefordele med at få et bundt sedler i hånden eller at få meget favorable lån eller eksempelvis få byggegrunde gratis stillet til rådighed. ”Der er sådan set ikke nogen forskel på det. Det gør under alle omstændigheder, at du har en fordel, som dine konkurrenter ikke har.”
Vestager og hendes team har gået Apple og Starbucks og flere andre store virksomheder efter i sømmene netop med henblik på at efterforske uretfærdige og uhensigtsmæssige fordele, og de forventer flere større sager. Hun fortæller, at de lige nu har to åbne store sager kørende, McDonald’s og Amazon, og herudover er de stadig i proces med at gennemgå ikke mindre end 1.000 andre skatteafgørelser.
”Og den gode nyhed her er, at rigtig meget er helt, som det skal være, der er ikke nogen problemer, skattemyndighederne gør et godt stykke arbejde. Så langt, så godt. Men der er også nogle områder, hvor vi bliver bekymrede og tænker, at det ikke ser helt rigtigt ud, hvor det ser ud, som om der er nogle virksomheder, der har fået nogle fordele, som andre ikke har. Og så er det vores forpligtelse at se efter: Hvordan kan det så være, og hvad skal der til, for at der bliver lavet om på det.”
Skal man virkelig forstå det sådan, at EU ønsker at sende et signal om en ny skattekultur hos virksomhederne?
”Jeg synes, det handler om corporate philosophy. Hvis man synes, det er i orden at konkurrere med en fordel, som andre ikke har – lad os sige, man har en bestemt relation til en regering – så er det ikke bare et spørgsmål om convenience, så er det, fordi man som virksomhed virkelig synes, det er i orden.”
Så der ligger altså et vink til MNE’s om, at de bør selvransage og redefinere, hvordan de betaler skat?
”Ja, det synes jeg. I forbindelse med Panama Papers viste det sig, at Nordeas bestyrelse havde taget stilling til de her ting. Og taget stilling på en sådan måde, at de sagde, vi vil faktisk ikke længere engagere os i den her type planlægning, fordi vi synes ikke, det passer til den bank, vi gerne vil være. Det synes jeg er et godt eksempel på en indre virksomhedskultur, der tager stilling, og det passer med det, vi efterstræber, nemlig at sørge for, at overskud bliver beskattet der, hvor overskud bliver genereret – hvilket er enkelt sagt, men svært gjort.”
Det er altså ikke forkert at sige, at der er nogle nye normative signaler fra EU’s side?
”Altså, man kan også se det sådan, at der jo i forvejen er lagt en værdi ned i den grundlæggende traktat, en værdi, som siger, at vi vil have fair konkurrence. Så fundamentalt set er det noget, man værdsætter. Man kunne jo sådan set sagtens have sagt det modsatte – at vi er ligeglade, og de, der har de fleste penge og de bedste forbindelser, bliver så dem, der løber med hele markedet. Men vi ønsker jo netop, at der er ret og rimelighed, og at vores fællesskab er karakteriseret af, at det ikke bare er de virksomheder i de rigeste eller mest villige medlemsstater, der får konkurrencefordelene.”
Ligger der en opfordring til, at andre EU-lande selv kigger på, om der er ulovlig statsstøtte inden for deres egne grænser?
”Det er de jo sådan set altid forpligtet til. Fremover er det heller ikke os, der skal sørge for, at irerne både overholder EU’s – vores fælles – lovgivning og deres egen lovgivning. Det har de jo selv ansvaret for at gøre.”
Dit arbejde har tiltrukket sig utrolig meget opmærksomhed. Vil du sige, at de her handlinger har styrket eller svækket den legitimitetskrise, som EU befinder sig i?
”Jeg tror meget på, at handlinger kommunikerer. Og jeg mener, at sagerne om Apple, Starbucks og Fiat samt den ordning, vi fandt ulovlig i Belgien, netop demonstrerer, at vi er villige til at gøre vores arbejde. De er gode eksempler på handlinger, der fortæller, hvad vi gerne vil.”
Når det kommer til, hvad folk mener om kommissionens arbejde, tror Vestager ikke på, at der bare ligger et ’columbusæg’ i form af at lave flere plakater og hænge dem op i læskure ved busstoppesteder.
”Jeg tror, at det er handlinger, der gør forskellen, og handlinger, der viser, at vi passer vores arbejde. Og det tror jeg meget mere på end et nyt slogan eller nye posters eller endnu flere tweets,”
Kunne det tænkes, at man på sigt havde et fælleseuropæisk skattesystem?
”Det er et meget stort spørgsmål og heller ikke noget, jeg beskæftiger mig med direkte. Men jeg tror, det vigtigste er, at der ikke er nogen, der ligesom siger: Vi vil være stedet, hvor du kan gå hen, hvis du ikke betaler skat. Jeg synes, det er fair, at der er et vist element af skattekonkurrence, som vi jo har inden for unionen, men jeg synes, det er vigtigt, at skattemyndighederne har informationerne, at vi som borgere kan se, hvad virksomheder betaler i skat, og at der ikke er nogen områder, der siger, at vi står til rådighed for dem, der ikke vil betale skat.”