MENU
19. August 2017

Obamas overoptimistiske og urealistiske farvel

Kunstig intelligens rejser nye etiske spørgsmål

22. januar 2017 !, Erhvervsfilosofi.dk #1, 2017, årgang 3, Interview, Offentlig, Omstilling

Fremtidsforskeren, der gamblede på Trump

Interview: Martin Kruse fra Institut for Fremtidsforskning har set det komme. For ham er scenarier alfa og omega og blandt disse scenarier figurerede en valgsejr til Donald Trump.

Efter at Donald John Trump med en foruroligende, men respektaftvingende dundertale er taget i ed som USA’s 45. præsident, kan man igen undre sig: hvordan pokker kunne medier og meningsmålingsinstitutter i den grad tage fejl af den kraftanspændelse, den revolution fra oven, han repræsenterer?

Mediernes overordnede fejlbedømmelse af kursændringen i amerikansk politik har fået de, der tog mest fejl, til at udråbe forbløffelsen over Trumps sejr til noget vi alle er del i. Men det er naturligvis ikke tilfældet. Det tyske tidsskrift Der Spiegel kunne allerede i oktober skrive, at ”årets største joke er den, at Donald Trump ikke kunne vinde præsidentvalget” med henvisning til de mange stemmer, der havde forsværget sig, at det ville kunne ske.

Hvor mediernes og politologernes diskurs var fejlagtig så findes der omvendt mennesker, som ud fra en videnskabelig baggrund arbejder med at prognosticere fremtiden. Og de har ikke nødvendigvis taget så meget fejl, som medierne generelt.

I Trumps tilfælde var odds på 3,6 så skæve, at det ligesom kaldte på en reaktion

En af dem, der har haft held med prognosticeringen er Martin Kruse, der er cand.mag. i fremtidsforskning og ansat ved det uafhængige Institut for Fremtidsforskning i København. Martin vækker opsigt ved faktisk at have fået 3.600 kr. ud af at bette 1.000 kr.på Trump hos Danske Spil.

Hvorfor valgte du at sætte penge på Trump som præsident?

”Det kommer sig af, at vi ofte på instituttet drøfter, hvad der vil ske. Det er bedre at lave ”walk-the-talk” i stedet for at komme bagefter og sige, det sagde jeg også. Vi lavede for nogle år siden en rapport, der prognosticerede, at olieprisen ville gå under 50$ tønden, hvor den dengang lå på 120$. Alle sagde vi var nogle idioter. For at konkretisere, er vi derfor begyndt at sætte trumf på vore prognosticeringer.”

Er det parlamentariske valg nemmere at forudsige end aktiekurser?

”Parlamentariske valg er svært forudsigelige. Derfor er det noget vi aldrig gør os i. I Trumps tilfælde var odds på 3,6 så skæve, at det ligesom kaldte på en reaktion. Der er andre ting som er mere forudsigelige. Man skal vide, hvad man kan forudse, og hvad man ikke kan forudse.”

Hvordan forholder I jer til at Trump ønsker at ændre den overordnede ramme som ellers har været gældende i mere end 60 år?

”Netop ved at lave scenarier! Mange af de scenarier peger nok på, at USA bevæger sig over mod en isolationistisk politik. Hvad indebærer det for verdenshandlen? Hvad indebærer det for allokeringen af ressourcer i forhold til klimaet? Hvad betyder det for olieprisen?”

 Hvordan kan de herskende økonomiske parametre som aktiekurser og BNP være så positive, når der overordnet hænger en sky af usikkerhed, ikke mindst fordi mange er i tvivl om hvad Trumps politik vil medføre?

 ”Det skyldes flere ting, blandt andet en lav rente. Der er masser af kapital derude. Denne kapital skal bevæge sig et eller andet sted hen, hvor der er noget avance. De penge er i aktiemarkedet. Og der er forventninger til Trump om, at han vil skabe bedre vilkår for amerikansk industri. Hvilket igen booster aktierne.

Den store udfordring er, at der ikke har været en reel lønstigning i USA i 20 år

Den store udfordring er, at der ikke har været en reel lønstigning i USA i 20 år. Den krise, vi netop har været igennem, var i høj grad foranlediget af, at almindelige amerikanere ikke havde haft nogen lønstigning, men de kunne stadig forbruge ved at låne i deres huse. Dette forbrug var udelukket finansieret ud fra en antagelse af, at boligpriserne ville blive ved med at stige.

Vi er i samme situation nu. Du har ”to-big-to-fail” – problemet som gør, at bankerne stadig kan foretage risikable investeringer. Hvilket igen skaber en større risiko for en ny finanskrise. Vi kan meget vel blive vidne til, at der kommer et boost i økonomien de næste fire år, men resultatet kan meget vel blive en ny finanskrise.

Selv Trump vil ikke være i stand til at standse det herskende skifte overgang fra fossil til grøn energi. Han kan sætte en dæmper på det, men Kina investerer så massivt i grøn energi, at de i dag er førende.”

Hvad er scenarierne, ifølge jeres analyser,  for Trumps regime?

”Trumps eksempel og den rollemodel han etablerer kan få to slags konsekvenser. Et er, at man ser en videreførelse af den apati der er over for politik. Det hvad der sker i Washington er bare åndsvagt. Vi har prøvet at få en ind, og det virkede ikke. Det andet der kunne ske er, at man ved næste valg ser et opgør med det herskende politiske system. Det er i høj grad kapitalens interesse som kommer først. Der er en masse indgroede konstitutionelle forhold som gør, at det er sådan. Spørgsmålet er, om der kommer en bølge af handling? Det er interessant at konstatere, at der i et politisk spekter af kun to partier, pludselig kommer en del skikkelser som ser den skandinaviske velfærdsmodel som en fin mulighed. Bernie Sanders var langt hen ad vejen udtryk for et underliggende trend som siger, når det amerikanske system nu ikke virker og det kun er tilrettet kapitalen; det er simpelthen ikke i orden.

Det kan føre til et politisk opgør, hvor man med Trump føler at man bliver skubbet endnu længere ud over kanten, at det får et politisk backlash, der kan have helt andre konsekvenser for USA fremadrettet.”

Hvordan supplerer fremtidsforskningen de traditionelle analyser?

”Fremtidsforskning som disciplin blev udviklet, fordi de kendte økonomiske modeller er så ringe, som de er. Hvis man skal forestille sig de basale kriterier for en god analyse, så skal en god økonometrisk analyse være entydig. Der skal ikke være noget som ændrer sig undervejs. Den skal være præcis og så skal man køre den kvantitativt.  Der er ikke indregnet det forhold, at man kan blive klogere undervejs i disse analyser. I disse analyser er man også tilbøjelig til at give et punkt, f.eks. ”0,81”, i stedet for en spændvidde, som er mere realistisk. Ved at angive en spændvidde, siger man faktisk: det ved vi ikke. Vi kan ikke forudsige fremtiden. Men vi har en idé om, at den ligger i et givent niveau.”

Inden for fremtidsforskning arbejder vi derfor med disse spændvidder i form af scenarier. Der kan ske A, eller B eller C, når det går helt ad helvede til. Vi forbereder med andre ord folk på at der kan ske noget andet, end hvad de forventer. Begrebet scenarier stammer fra Hermann Kahn, der med sit Hudson Institute var en af de første fremtidsforskere overhovedet. Begrebet har baggrund i den militærstrategisk tænkning som som Claus von Clausewitz begik i begyndelsen af 1800-tallet. Kahn parafraserer Clausewitz i en bog der beskæftiger sig med kommandogangene under en eventuel tredje verdenskrig. Succesen med gennem et scenario at forudse et trusselsbillede som Cubakrisen var så stor, at Shell for eksempel brugte scenarierne til at forudsige de markante olieprisstigninger som OPEC leverede i 1970’erne. Det er denne tilgang vi på Instituttet har forsat siden 1970.”

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *