Mærsks ambitiøse mål for blandt andet brændstofoptimering i skibe samt reduktioner i CO2-emissioner har medvirket til, at Mærsk i ESG-kategorien ’environment’ får acceptable vurderinger af ESG-ratingbureauerne. Men ratingen er langtfra nok til at udløse nogen prangende placering på listen i sammenligning med andre selskaber. Mærsk scorer 51 på den samlede ESG-rating, altså lige et nøk forbi the tipping point på 50, der er grænsen mellem en lav og høj score i CSRhubs metodologi.
Isoleret set afspejler Mærsks ESG-rating derfor, at selskabet på bæredygtige initiativer og rapporteringer gør tilstrækkeligt til at få en god ESG-rating, men stadig er et godt stykke fra, hvad sammenlignelige selskaber præsterer. Mærsk rangerer på den overordnede ESG-score blot i 33-percentilen, mens peergruppeselskaberne Koninklijke Vopak N.V., China Cosco og Nippon Yusen med placeringer i henholdsvis 77-, 72- og 52-percentilen ligger i den bedre halvdel.
Konklusionen er altså, at Mærsk gør lige netop tilstrækkeligt til ikke at skuffe investorer i spørgsmål om bæredygtighed. Men peergruppeanalysen viser også klart, at det vil være en overdrivelse at kalde selskabet for en frontløber i bæredygtighed og CSR.
En score på 51 er desuden under gennemsnittet for både branchen som helhed og for alle øvrige danske ESG-ratede virksomheder. Samlet set trækker konglomeratet altså i den forkerte retning, hvis bæredygtighed og samfundsansvar betragtes som konkurrenceparametre, der eksempelvis har betydning for at fastholde og tiltrække de allerdygtigste talenter og medarbejdere. Mærsk er ganske enkelt bagud på point i forhold til andre peerselskaber, selv om selskabets rating ligger over 50-scoren.
Bekymrende for Mærsk og dets investorer er også, at peergruppeanalysen afslører, at ratingen for kategorien ’environment’ ser ud til at have været en kontinuerligt faldende tendens siden 2014, ligesom selskabets samlede ESG-rating er det. Erhvervsfilosofi.dk beskrev i sidste udgave i forlængelse af sagen om skibsophugning på livsfarlige og miljøskadelige værfter i Indien og Bangladesh, at Mærsk i subkategorien ‘ledelsesetik’ (leadership ethics), der underliggende er styrende for ESG-kategorien ’governance’ indtager en bundplacering i 17. percentil – også denne kategori har været faldende i de senere år.
Det samme gælder andre ni (af i alt tolv) subkategorier, hvor Mærsk placerer sig i den dårligere halvdel af alle ratede virksomheder.
Kun i to subkategorier under hovedkategorien ’environment’ formår Mærsk at følge nogenlunde med de allerbedste, dog uden at præstere prangende i forhold til de bedste. Mærsk placerer sig således solidt i henholdsvis i 81-og 57-percentilen for subkategorierne ’energy & climate change’ og ’environment policy & reporting’. Frontløberne China Cosco og Nippon Yusen viser med placeringer blandt verdens 10 procent bedste virksomheder i især ’energy & climate change’ stærke signaler, mens China Merchant står svagest på dette paramter.
I den tredje underliggende subkategori under ’environment’, ’resource management’, som blandt andet omfatter effektivitet i ressourceanvendelse gennem måling af eco intensity ratios (EIR), står Mærsk med en placering i 24-percentilen overraskende svagt. Det er i denne peergruppeanalyse den dårligste rangering i forhold til de øvrige selskaber.
Denne gennemgang rækker ikke til en dybere analyse af, hvorfor eksempelvis japanske Nippon Yusen rates betydelig bedre end Mærsk. Men Nippon har en særdeles veludviklet CSR-webside, hvor man blandt andet kan finde oversigter over initiativer relateret direkte til hver enkelt af de 10 global compact-principper. Selskabet har etableret en C02-calator, som kunder kan benytte på deres webside, og har siden 2006 benyttet sig af en environmental management indicator baseret på International Maritime Organizations (IMO) vejledninger.
Det er et område, som Mærsk i deres seneste bæredygtighedsrapport kun nævner som et område, hvor selskabet følger med i udviklingen. IMO har i sidste måned netop vedtaget nye obligatoriske krav til at kontrollere udledningen af drivhusgasser fra international skibsfart. Kravene indebærer blandt andet strengere krav til dataindsamling om CO2-emissioner på skibe.
Erhvervsfilsofi.dk har tidligere påpeget, at netop manglende gennemsigtighed om koncernens skibes C02-udledninger var en svaghed i selskabets miljørapporteringer. I foråret skrev vi i en bæredygtighedsanalyse af Mærsk:
”Mærsks gennemsnitlige CO2-udledning per container er 44.6g CO2/TEU/km (CO2-udledning per container per kilometer, red.). Det er pænt under branchegennemsnittet på 53,4g 44.6g CO2/TEU/km. (…). Men det fremgår ikke, i hvor høj grad resultaterne vedrører fragt fra egne skibe og/eller fra underleverandørers skibe (…). Ligeledes hersker der stor usikkerhed om C02-udledningen fra underleverandørers skibe, som Mærsk ikke selv kontrollerer. (…). Mærsk oplyser til Erhvervsfilosofi.dk, at tallet dækker over både egne og chartrede skibe, men Mærsk ønsker ikke at oplyse forskellene.”
Med udmeldingen fra IMO kan der altså være nye opgaver på vej til Mærsk om at indhente yderligere data for CO2-emissioner.
Peergruppeselskaberne i denne sammenligning er hentet fra Infinancials.com og Morgningstars industripeers under Mærsk.
Sammenstillingen i ESG-scoren er baseret på mellem otte og ti primære datakilder, herunder blandt andet data fra Thomas Reuter, MSCI, RepRisk, TruCost og Vigeo, samt forskellige rapporteringsorganer. Antallet af primære datakilder gør sammenligningen troværdig.