Begge dele farver den måde, du møder artiklen på. Uanset om du er bevidst om dette tillidsforhold eller ej.
[quote float=”right”]Tillid er gensidigt bekræftende[/quote]Tillid er af gode grunde udnævnt til fremtidens vigtigste valuta. Uden tillid kan vi ikke skabe og udvikle bæredygtige økonomier og samfund. Uden tillid fungerer hverken vores demokratiske systemer, medier, virksomheder eller ledelser.
Den tyske sociolog Niklas Luhmann kaldte tillid ”en mekanisme til reduktion af social kompleksitet”. I praksis indebærer det blandt andet, at god ledelse helt fundamentalt handler om tillid. Stoler dine medarbejdere ikke på dig, så følger de ikke dine vejledninger og instrukser. Og stoler medarbejderne tilsvarende ikke på hinanden, så bliver de til grupper frem for team.
Det er velkendt inden for forskning i tillid, at det, at jeg viser dig, at jeg stoler på dig, også får dig til at stole mere på mig. Tillid er altså gensidigt bekræftende. Det forklarer for stor en del, hvorfor deleøkonomien kan fungere så godt i disse år. Tag eksempelvis Airbnb, der baserer sig på tillid, eftersom Airbnb-udlejeren starter med at udvise tillid til mig ved at invitere mig ind i vedkommendes hjem, og det præger mig i min tillidsopfattelse af ham eller hende.
[quote float=”left”]Tillid er noget, man skal gøre sig fortjent til[/quote]Uber er et andet eksempel på dette, og Ubers model understøttes af, hvad man på engelsk kalder social proximity – bedst oversat til dansk med ’social nærhed’. Det vil i praksis sige, at desto flere tætte sociale kontakter jeg har med eksempelvis Uber-chaufføren i London, desto mere vil jeg stole på ham, når jeg sætter mig ind i bilen.
Tillid kan altså på den måde siges både at ’smitte’ og at ’deles’.
Sådan skaber og udvikler I tillid som ledere
Som mennesker har vi et fuldstændig fundamentalt behov for at føle os trygge. Selv hos de af os med et eventyrgen, i mit eget tilfælde lysten til at skabe nye virksomheder, så findes også trangen til at være en del af noget større. Det kan være familien og fællesskabet derhjemme, men det kan også være på arbejdspladsen og i forhold til kollegerne.
Den amerikanske ledelsesekspert Simon Sinek har gennemført en række spændende studier af, hvorfor nogle organisationer toppræsterer, mens andre falder fra hinanden. En af hovedkonklusionerne herfra er, at det i høj grad afhænger af ledernes evne til at opbygge en tillidscirkel. Sinek kalder det ’the circle of safety’.
[quote float=”right”]Tillid understøtter adfærd, handlinger, miljø og metoder[/quote]Inden for cirklen føler vi os trygge. Inden for cirklen vil vi kæmpe for hinanden og for virksomheden. Inden for cirklen tør vi tænke innovativt, og inden for cirklen opbygges loyalitet og lysten til at gøre noget ekstra. Tillidscirklen er altafgørende, og den bygges op over tid gennem tiltag, der understreger en kultur, hvor følelsen af fællesskab og gensidig afhængighed er i top.
Tillidscirklen indebærer ikke, at vi går rundt i en tilstand af usårlighed eller ufejlbarlighed. Vi er fuldt bevidste om, at der rundtomkring i verden findes farer – ofte i form af konkurrenter, der vil tage vores markedsandele, kunder og dygtigste kolleger. Disse farer er konstante, men når først cirklen er etableret, og medarbejderne befinder sig inden for den, så står vi sammen imod disse konkurrenter og skaber en langt stærkere virksomhed, end hvis vi blot hver især kæmpede for vores egen overlevelse.
Dette organisatoriske og på mange måder biologisk funderede princip skaber altså en yderst effektiv og velfungerende organisation, som er i stand til at modstå konkurrenternes konstante trusler:
Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at tillid er en følelse. Det vil altså sige, at tillid er noget, man skal gøre sig fortjent til, og noget, der udvikler sig over tid. Derfor kan det også nedbrydes igen, og det kræver kontinuerlige handlinger for løbende at blive understøttet og udviklet. Det tager tid at bygge op, og det kan ikke dikteres. Men når det først findes, så understøtter det adfærd, handlinger, miljø og metoder på en yderst fordelagtig måde.
Jeg vil derfor gerne stille dig tre spørgsmål, som du kan reflektere over efter at have læst denne artikel:
- Har I sådan en tillidscirkel?
- Er alle medarbejdere inkluderet i den?
- Har I en kultur, hvor I vil ofre jer for hinanden, eller nærmere en kultur, hvor man vil ofre en kollega, hvis det gavner én selv?