[dropcap]B[/dropcap]estyrelserne i Arkitekternes Pensionskasse (AP) og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger (PJD) ser ud til at ville dæmme op for konflikten om ansvarlige investeringer med klimaaktive medlemmer ved at holde fast i både egne principper for aktivt ejerskab og samtidig tilbyde medlemmerne et nyt markedsrenteprodukt, som tilgodeser et forslag om, at der kun investeres i virksomheder, hvis forretningsmodel er forenelig med COP21-klimaaftalen fra Paris.

Men det tilbud afviser forslagsstillerne, der fortsat mener, at pensionskasserne svigter deres samfundsmæssige ansvar.

Ifølge et notat fra et orienteringsmøde i Sampension den 8. februar om forhandlingsforløbet op til generalforsamlingerne tilbød ledelsen i henholdsvis AP og PJD tilsyneladende medlemmerne et nyt frivilligt markedsrentepensionsprodukt, der bryder med ledelsens overbevisning om ansvarlige investeringer, men honorerer forslagsstillernes ønsker.

[quote float=”left”]Spørgsmålet er, om en differentieret tilgang til ansvarlige investeringer overhovedet er gangbar[/quote]

Beslutter generalforsamlingen en sådan adskilt løsning i 2018, vil det i så fald være første gang, at en pensionskasse differentierer sin strategi for ansvarlige investeringer og tilbyder medlemmerne forskellige pensionsprodukter baseret på to forskellige etiske principper for ansvarlige investeringer.

Hvis det vedtages, vil AP og JPD via Sampension paradoksalt både skulle tilbyde medlemmerne et pensionsprodukt, som bygger på ledelsens holdning om aktivt ejerskab, og et andet produkt, hvor der investeres efter principper, som tilgodeser medlemmernes klimakrav til investeringer, men som altså fraviger AP- og JPD-ledelsernes officielle holdning til ansvarlige investeringer.

Kommunikationsdirektør i Sampension, der forvalter pensionskassernes midler, Søren P. Espersen, vil dog ikke op til generalforsamlingen oplyse nærmere om konkrete tiltag, men siger til Erhvervsfilosofi.dk, at det ikke er planlagt at præsentere nye klimavenlige produkter, før de kender udfaldet af generelforsamlingen.

”Vi vil gerne vente med at drøfte konkrete initiativer, til vi ved, hvad der besluttes på generalforsamlingen. Men jeg kan bekræfte, at der under alle omstændigheder ikke fra AP- og PJD-bestyrelsernes side er lagt op til at præsentere nye pensionsprodukter til medlemmerne på denne generalforsamling,” siger Søren P. Espersen, der dog ikke afviser, at der på den kommende generalforsamling vil blive informeret om nye mulige fremtidige tiltag.

“Vi er enige med intentionen bag forslaget, men ser måske forskelligt på vejen derhen,” tilføjer Søren P. Espersen.

[quote float=”right”]Det kunne give anledning til at arbejde på at få nye mere klimavenlige bestyrelser stemt ind i en række pensionskasser[/quote]

Et lignende tiltag er tidligere blevet drøftet hos både Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP) og Pensionskassen for magistre og psykologer (MP Pension), men blev her afvist af bestyrelserne med den begrundelse, at løsningen blev for dyr i administration.

Men reelt er spørgsmålet nok, om en differentieret tilgang til ansvarlige investeringer overhovedet er gangbar, når ledelserne ikke selv er fortalere for det ene af de to synspunkter, og om det i praksis vil begrænse pensionskasserne i deres jagt på afkast, som på trods af klimaaftalen stadig er deres primære formål.

Er løsningen i strid med rettidig omhu med pensionsmidler?

Ifølge forslagsstillerene i AP og PJD er løsningen da heller ikke god nok. Argumentet er ikke dyr administration, men at pensionskasserne løber fra deres grundlæggende samfundsansvar.

”Vi finder ikke, at et markedsrenteprodukt med mulighed for individuelt fravalg lever op til vores krav og ønsker som fremlagt, fordi pensionskassen og dens bestyrelse derved for det første fralægger sig det samfundsmæssige ansvar, som består i at indrette pensionskassens investeringsstrategi til at leve op til Paris-aftalen, og for det andet forsømmer deres pligt til at udvise rettidig omhu i omgangen med vores pensionsmidler,” siger Lilian Jensen, der er en af de 22 medlemmer og pensionsopsparere i AP, som har fremsat forslaget til pensionskassens kommende generalforsamling den 4. april 2017.

Hun bakkes op af AnsvarligFremtid, der peger på et grundlæggende problem i forhold til de mange konklifter, der florerer mellem pensionskassers medlemmer og styrelser om ansvarlige investeringer.

”Så længe pensionskassernes siddende bestyrelser ikke mener, at vedtagne generalforsamlingsforslag har højere autoritet end bestyrelsens egne beslutninger, så kan det være svært at få gennemført noget som helst. Det kunne generelt give anledning til at arbejde på at få nye mere klimavenlige bestyrelser stemt ind i en række pensionskasser, således at investeringsprincipperne rent faktisk fulgte stemmeflertallet blandt medlemmer. Og vi forventer faktisk, at det kommer til at ske nogle steder allerede i år,” siger Thomas Meinert Larsen, lektor på Københavns Universitet og talsmand for AnsvarligFremtid.

Differentierede ansvarlige investeringer kan være en bombe

Det kan unægtelig ligne en prekær sag for investeringschef i Sampension Henrik Olejasz Larsen at skulle foretage investeringer på baggrund af to sæt spilleregler for samme kunde. Vedtages forslaget om at ”udarbejde og offentliggøre en konkret metode til at definere, hvorvidt et fossilselskabs forretningsmodel er forenelig med klimaaftalen fra Paris”, og hvis AP- og PJD-bestyrelserne søger løsningen med et markedsrenteprodukt under princippet, kan Henrik Olejasz Larsen komme i den situation at skulle foretage to investeringer for sine kunder – AP og PJD –  i et og samme fossilselskab ud fra to vidt forskellige sæt etiske principper i forhold til ansvarlighed.

Men løsningen kan også vise sig at være en potentiel bombe under hele pensionsbranchen, hvis mange medlemmer i AP og PJD konsekvent vælger at trodse pensionskassernes officielle investeringspolitik og gør løsningen til en så stor succes, at den som ringe i vand spredes til resten af branchen. Det vil betyde overarbejde hos mange investeringsforvaltere af pensionsmidler, der skal sikre indhentning af informationer om forretningsmodellerne i de fossileselskaber, de har investeringer i. Og viser det sig, at forretningsmodellerne ikke er forenelige med klimaaftalen fra Paris, skal investeringsmidler for milliarder flyttes til andre aktiver, der kan give mindst lige så gode afkast.

Hidtil har konflikten mellem medlemmerne og bestyrelsen kredset om enten at udøve aktivt ejerskab over for de kul- og olieselskaber, man har investeret, eller – som forslagsstillerne ønsker – at stille konkrete krav til udvindingsselskabernes forretningsmodeller og, såfremt de ikke lever op til Paris-aftalen, at trække investeringerne ud (diveste).  Bestyrelserne har hidtil argumenteret for, at det er bedre at påvirke selskaberne gennem dialog fremfor at diveste.

”Men vi er stadigvæk enige om, at når vi går i dialog med virksomheder, så har vi en stemme. Vi kan stille krav, og vi er med der, hvor beslutningerne træffes. Det kan vi jo aldrig få, hvis vi bare trækker vores investeringer tilbage og sælger fra. Bestyrelsen tror i stedet på, at vi som pensionskasse skal tage ansvaret på os og benytte vores ejerskab til at påvirke ikke bare udvindingsselskaberne, men også de selskaber, som er storforbrugere af fossile brændstoffer,” lød næstformand Cecilie Therese Hansens svar på sidste års generalforsamling i AP.

Skriv et svar