Denne pris er dog uden tilslutningsomkostninger, for hollænderne har udskilt opgaven med at etablere og drive kabeltilslutningen som en særskilt entreprise. Denne opgave er vundet af den hollandske virksomhed TenneT med en pris på 14 euro per MWh. Det giver en samlet strømpris for Borssele 1 og 2 på blot 87 euro per MWh i en 15-årig periode fra vindmøllernes ibrugtagelse, der skal ske inden for 5 år. Resultatet har da også skabt opmærksomhed i energikredse verden rundt. Det understreger, at havvindmøller står til at få en helt central rolle i de kommende års omstilling af verdens energisystemer til vedvarende energi, ikke mindst i områder langt fra ækvator, hvor solceller i vintermånederne har svært ved at producere de nødvendige energimængder.
[quote float=”left”]Vindmøllebranchen ville allerede i dag kunne levere strøm til det prisniveau, man har sat sig for at nå inden 2025[/quote]Før Borssele var rekorden for billigste havvindmøllestrømpris Horns Rev 3 ved den jyske vestkyst, som det statsejede svenske energiselskab Vattenfall vandt med 103 euro per MWh i februar 2015. Prisen for havvindmøllestrøm har været faldende over en årrække, så det har kun været et spørgsmål om tid, før 100-eurogrænsen blev nået. I en olympisk sommer, hvor blot få hundrededele sekunders forbedringer har været udbasuneret som sensationelle, er det knap blevet ænset af medierne, at Dong med Borssele leverede et brag af en rekord i en helt central disciplin i dette århundredes nok vigtigste kapløb med tiden: At nå at udfase brugen af fossiler, inden vi får udløst irreversible klimaforandringer.
Baggrunden for rekorden
Når det er lykkedes med et slag at klippe 15 procent af prisen, skyldes det summen af en lang række enkeltfaktorer. Der gøres i vindmøllebranchen i disse år et systematisk arbejde for at opnå rationaliseringer af arbejdsgange ved fremstilling og opsætning af møllerne, som kan drive prisen ned, ligesom der sker et omfattende udviklingsarbejde af turbiner, vingeprofiler, opstillingsmønstre osv. for at forbedre vindmøllernes effektivitet.
Samtidig er forholdene ved Borssele nærmest ideelle for havvindmøller: gennemsnitlige vindhastigheder på 9,5 m/s, gode bundforhold og vanddybder på 14-38 m. Omvendt svarer det stort set til forholdene langs store dele af nordsøkysten, så man burde kunne nå tilsvarende resultater mange andre steder.
På udbudssiden har Rijksdienst voor Ondernemend Nederland (RVO), som står for gennemførelsen af licitationen, gennem grundige forberedelser gjort meget for at minimere usikkerheden for de bydende. Når man har valgt at adskille vindmølledriften og tilslutningsdelen og at dele området i fire, er det sandsynligvis for at sikre en reel konkurrence på møllesiden ved ikke at udelukke alle på nær de allerstørste aktører på vindmølleområdet. Det må siges at være lykkedes, for der blev indgivet 38 tilbud for Borssele 1 og 2. Og med Dong’s bud vil Borssele koste 2,7 milliarder euro mindre i tilskud og producere 22,5 procent mere energi end forudsat.
Kortet herover viser de fire dele af Borssele 22 km fra den hollandske kyst, hvor Dong har vundet opgaven med at etablere og drive 2×350 MW havvindmøller i del 1 og 2, mens udfaldet af licitationen for Borssele 3 og 4 vil blive afklaret inden udgangen af 2016. Yderligere viser kortet forskellige mulige kabelføringer for den nettilslutning, som etableres af TenneT.
Borsseleområdet udgør i alt 344 kvadratkilometer (et areal på størrelse med øen Mors). Borssele indgår i en større udbygning af vindkraften langs den hollandske kyst, som frem mod 2023 vil indebære nye havvindmølleparker med en samlet kapacitet på 3,5 gigawatt.
Målsætning for 2025
Dong’s målsætning om inden 2020 at kunne levere havvindmølleparker til under 100 euro per MWh blev siden gjort til hele branchens mål. Og i juni i år underskrev 11 vindmølleproducenter en deklaration, som fastslår, at vindmøllebranchen med de rette vilkår i 2025 vil kunne etablere havvindmølleparker for under 80 euro per MWh.
Dette er selvfølgelig kun en målsætning. Men en rapport fra 2014, ’Future renewable energy costs: offshore wind’, som gennemgår besparelsespotentialet for en lang række enkeltdele ved havvindmøllerne, når frem til, at prisen i de næste 12-15 år vil kunne falde med 33 procent. Og den seneste tids licitationsresultater sandsynliggør, at vindmøllebranchen er godt på vej til at kunne nå under 80 euro væsentligt før 2025.
Borssele 3 og 4
Den 29. september 2016 var der frist for indgivelse af tilbud på Borssele 3 og 4. Herefter er den hollandske regering forpligtet til at meddele resultatet af udbuddet inden for 13 uger. Resultatet vil således foreligge senest til nytår.
Blandt de umiddelbart mere overraskende deltagere finder man Shell, som i samarbejde med Eneco og Van Oord bød i første runde og også har indgivet tilbud på Borssele 3 og 4, selv om man erkender, at Dong er storfavorit. Shell er langt inde i en overgang fra olie til gas og har på det seneste investeret i biobrændstoffer. Men det er en god indikator for omstillingsviljen, at et olieselskab som Shell ikke bare tænker i skiftet fra olie til gas, men nu involverer sig i havvindmølleprojekter.
[quote float=”left”]Det vil give økonomisk råderum til at etablere det intelligente forsyningsnet og de lagringsstrukturer, som muliggør en 100 procent vedvarende energiløsning[/quote]Se også tidligere artikel: ’Da Exxon svigtede menneskeheden’.
Hvis Dong også vinder anden runde, vil det give Dong en række stordriftsfordele og en mulighed for at prøve kræfter med en ny skala, idet Borssele 1-4 med 1.400 MW-vindmøller vil være godt dobbelt så stor som verdens nu største havvindmøllepark: London Array. Men lige nu er det en forretningshemmelighed 2, om Dong overhovedet har indgivet tilbud på Borssele 3 og 4.
Med 26 bud i anden runde kan Dong ikke vide sig sikker. Andre virksomheder kan være indstillet på også at markere sig blandt dem, som kan levere til under 100 euro per MWh. På den baggrund har den hollandske regering forventninger om, at prisen for Borssele 3 og 4 kan ende endnu lavere end Borssele 1 og 2.
Den seneste verdensrekord
Det vides, at Vattenfall har indgivet bud på anden runde. Vattenfall kunne være en af de virksomheder, som var i stand til at underbyde Dong’s pris fra første runde, for den 12. september i år vandt Vattenfall opgaven med at etablere 350 MW-havvindmøller fordelt på to steder langs den jyske vestkyst, Vesterhav Nord og Vesterhav Syd. Her er prisen for strømmen aftalt til blot 63,8 euro per MWh, hvilket er 12 procent lavere end Dong’s pris for Borssele 1 og 2. Således er der alene i 2016 høvlet omkring en fjerdedel af rekordprisen for havvindmøller.
Dermed står Vattenfall igen med verdensrekorden, og Danmark kunne stå med verdens billigste vindmøllestrøm, hvis blot den danske regering kunne tage sig sammen og påtage sig sin del af klimaudfordringen! Med Vesterhav Nord og Vesterhav Syd er der tale om en pris på vindmøllestrømmen, som – hvis kabeltilslutningsomkostningerne kan holdes på niveau med Borssele 1 og 2 – giver en samlet pris på under 80 euro per MWh. Dermed vil vindmøllebranchen allerede i dag i særlige situationer kunne levere strøm til det prisniveau, man har sat sig for at nå inden 2025.
Flere rekorder på horisonten
Dette nye prisleje for havvindmøllestrømmen har ikke mindst vakt opmærksomhed i Storbritannien, som står over for et omfattende generationsskifte i landets energiforsyning. Martin Neubert, som er strategichef ved Dong, siger i en artikel i den britiske avis The Telegraph den 2. oktober 2016, at Borssele-opskriften kan være model for fremtidige projekter i Storbritannien.
”The Netherlands is not a one-off. It absolutely can be done elsewhere and I think we can drive down costs ever further,” udtaler Neubert.
Det fremgår af samme artikel, at et internt studie i Dong konkluderer, at prisen på havvindmøllestrømmen i 2030 vil kunne nå helt ned på 35 pund (~40 euro) per MWh for britiske havvindmølleparker, hvis skalaen bliver tilstrækkelig stor.
Vedvarende energipriser i den størrelsesorden ligger så langt under priserne på konventionelle energikilder, at det vil give masser af økonomisk råderum til at etablere det intelligente forsyningsnet, de kabelforbindelser til nabolande, og de lagringsstrukturer, som muliggør en 100 procent vedvarende energiløsning.
Se også den efterfølgende artikel: ’Storbritanniens energipolitiske dilemma’.
1) Prisangivelserne per MWh er generelt angivet i LCOE, levelized cost of energy, den gennemsnitlige pris vurderet over vindmøllernes samlede levetid.
2) Det fremgår indirekte af en artikel i Berlingske Business den 5. oktober 2016, at Dong har indgivet tilbud også på Borssele 3 og 4.