MENU
26. July 2017

Kampen om internettet – EU versus Google

Uber udstiller deleøkonomiens dilemma

13. maj 2015 !, Corporate, Erhvervsfilosofi.dk # 1, 2015, årgang 1, Offentlig, Samfundsetik

SKI bryder potentielt udbudsretten i CSR-aftaler

Staten og Kommunernes Indkøbscentral (SKI) udhuler respekten for virksomhedernes sociale ansvar (CSR) ved at stille krav til sine leverandører, som de skal acceptere for at blive godkendt, men som mange ikke kan eller vil overholde. Selv om udbudsretten kræver opfølgning på aftalerne, undlader SKI imidlertid at kontrollere, om leverandørerne lever op til CSR-forpligtelserne. Ifølge flere eksperter bryder SKI derved udbudsretten og underminerer samtidig respekten for CSR.

I en mail til Erhvervsfilosofi.dk oplyser SKI, at “SKI vil som hovedregel ikke anmode om nærmere dokumentation for, at en leverandør ved opfyldelsen af rammeaftalen lever op til kravene om FN’s global compact.”

SKI, der i fællesskab ejes af staten og Kommunernes Landsforening, forlanger, at alle underleverandører i relation til aftalerne forpligter sig til at følge enten FN´s global compact eller OECD´s retningslinjer for social ansvarlighed. Men mange leverandører leverer varer og ydelser til staten og kommuner uden at opfylde forpligtelserne. I SKI´s bilag H om CSR, som alle underleverandører skal underskrive, hedder det: ”Samfundsansvar skal systematisk og konsekvent indgå i den statslige indkøbspolitik. Ved opfyldelsen af rammeaftalen forpligter leverandøren sig således til at vise samfundsansvar (…).” Desuden skriver samtlige leverandører under på: ”(…) at vise samfundsansvar ved at overholde de nedenfor nævnte krav. Kravene baserer sig på de internationalt anerkendte principper (…) og de konventioner, som ligger til grund for principperne.” I bilaget henvises til FN´s global compact, OECD´s retningsliner og Global Reporting Initiative’s sustainability reporting guidelines.

Selv om kravene kun omfatter kontraktgenstanden – og ikke leverandøren selv – er CSR-aftalerne problematiske, fordi de internationale principper som hovedregel vender sig mod virksomheder og ikke produkter eller ydelser. Det betyder, at kravene ikke kan isoleres til kun at gælde for enkelte ydelser eller varer. Desuden har EU-domstolen i den såkaldte Wienström-sag fra 2003 konkluderet, at det er i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed, når stillede krav efterfølgende ikke kontrolleres af udbudsgiver. Ifølge udbudsekspert og lektor ved CBS Grith Ølykke er det i strid med principperne i udbudsretten, hvis stillede krav ikke overvåges:

”Såfremt man ikke anmoder om dokumentation for opfyldelsen eller aktivt monitorerer opfyldelsen af de krav, der stilles til leverandører og underleverandører, risikerer man at indgå kontrakt med en leverandør, der ikke overholder kravene, frem for en, der gør og derfor har en højere pris. Det er i strid med ligebehandlingsprincippet og forvrider konkurrencen. Grith Ølykke til Erhvervsfilosofi.dk.

SKI anerkender over for Erhvervsfilosofi.dk, at der ingen kontrol finder sted. “SKI vil som hovedregel ikke anmode om nærmere dokumentation for, at en leverandør ved opfyldelsen af rammeaftalen lever op til kravene om FN’s global compact,” skriver SKI på sin hjemmeside. Derfor er det også logisk, at SKI ikke ved, om leverandører lever op til kravene. En udbudsjurist og CSR-ansvarlig i SKI (Navn kendt af redaktion) siger til Erhvervsfilosofi.dk: ”Jeg kender ikke til tilfælde, hvor vores leverandører underskriver vores CSR-bilag, men ikke følger kravene deri. Mit indtryk er, at CSR er vigtigt for leverandørerne, og at leverandørerne tager CSR meget alvorligt. Leverandørerne har en stor interesse i at opfylde de krav, som SKI stiller i CSR-bilaget.”

Det er ellers meget nemt at finde flere eksempler på leverandører, der trods underskrift på forpligtende SKI-aftale gennem bilag H om CSR ikke har beskrevet deres CSR-politikker.  F.eks. er Catering Engros A/S, en af Danmarks største foodservicegrossister, på listen over godkendte leverandører under rammeaftale 09.01 om fødevarer og drikkevarer. SKI garanterer sine indkøbere, at leverandøren har underskrevet bilag H om CSR og dermed forpligter sig til at følge internationale CSR-retningslinjer. Catering Engros har imidlertid ingen formuleret CSR-politik og henviser i sin årsrapport til moderselskabet Dagrofa i spørgsmål om virksomhedens sociale ansvar. Dagrofa skriver i sin årsrapport: “Koncernen har ikke formelle politikker for klimapåvirkning og menneskerettigheder”. Koncernen er derfor heller ikke at finde på FN´s liste over virksomheder, der indrapporterer efter principperne i FN´s global compact, og intet tyder på, at selskabet på vegne af Catering Engros kan dokumentere handlinger, som ligger på linje med principperne. Dagrofa omsatte i 2013 for små 20 milliarder kroner og håndterer 25 procent af danskernes forbrugs- og fødevarer.

Catering Engros er langtfra det eneste tilfælde, hvor CSR-kravene ikke bliver opfyldt. Det betyder, at respekten for CSR-området udhules af SKI, der hverken kontrollerer, om kravene overholdes eller i det forudgående udbudsmateriale forlanger overslag over omkostninger til at indfri forpligtelserne. De manglende processer omkring CSR-opfølgning og virksomhedernes tilsyneladende laden-stå-til-politik står i meget stærk kontrast til SKI´s og dermed statens intentioner om, ”at samfundsansvar skal systematisk og konsekvent indgå i den statslige indkøbspolitik.”

 

Tags: , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *