[dropcap]A[/dropcap]nalyse: Nets, der blev børsnoteret i sidste måned, halter efter selskabets konkurrenter, hvad angår samfundsansvar og udvikling af en ESG-profil. Faktisk er Nets afrapportering om environment, social og governance (ESG) så svag, at selskabet slet ikke figurerer på flere af de førendes ESG-ratingbureauers lister. Nets står således helt uden rating af virksomhedens evne til at omsætte bæredygtighed til økonomisk værdi for investorerne.
Flere peergroupselskaber, altså Nets største konkurrenter såsom MasterCard Inc., Optimal Payments PLC, Visa International, Wirecard AG, Global Payments Inc., klarer sig med gode placeringer omvendt godt i flere ESG-ratings.
[quote float=”left”]Målt på omfanget af selskabets CSR-rapporteringer står Nets svagt[/quote]Målt på omfanget af selskabets CSR-rapporteringer står Nets også relativt svagt på samfundsansvarlige parametre i sammenligning med andre større danske milliardselskabers rapporteringer.
I praksis betyder den svage samfundsansvarlige profil, at professionelle investorer endnu ikke har mange muligheder for at inddrage eller sammenligne ESG-kriterier i deres beslutninger eller investeringsanbefalinger, herunder relaterede risikovurderinger, i forhold til temaer under ESG-paraplyen.
Konkurrenterne
Sammenligner man med de peergroupselskaber, der blandt andet nævnes i Danske Banks og Nordeas analyser i forbindelse med Nets børsintroduktion, tegner der sig et billede af selskaber med langt mere udviklede ESG-profiler, som på flere parametre opnår høje ratings.
Både MasterCard, Visa International, Optimal Payments (PaySave), PayPal og Global Payments placerer sig over 50-percentilen i en ESG-rating fra platformen CSRhub, der blandt andet bygger på data fra Thomas Reuter, MSCI ESG, RepRisk ESG, TruCost og Vigeo samt flere internationale anerkendte rapporteringsorganer som CDP Water Program, Global Reporting Initiative og UN Global Compact.
Især i kategorien employees scorer flere af Nets globale konkurrenter særdeles højt med placeringer tæt på 70- percentiler. Kategorien er i CSRhubs metodologi styret af subkategorierne compensation & benefits og diversity & labour rights, der blandt andet fokuserer på henholdsvis arbejdsstyrkens loyalitet i forhold til produktivitet, langsigtede beskæftigelses- og forfremmelsesmuligheder samt virksomhedens mangfoldighedspolitikker og inddragelse af medarbejderne i ledelsesbeslutninger.
For Nets har social- og governancekategorierne nok større risikobetydning end environment, set i relation til at Nets leverer digitale ydelser og derfor ikke har traditionel produktion med større energiforbrug eller affald. ESG-potentialet i Nets vil for at konvertere bæredygtighed til økonomisk værdi for investorer derfor typisk ligge inden for områderne medarbejderudvikling, etik og lederskab, governance, diversitet samt transparens og rapportering.
[quote float=”left”]Målsætningen for kønsfordelingen i bestyrelsen lever end ikke op til erhvervsstyrelses anbefaling[/quote]Det til trods for at de samfundsansvarlige CSR-oplysninger i Nets årsrapport netop fokuserer på energiforbrug og CO2-emissioner, hvor der oplyses om fremgang på nogle få områder. I såvel børsprospektet som årsrapporten er CSR-oplysninger om CSR-strategi, understøttende factsheets og målsætninger for ESG-relaterede faktorer imidlertid helt og aldeles fraværende.
Nets følger punkterne i anbefalingerne for god selskabsledelse med undtagelse af ledelsens bonusordning, hvor tidshorisonten er kortere end anbefalet og kan kritiseres for at give ledelsen mulighed for at suboptimere egne honorarer og ikke selskabets langsigtede værdiskabelse i forlængelse af børsintroduktionen (læs artikel herom).
Hvad angår diversiteten, har Nets sats sig et mål om mindst et kvindeligt bestyrelsesmedlem og en kønsfordeling på 40/60 i direktionen P.t. er fordelingen i direktionen 25/75 og lever altså endnu ikke op til Nets egne mål. Monica Caneman repræsenterer det kvindelige køn i bestyrelsen. Målsætningen for kønsfordelingen i bestyrelsen lever end ikke op til erhvervsstyrelses anbefaling om en procentfordeling på 37,5/67,5 for den otte mand store bestyrelse.
De få initiativer, som Nets oplyser i forhold ESG-parametre, kan på flere områder ikke siges at være prangende, og generelt er Nets et stykke fra at kunne fremvise en egentlig ESG-strategi, hvor virksomhedens samlede ansvarlighed fremstår som en prioritering mod værdiskabelse. De grundlæggende etiske regelsæt kan angiveligt være med til at placere Nets over 50-percentilen, men governancekategorien halter noget efter eksempelvis Paysave Group, der i sin rapport udfolder mange detaljer på området.
ESG-kategorien employees burde for Nets være et umiddelbart tilgængeligt område at sikre en solid score, idet danske virksomheder generelt har høje standarder for området i forhold til globale virksomheder. Men det kræver en dedikeret rapporteringsindsats, samt at ledelsens egne ordninger (kategorien governance) styrkes yderligere og siver ned gennem organisationen og bundfælder sig i organisationskulturen.
I subkategorien product, der underliggende er styrende for hovedkategorien community i CSR-hubs ratingmetodologi opnår peerselskaberne også solide placeringer. Særlig interessant for Nets må være kategorien product, idet scoren blandt andet udvikles gennem selskabernes politikker for og evne til at håndtere data privacy i forhold til kundernes følsomme oplysninger i forbindelse med betalinger. Grundlæggende undersøges det, hvorvidt virksomheden har strategier for risikostyring i forhold til de risici, de står overfor, herunder privacy, og om virksomheden har strategier til at fange potentielle muligheder i ESG-universet i forhold til privacy.
Nets adresserer da også problemstillingen i vidt omfang og skriver i børsprospektet (side 47) blandt andet:
”Brugernes og tilsynsmyndighedernes holdning til privatlivets fred og databeskyttelse er under forandring, og der kan ske en negativ udvikling i brugernes og tilsynsmyndighedernes opfattelse af, i hvilket omfang virksomheds- og personoplysninger og -data må lagres, processes eller deles med annoncører eller andre tredjeparter. Endvidere kan sådanne ændringer, i det omfang der i fremtiden vedtages mere restriktive love, regler eller branchemæssige sikkerhedskrav vedrørende virksomheds- og personoplysninger og -data i de forskellige jurisdiktioner, hvor Koncernen har aktiviteter, få væsentlig negativ indvirkning på Koncernen ved at øge dens omkostninger eller pålægge den begrænsninger i dens forretningsprocesser. Koncernen kan for eksempel skulle foretage væsentlige investeringer og anvende andre ressourcer med henblik på at overholde ufravigelige privatlivs- eller sikkerhedsstandarder, som kræves af internationale standarder og lovgivning eller branchestandarder, eller at tilpasse sine kontrakter.”