Ifølge tal fra Danmarks Statistik (DS) er ”kun” 10 procent af lederjob “inden for administration og erhvervsorienterede funktioner” besat af ledere med en humanistisk uddannelsesbaggrund fra et af landets universiteter. Det viser en opgørelse, som Erhvervsfilosofi.dk har fået produceret af DS med udgangspunkt i beskæftigelses- og uddannelsestal. Dermed tyder meget på, at den samfundsansvarlige agenda både generelt og i virksomheder tiltrækker flere uddannede humanister og, at virksomhederne i højere grad honorerer humanister med konkrete ansættelser med fokus på samfundsansvar end andre lederstillinger.
[quote float=”right”]Vi har siden finanskrisen set en professionalisering af HR- og kommunikationsfunktionen, hvor de humanistiske kandidater har fået øjnene op for deres muligheder[/quote]Ifølge sekretariatschef Jens Mølbach fra Akademikerne er der de sidste små ti år sket en bevægelse i erhvervslivet, hvad angår ansættelse af humanister inden for især HR og kommunikation, der ofte har tætte kontakter til CSR-funktionen. ”Det undrer mig ikke, at akademikerne er godt repræsenteret. Hvis vi sammenligner de små og mellemstore virksomheder, som jeg kender til, har vi siden finanskrisen set en professionalisering af HR- og kommunikationsfunktionen, hvor de humanistiske kandidater har fået øjnene op for deres muligheder. Virksomhederne anerkender, at organisation og mennesker skal fungere for at skabe resultater, og i den sammenhæng kan man med fordel udnytte humanisters helhedsorienterede tilgang og generelle kompetencer. Jeg tror, at noget det samme gælder inden for CSR, der dog endnu ikke er så fremtrædende i de mindre virksomheder,” siger Jens Mølbach.
Han mener desuden, at den HR-drevne tilgang til virksomhedsdrift, hvor en mere humanistisk tilgang bringes i spil, også kan spottes steder, som ellers har været koncentreret om de mere eksakte fag. ”Vi har eksempelvis set, at flere handelshøjskoleuddannelser bliver kombineret med humanistisk videnskab såsom kommunikation, filosofi og human ressources,” oplyser Jens Mølbach.
[toggle title_open=”Close Me” title_closed=”Se andel af ledere med humanistisk kanditatuddannelse i %” hide=”yes” border=”yes” style=”default” excerpt_length=”0″ read_more_text=”Read More” read_less_text=”Read Less” include_excerpt_html=”no”]%CODE3%[/toggle]Erhvervsfilosofi har tidligere beskrevet, hvordan CSR-ansvarliges arbejdsfelt sandsynligvis vil udvikle sig i en mere politisk retning, hvor virksomhederne afkræves meninger og holdninger til den offentlige debat om ansvar og etik på forskellige områder. Men samtidig sker der også en stigende udvikling mod compliance og formelle processer. Det mener afdelingsdirektør, Koncern-CSR i Jyske Bank, Lene Hjorth, der er kandidat i nordisk filologi fra Københavns Universitet.
”Jeg er ikke sikker på, at hver femte CSR-ansvarlige i fremtiden vil have en humanistisk uddannelsesbaggrund. Der er et stigende pres på virksomhederne om at leve op til forskellige reguleringer og standarder, og derfor tror jeg, at mange opgaver vil flytte tættere på juristernes arbejde eller integreres i andre funktioner,” siger Lene Hjorth, der dog samtidig peger på en anden udviklingstendens, som taler for humanistiske kompetencer.
[quote float=”left”]Det øgede fokus på CSR og den høje andel af humanister blandt CSR-ansvarlige må alt andet lige byde humanister gode muligheder inden for CSR[/quote]”Der er i mit arbejde ofte brug for at tale med forskellige stakeholdere om opfattelser og holdninger til mange forskellige ting, der allerede påvirker eller vil påvirke vores forretning. Det gælder alt fra holdninger til skattely og politiske konsekvenser af nye regler på boligmarkedet til energioptimering og integration af flygtninge på arbejdspladsen. Det kræver, at man kan forstå mange forskellige mennesker, og det er vel det, de humanistiske videnskaber i bund og grund handler om.”
Selv om sammenligningen mellem Erhvervsfilosofis opgørelse af uddannelsesretninger blandt CSR-ansvarlige med DS’ tal for ledere inden for administration og erhvervsorienterede funktioner bygger på kvantitativt store forskelle, synes det generelt stigende fokus på kombinationen af forretningsudvikling og samfundsansvar at bane vejen for kandidater fra humanistiske videnskaber til en attraktiv lederkarriere i erhvervslivet. Med til billedet hører også, at flere humanister med CSR-ansvar tillige er chefer for kommunikation eller HR.
Under alle omstændigheder understøttes betragtningen af de seneste års stigende antal jobannoncer, hvori begreberne ”CSR” og ”samfundsansvar” indgår i jobbeskrivelsen. Ifølge tal fra jobindex.dk optræder begge begreber i stadig stigende grad: fra et nulpunkt i 2007 til i 2015 at optræde i henholdsvis 153 og 62 tilfælde. Tal, der måske ikke lyder af meget, men selv blandt Danmarks top-100 er der virksomheder, hvor samfundsansvar endnu ikke er en integreret del af forretningsdriften. Bevæger vi os uden for top-500, skal man lede længe efter en decideret CSR-ansvarlig.
Det stigende fokus på samfundsansvar var i sidste uge fokus i erhvervsmediet Finans.dk, der i en artikel kunne berette, at det amerikanske koncept B-Corp nu er landet i Danmark. B-Corp er et værktøj og et community for mindre og mellemstore virksomheder, der ønsker at tage fat på den samfundsansvarlige forretningsproces.
Trods det noget overfladiske amerikaniserede snit i B-Corp-modellen, der lover virksomheder, at de på blot 6 uger kan tilegne sig et socialt image og derved tiltrække ”hele mennesker”, viser konceptets store succes i blandt andet USA og Holland, at markedet for samfundsansvar og etik vokser dag for dag. I den optik tegner der sig en lys fremtid for humanister, der ønsker at entrere erhvervslivet ad den vej. B Corp har certificeret 1.700 virksomheder. Omvendt viser tal fra paraplyorganisationen Akademikerne, at antallet af uddannede akademikere vil stagnere frem mod 2025.
Det øgede fokus på CSR og den høje andel af humanister blandt CSR-ansvarlige sammenholdt med ”akademikerstagnationen” må alt andet lige byde humanister gode muligheder inden for CSR.