MENU
24. October 2017

Rockwool stærk på bæredygtig udvikling blandt Nordic Large Cap

Pandora stærk på økonomi, svag på miljøresultater

22. januar 2017 !, Corporate, Erhvervsfilosofi.dk #1, 2017, årgang 3, ESG-analyse

Nordic Large Cap øger bæredygtige værdier

ESG-ANALYSE: De nordiske selskaber i OMX Nasdaqs Nordic Large Cap-indekset har de sidste tre år formået at styrke deres samlede bæredygtige konkurrenceevne.

Målt som gennemsnitlige percentile placering baseret på ESG-ratingscore har de største danske, svenske og finske børsnoterede virksomheder  hævet sig 14 procent op ad ESG-ranglisten i forhold til næsten 8.000 andre fuldt ESG-ratede virksomheder i verden. Det viser en opgørelse Erhvervsfilosofi.dk, har udarbejdet på baggrund af data fra portalen CSRhub.com.

Selskaber uden for de største indeks trækker udviklingen med de højeste stigninger

Der er imidlertid malurt i bægeret, både hvad angår de bedst og de ringest ratede selskaber. Den samlede gennemsnitlige opadgående trend holdes nemlig kun i ave af den store mellemgruppe, det vil sige virksomheder, der hverken har de højeste eller de laveste ratinger, men som har skabt de største bæredygtige udviklingsprocenter i perioden og dermed kompenserer for en svagere ESG-udvikling blandt top- og bundperformerne.

Desuden kan det konstateres, at det er selskaber lige uden for de allerstørste (C20, H15 og S30), der trækker udviklingen med de højeste stigninger i ESG-rating. På top-5 finder vi således Danske Rockwool International, Copenhagen Airport og NKT Holding, finske M-Real Corporation samt svenske Nobia.

 

Om CSRhub ESG-rating

CRShub.com rapporterer om bæredygtighed og corporate social responsibility, CSR. Deres metodologi er baseret på data fra førende ESG-dataleverandører, eksempelvis Thomas Reuter, MSCI ESG, RepRisk ESG, TruCost og Vigeo, samt internationale anerkendte rapporteringsorganer såsom Global Reporting Initiative, Carbon Disclosure Project og UN Global Compact.

Større kløft mellem de bedste og de ringeste

Selv om den samlede stigning på 14 procent – fra en gennemsnitlig placering i 61,2-percentilen i januar 2014 til seneste opdatering fra september 2016 i 74,1-percentilen – nok er positiv, så taber både de bedst ratede og ringest ratede nordiske large cap-virksomheder i seneste opdaterede tal noget af fremdriften. I percentile placeringer udvikler de bedste sig fladt, mens de ringeste taber yderligere terræn.

Gennemsnitlige percentile placering for fuldt ESG-ratede Nordic Large Cap selskaber (2014-2016). Kilde CSRhub

Set i en ansvarlig investeringsoptik er det mest bekymrende, hvis det viser sig, at den negative ESG-tendens blandt de ringest ratede har længerevarende karakter og ikke blot er et udtryk for årlige korrektioner af CSRhub-portalens opdateringer, eksempelvis i forbindelse med virksomhedernes rapportering af CSR-informationer.

For det første kan selv mindre bæredygtige indsatser for lavt ESG-ratede virksomheder betyde en ganske pæn og hurtig stigning i rating qua det mere beskedne udgangspunkt end topperformerne. Med andre ord er der for de ringest ratede selskaber flere lavthængende frugter at plukke, som giver solide point i ESG-universet.

Det betyder også, at flere virksomheder blandt denne gruppe ser en mulighed for at øge CSR-indsatserne for en relativt beskeden økonomisk omkostning, men med et højt ESG-afkast. Det øger alt andet lige risikoen for de large cap-selskaber, der ikke foretager sig noget, for at lide yderligere knæk i den globale bæredygtige konkurrenceevne.

For det andet kan kløften mellem de bedste og de ringeste på sigt øges så meget, at opgaven med at følge med den bæredygtige udvikling synes uoverskuelig for de ringest ratede. Det vil betyde, at konkurrencen på bæredygtige parametre svækkes, og ikke mindst at verdenssamfundets besluttede målsætninger, for eksempel FN’s 17 verdensmål eller COP22’s mål om CO2-reduktion, generelt bliver sværere at indfri. Omstillingen kræver som bekendt, at der løftes i flok, men falder tilliden i markedet, kan det svække det momentum for bæredygtig omstilling, der synes at spire i disse år.

For det tredje lurer den fare, at de største topperformere yderligere skærper deres bæredygtige krav til underleverandører. Det øger naturligvis konkurrencen om at kunne levere bæredygtige løsninger, men konkurrencen kan også blive svækket, hvis kløften er for stor, og det kun er en mindre, elitær skare af virksomheder, der spiller med på bæredygtigheden.

Vi ser  i disse år en stigende diskrepans mellem selskaber, som gør og tør, og selskaber, som beholder skyklapperne på 

I pensionsselskabet PKA mener responsible investment analyst Pelle Pedersen også at kunne spore en tendens til større forskelle mellem top- og bund performende på bæredygtighed.

“Spørgsmålet er, hvordan du som virksomhed agerer ud fra den virkelighed? Tør du som ceo eksempelvis acceptere, at din virksomheds ageren måske udgør et problem for en bæredygtig verden? For mange selskaber vil svaret være nej, og for disse selskaber vil bæredygtighed aldrig blive en integreret del af forretningen. Så er der heldigvis et stigende segment af virksomheder, som ud fra en kalkuleret beregning ser potentialet i et forretningsdrevet fokus på bæredygtighed. Vi ser derfor i disse år en stigende diskrepans mellem selskaber, som gør og tør, og selskaber, som beholder skyklapperne på. Dette giver selvfølgelig også udslag i rangeringen af selskaber tilgang til bæredygtighed.”

Verdenssamfundet og investorer søgende mod ansvarlige investeringer kan dog trøste sig med, at den seneste opdatering nu og her viser en gennemsnitlig ESG-ratingscore på 61 mod 60 i den forrige i udfaldsrummet mellem 0 og 100, hvor 50 markerer forskellen mellem en høj og en lav score.

Gennemsnitsscoren, det vil sige kvaliteten i virksomhedernes bæredygtige performance, er således generelt meget højt og altså samlet set inde i en positiv gænge.

Medtages de seneste 5-6 opdateringer (januar 2017-september 2016) ses dog en negativ udvikling for både de bedste og de ringeste, idet begge grupper toppede deres rartingscore i foråret 2016 med henholdsvis 70 og 42.

Den positive tendens ser derfor på kort sigt ud til at være gået i stå, til trods for at virksomhederne i indekset samlet set står stærkere i dag end for tre år siden på de bæredygtige konkurrenceparametre, som denne analyse bygger på: governance, environment, communities og employees.

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *