[dropcap]E[/dropcap]tiske investeringsfonde, som udbydes af Danske Invest, Nordea Invest, Nykredit Invest, Jyske Invest, Sparinvest og C Worldwide, investerer i globale banker, der enten forvalter eller selv investerer milliarder i klyngebombeindustrien. Godt halvdelen af de nitten etiske investeringsfonde, som Morningstar betegner som socially conscious, investerer i en eller flere globale børsnoterede storbanker, som ifølge den hollandske fredsorganisation Pax er på listen over verdens største finansielle partnere til klyngebombeindustrien.

Sparinvest overvejer nu at rejse spørgsmålet over for de globale banker. Danske Bank og Nykredit mener ikke, at der er et problem.

Alle investeringsfondene investerer under etisk varebetegnelse i globale børsnoterede storbanker, der har milliardinteresser i klyngebombeindustrien, hvis produkter ifølge konventionen om klyngeammunition – som Danmark har tilsluttet sig – er ulovlige. Flere af de etiske fonde har politikker for ansvarlige investeringer, der ekskluderer direkte investeringer i våbenindustrien. Men de danske finansielle aktører tøver altså ikke med under etisk varemærke at investere i verdens største leverandører af kapital og finansielle ydelser til klyngebombeindustrien.

Danske Banks chef for ansvarlige investeringer, Thomas Kjærgaard, fastholder over for Erhvervsfilosofi.dk, at indirekte investeringer i klyngebombeindustrien ikke strider mod Danske Banks etiske restriktioner i henhold til den etiske investeringsfond Global StockPicking Restricted. Banken formulerer ellers i sin investorinformation, at ”de særlige etiske restriktioner dækker over eksklusion af selskaber, der af foreningens RI-rådgiver vurderes direkte eller indirekte at være involveret.”

[quote float=”left”]Der mangler konsensus i branchen om indirekte investeringer i klyngebomber[/quote]

Hos Sparinvest erkender chef for ansvarlige investeringer Nichola Marshall over for Erhvervsfilosofi.dk, at branchen mangler konsensus i forhold til spørgsmålet om indirekte investeringer i klyngebomber. Forelagt vores observationer om, at etiske fonde, herunder Sparinvests INDEX DJSI World KL (dog passivt forvaltet), investerer i banker, der investerer i klyngebombeindustrien, overvejer Nichola Marshall nu at rejse spørgemålet over for de globale banker med interesser i klyngebombeindustrien, som Sparinvest investerer i.

Erhvervsfilosofi.dk har spurgt alle de nævnte danske banker, hvorfor deres etiske investeringsfonde investerer i verdens største kapitalforvaltere for klyngebombeindustrien. Danske Invest og Sparinvest har svaret os til citat (se længere nede i artiklen) Nykredit Invest har kun villet svare til baggrund. Jyske Invest har på grund af udlandsrejse ikke haft mulighed for at svare før deadline. C Worldwide og Nordea Invest har slet ikke svaret os. (se boks nedenfor med opdaterede svar, der er indløbet efter deadline)

Investeringer i finansieringskilder til selskaber på eksklusionslister

I de etiske investeringsfondes porteføljer finder man blandt de største aktiebeholdninger internationale banker som JPMorgan Chase, Citigroup, Prudential Financial, Bank of America og T. Rowe Price. De har alle store økonomiske interesser i klyngebombeindustrien via engagementer i blandt andet Poongsan, Orbital ATK og Textron (Textron har dog oplyst, at de har stoppet produktionen). De internationale banker er på listen over de største finansielle partnere til klyngebombeindustrien. Poongsan, Orbital ATK og Textron er på flere eksklusionslister blandt danske banker, der ikke desto mindre alligevel finansielt engagerer sig i klyngebombeindustriens finansieringskilder.

[quote float=”right”]Det er de direkte finansieringskilder, der har størst mulighed for at øve den nødvendige indflydelse[/quote]

JPMorgan Chase har ifølge stopexplosiveinvestments.org for eksempel økonomiske interesser for knap 1,2 milliarder dollar (svarende til små 8 milliarder danske kroner) i blot otte virksomheder i klyngebombeindustrien. T. Rowe Price topper listen med økonomiske interesser for godt 1,6 milliarder dollar i klyngebombeindustrien, mens Bank of America ligeledes er på top-10-listen over banker med positioner i klyngebombeindustrien på 953 millioner dollar (6,5 milliarder kroner). Citigroup har finansielle interesser i klyngebombeindustrien for 657 millioner dollar.

Hvordan skal ’indirekte’ defineres?

Mere end 5 procent af aktierne i Danske Invest Engros Global ESG (omdøbt til Global StockPicking Restricted – Accumulating KL) er investeret i JPMorgan Chase. I investorinformationen skriver Danske Invest, at ”afdelingens investeringer er underlagt særlige etiske restriktioner.”

’De særlige etiske restriktioner’ omfatter ifølge definitionen i prospektet eksklusion af selskaber, ”der af foreningens RI-rådgiver vurderes direkte eller indirekte at være involveret i udvikling, produktion, vedligeholdelse eller salg af våben, der er forbudt i henhold til internationale aftaler eller regnes for kontroversielle.”

Adspurgt om bankens etiske forklaring på, hvorfor fondsbeholdningen opretholder aktiepositionen i JPMorgan Chase, oplyser Thomas Kjærgaard, chef for ansvarlige investeringer i Danske Bank, til Erhvervsfilosofi.dk:

”Vi mener, det rigtige er at forholde sig til de selskaber, der via deres direkte og væsentlige aktiviteter overtræder vores retningslinjer ved produktion af klyngebomber. Vi mener også, at den pågældende banks (JPMorgan Chase, red.) involvering er indirekte og uvæsentlig, fordi den ikke producerer klyngebomber eller leverer komponenter, der indgår i klyngebomberne, og dermed ikke er en væsentlig forudsætning for produktionen.”

Danske Banks chef for ansvarlige investeringer formulerer altså, at investeringer i selskaber, der er indirekte involveret i klyngebombeindustrien, ligger inden for rammen af fondens etiske retningslinjer. Og Danske Bank mener altså også, at finansieringskilder til klyngebombeindustrien har karakter af uvæsentlig. Det er svært at se for ikke mindst brugerne af investeringsfonde, hvordan det harmonerer med formuleringerne om særlige etiske restriktioner, hvor netop eksklusion af selskaber med indirekte involvering eksplicit nævnes i varedeklarationen. Betydningen af indirekte skal altså forstås under et ikke nærmere væsentlighedskriterium, som Danske Bank ikke har uddybet over for Erhvervsfilosofi.dk.

Danske Banks holdning er, at finansielle ydelser ikke er forudsætninger for at producere klyngebomber.

”Vi mener dog ikke, at en finansiel ydelse generelt er en væsentlig forudsætning for produktionen af klyngebomber, og derfor kan vi investere i dette konkrete tilfælde. Hvis et selskab væsentligt bidrager til eller er en forudsætning for et kritisabelt produkt, så vil vi enten gå i dialog med selskabet eller ultimativt ekskludere det,” siger Thomas Kjærgaard.

I Sparinvest formuleres det for den passive fond INDEX DJSI World KL, at det er et indeks hvor “alle de selskaber, der optages i indekset, bliver screenet for en lang række kriterier, som alle bygger på et ansvar for udviklingen af samfundets værdier.” Og “efter
optagelsen i indekset bliver selskabernes bæredygtighed fortsat overvåget. Det skal sikre, at de overholder de
etiske retningslinjer, som er udstukket.”

Indekset som Sparinvest skygger har aktiebeholdninger i Bank of America og Citigroup.  Samfundets værdier  omfatter altså ifølge her også finansiering af klyngebombeindustrien.

Sparinvest konstaterer, at der mangler konsensus i branchen i spørgsmålet om indirekte investeringer i klyngebomber.

”Bankerne ser ifølge denne rapport (Pax, red.) ud til at yde kreditfaciliteter til disse selskaber, men i øjeblikket er der ingen konsensus i investeringsbranchen i spørgsmålet om indirekte investering i produktion af klyngebombe via producenternes finansieringskilder. Ej heller er der planer om, at forbudte investeringer i henhold til konventionen om klyngeammunition bør omfatte almindelig finansiering – eller den “almindelige udlånsaktivitet’ i bankerne”, siger Nichola Marshall, chef for ansvarlige investeringer i Sparinvest.

Sparinvest oplyser videre til erhvervsfilosofi.dk, at de vil overveje at konfrontere bankerne om spørgsmålet.

”Mens vi på den ene side mener, at en udvidelse af debatten om klyngeammunition til ‘investorer af investorer’ er ud over den nuværende konsensusopfattelse, så er vi på den anden side af den faste overbevisning, at aktivt ejerskab af investeringer kan skabe positive forandringer. Det er i denne henseende klart, at det er de direkte ejere eller finansieringskilder af disse våbenproducerende virksomheder, der har størst mulighed for at øve den nødvendige indflydelse på at stoppe produktionen. Men vi vil overveje at rejse dette spørgsmål i en fremtidig dialog med bankerne”, siger Nichola Marshall.

[box]Vi har efter deadline modtaget følgende svar (opdateret mandag 27. marts kl. 9.45)

Nykredits Søren Larsen, Head of SRI i Nykredit Asset Management: “Nykredit investerer ikke i klyngevåbenselskaber. I vores investeringer i vores SRI-afdelinger – og desuden også i vores øvrige investeringsafdelinger – følger vi den definition af investeringer i klyngevåbenselskaber, der er fastlagt af Rådet for Samfundsansvars definition, og som er blevet til på baggrund af bl.a. Udenrigsministeriets juristers tolkning af konventionerne på området. Det er i øvrigt også samme definition, der følges af øvrige europæiske lande og institutionelle investorer.”

Senior Director, Head of Jyske Capital Henning Mortensen, Capital Markets/Jyske Bank: Tak for interessen og spørgsmålene omkring investeringer i to amerikanske banker i Jyske Invest Globale Aktier Special, hvor Jyske Bank er rådgiver. I vurderingen af selskabers involveringen samarbejder vi med det anerkendte analysehus GES International, som har en erfaring med dette område gennem mange års arbejde med ESG området. Vores udgangspunkt er, at afdelingen ikke investerer i selskaber, der er direkte involveret i klyngevåbenproduktion, hvorfor vi har frascreenet relevante producenter. I denne vurdering indgår også en vurdering af fx underleverandører og af finansielle virksomheder, som er direkte involveret i finansieringen af klyngevåben. I de konkrete cases har GES ikke fundet indikation/bevis for at finansieringen til virksomhederne går direkte til klyngevåben.Flere af de omtalte klyngevåbenselskaber i analysen (fx Textron) har således en lang række andre aktiviteter inden for en række forskellige industriområder og det kan ikke med sikkerhed fastslås hvad finansieringen bidrager til. På baggrund af GES’ analyse og konklusion er det ikke vores vurdering, at de omtalte amerikanske banker er direkte involveret i finansiering af klyngevåben og vi har derfor ikke frascreenet selskaberne. Ifølge vores informationer er selskabet Orbital ATK i øvrigt ikke længere involveret i klyngevåbenproduktion.”[/box]

Topfoto under Creative Commons-licensen.

Skriv et svar