I sidste måned offentliggjorde den indiske regering så den første liste over de beløb, som indisk registrerede virksomheder i 2014/2015 har dedikeret til samfundsansvar. På listen er flere danske globale virksomheder, herunder A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, FLSmidth, Vestas og Danisco. Erhvervsfilosofi.dk har spurgt flere af dem, hvad de mener om loven, og om den i deres øjne har nogen gang på jorden i vores del af verden.
Mærsk: Forståelse for Indiens CSR-lov
På esplanaden har A.P. Møllers-Mærsks head of group sustainability, Annette Stube, forståelse for, at Indiens regering vælger utraditionelle metoder til at løse en række sociale udfordringer.
”Indien er et land med store sociale udfordringer, som er synlige for enhver, der rejser i landet. På den måde kan man godt forstå, at den indiske regering vælger at tage utraditionelle finansieringsmetoder i brug frem for at indføre et mere omfattende skattesystem, der ville være længere tid om at levere resultater. Hvorvidt metoden er effektiv, er det nok for tidligt at sige. I Danmark har vi et godt fungerende skattesystem, således at staten kan varetage disse opgaver,” siger Annette Stube.
A.P. Møller-Mærsk betalte via APM Terminal selskabet Gujarat Pipavav Port Limited godt 1,2 millioner kroner til ordningen. Det betyder, at selskabets gennemsnitlige nettoindtjening de sidste tre år har været omkring 60 millioner kroner.
Novo Nordisk: Ikke en optimal løsning
Vice president i corporate sustainability hos Novo Nordisk Susanne Stormer vurderer, at den indiske ordning er unik, men også at den ikke er den optimale løsning for at stimulere virksomhederne til reelt samfundsansvar.
[quote float=”left”]Vi følger lokal praksis, men vi har også har vores egen tilgang til at være en ansvarlig virksomhed[/quote]”Den indiske regering har valgt at indføre dette program ved lov, og derfor betaler vi vores andel. Vi følger lokal praksis, men det ændrer ikke på, at vi også har vores egen tilgang til at være en ansvarlig virksomhed, som bidrager til bæredygtig udvikling, der hvor vi opererer. Vi anerkender, at der er brug for, at virksomheder bidrager økonomisk til samfundsudvikling, men vi ser hverken filantropiske bidrag eller obligatoriske opkrævninger som optimale løsninger. Det er det derimod, når virksomheder ser en forretningsmæssig interesse i at investere i det samfund, deres fremtid afhænger af,” siger Susanne Stormer.
Novo Nordisk har indbetalt omkring 800.000 danske kroner til ordningen, hvilket betyder, at Novo Nordisks nettoindtjening de sidste tre år i Indien i gennemsnit må have været ca. 40 millioner kroner.
Lovgivningen i Indien, company act 2013, er ikke bare den eneste af sin art i verden; den er tillige usædvanlig i den forstand, at den fundamentalt bryder med frivillighedsprincippet, som alle andre steder i verden er grundpillen for virksomheders CSR-indsatser, og som sjældent –udfordres på sin effektivitet eller ideologiske fundament.
FLS: Gennemsigthed afgørende for ansvarligheden
Hos FLSmidth har Sofie Karen Lindberg, senior vice president for group communications, group marketing and sustainability, forståelse for, at det i visse regioner er nødvendigt med ekstraordinære tiltag.
”Vores vurdering er, at det kan være en god måde at bidrage til den samfundsansvarlige udvikling, men kun i lande eller regioner, hvor der ikke allerede er etablerede institutioner, som via skattebetalinger kan håndtere helt grundlæggende sociale eller miljøopgaver. Jeg synes, det giver god mening i Indien, der for eksempel kæmper med meget stor fattigdom. Jeg har stor forståelse for, at den indiske regering gerne vil sikre, at der er ressourcer fra erhvervslivet til at gøre noget ved den bæredygtige udvikling. Når det er sagt, så er vores holdning også, at gennemsigtighed om virksomhedernes impact på samfundet er helt afgørende for at fremme ansvarligheden. Derfor arbejder vi på at integrere målbar bæredygtighed i vores forretning, ligesom vi også hilser OECD´s nye retningslinjer for landerapportering i forhold til skatteindbetalinger velkommen,” siger Sofie Karen Lindberg.
[quote float=”right”]Vi arbejder på at integrere målbar bæredygtighed i vores forretning[/quote]FLSmidth har betalt ca. 350.000 kroner til ordningen, hvilket betyder at FLSmidths indiske datterselskab de sidste tre år i Indien må have haft en nettoindtjening på i gennemsnit på 17,5 millioner kroner.
Også andre selskaber, som Erhvervsfilosofi.dk har været i kontakt med, udviser forståelse for Indiens forpligtende CSR-ordning. Men holdningen synes generelt at være, at CSR skal drives af motivationen for at tjene penge ved at integrere samfundsansvaret i forretningen, det, som sædvanligvis benævnes som forretningsdrevet CSR.
Vestas: Vi har udskudt betalingen
Den danske vindmølleproducent er i disse år ved at opbygge produktionsapparatet i Indien via selskaberne VestasTechnology R&D, Chennai Private Ltd. og Vestas Wind Technology India Private Ltd. Derfor er Vestas’ CSR-aktiviteter i Indien sat i bero, og virksomhedens selskaber i Indien har derfor benyttet en carry forward-mulighed i loven og har udskudt sin betaling.
”Vestas har via sin tilstedeværelse i Indien traditionelt stået bag en række CSR-initiativer, men har de seneste par år været i en genopbygningsfase i det pågældende marked, som blandt andet indebærer en ny strategi, hvorfor vores CSR-engagement også har været udskudt i den periode. Vestas eksekverer nu sin nye CSR-strategi, hvilket udmønter sig i projekter sammen med lokale samarbejdspartnere fra 2017. I den sammenhæng er det vigtigt at pointere, at Vestas overholder alle lovkrav om CSR-initiativer, og at eventuelle forpligtelser fra tidligere år vil blive honoreret i fremtiden,” siger head of corporate social responsibility i Vestas Kristian Heydenreich, som ikke udtaler sig om Vestas’ generelle holdning til principperne i loven.
Rådgiveren: Fokus på kapacitetsopbygning
Hos Green Network, der har en bred kontaktflade med mange danske virksomheder om CSR, vurderer administrerende direktør Kenneth Hald Jensen, at hvis præmissen er at tvinge virksomheder, så vil den største impact opnås ved at fokusere på kapacitetsopbygning.
“Den største positive impact opnås, når det giver værdi for både virksomhed og samfund. Her er en beskatning måske med til at sikre, at de virksomheder, som ikke arbejder med CSR, via skatten bidrager positivt til samfundet. Jeg synes, der findes nogle mere intelligente politiske greb, man kan fortage end beskatning. Man kunne eksempelvis kræve, at virksomhederne bruger X procent på at opbygge kapacitet inden for området, det vil sige træning af medarbejdere. Det ville rykke virksomhederne mere end beskatning.”
Kenneth Hald mener dog ikke, at beskatning er vejen frem for Danmark eller andre vestligt baserede virksomheder.
“Beskatningen minder mest af alt om at købe aflad. Betaler man sin CSR-skat, så kan det i virkeligheden betragtes som værende godt nok. Det vil blot være med til at reducere den mulige impact. Jeg mener ikke, det er statens opgave at fordele midlerne, så bliver det blot politiske vinde og forskellige ministre, der sætter en dagsorden,” siger Kenneth Hald Jensen og gør opmærksom på, at frivilligheden allerede er under pres:
“Der er allerede ved at blive gjort op med frivillighedsprincippet. Det foregår blot ofte nationalt og inden for eksempelvis CSR-områderne antikorruption og bestikkelse, miljø, arbejdsmiljø samt menneskerettigheder.
Hvis virksomheder skal tvinges til at bruge penge på CSR, så vil jeg forslå, at en bestemt procentdel gik til uddannelse af medarbejdere. Det vil have en fantastisk stor effekt,” afslutter Kenneth Hald Jensen.
Ngo: Indiens CSR-lov fokuserer forkert
I ngo-verdenen er der forståelse for Indiens initiativ, men hverken Røde Kors og Amnesty International ser for sig, at Indiens obligatoriske CSR-lov i sin nuværende form kan implementeres andre steder. Hos Røde Kors tror Klaus Nørskov ikke på modellen under danske forhold.
“Fælles værdiskabelse er stadig langt den bedste platform for at engagere danske virksomheder i at bidrage til at hjælpe fattige og udsatte i ind- og udland,” udtaler Klaus Nørskov.
Fra Amnesty Internationals kontor i London mener Lucy Graham, at loven i stedet skulle fokusere på at løfte vejledninger om håndtering af menneskerettigheder til obligatorisk lov, frem for det mere generelle CSR-fokus som Indiens lovgivning p.t. foreskriver.
“Amnesty does not believe that a csr-style law addresses the fundamental responsibility of all enterprises to respect human rights, which is our primary focus. Companies could use such csr-law as an excuse to whitewash human rights abuses in their operations. We believe that the standards in the un guiding principles on business and human rights must be lifted to legislation. Only then will companies work more systematically to avoid and address human rights violations,” udtaler Lucy Graham, legal adviser business and human rights.”