Flere erfarne CSR-rådgivere (navne kendt af redaktionen) giver i en rundspørge, Erhvervsfilosofi.dk har gennemført blandt 15 rådgivere, udtryk for, at CSR-rådgiverbranchens image lider under mange små aktører uden tilstrækkelige kompetencer til at deltage på et professionelt niveau i erhvervslivet.
[quote float=”left”]Markedet er bedst kendetegnet ved manglende rådgivnings-standarder og fraværende kvalitetsvurderinger[/quote]Problemet, som alene er dokumenteret via rundspørgen og i efterfølgende dialog, er, at CSR-rådgivning får karakter af tilfældighed, og forståelsen for værdiskabelsen mudres af en broget skare af aktører, der på hver sin måde og med vidt forskellige fortolkninger af samfundsansvar og fra meget forskellige udgangspunkter forsøger at indgå i erhvervslivets samfundsansvarlige sammenhænge.
Er CSR kommunikation? Er det jura? Er det compliance? Er det produktudvikling? Er det strategi? Samfundsansvar vedrører alle. Men dermed også ingen, fordi alle erhvervsfunktioner og forretningsprocesser i princippet kan perspektiveres til samfundsansvar. Samfundsansvar i erhvervslivet er derfor også en hjemløs størrelse, der pænt må banke på døre og håbe på at få lov at bevise sit værd.
Udfordringen kan have konsekvenser for vækstmulighederne i CSR-rådgiverbranchen. Køberne bliver skeptiske, rådgiverne har svært ved at forklare sig. Ydelserne er vidt forskellige og af varierende kvalitet.
Rundspørgen viser da også, at lidt mere end halvdelen af CSR-rådgiverne har oplevet vækst, men kun meget få forventer at ansætte flere konsulenter.
CSR-rådgiverbranchens største udfordring
I rundspørgen har vi stillet CSR-rådgiverne et åbent spørgsmål om, hvad de anser for at være branchens største udfordring.
Groft sagt falder svarene i to kategorier. En, der peger på manglende CSR-budgetter i virksomhederne, hvilket gør det svært at afsætte midler til rådgivningsydelser. Og en, der peger på branchens kompetenceniveau.
Selvransagelsen, hvis det antages, at rådgiverne ser sig selv som en del af en CSR-branche, kredser om manglende kompetencer, manglende begrebsdefinitioner, manglende indsigt i forretningsliv, manglende uddannelse, manglende indsigt i standarder og lovgivning og manglende vilje, muligheder og/eller kompetencer til at samarbejde internationalt.
Som det fremgår af Erhvervsfilosofi.dks oversigt over CSR-rådgivere, domineres markedet af mange små enkeltmandsvirksomheder. Meget få har en administration eller en organisation bag sig, og der er omtrent lige så mange tilgange til CSR, som der er rådgivere.
Dertil kommer, at der findes flere mødeinitiativer og netværkstiltag, hvor fornemmelsen godt kan være, at det er den samme lukkede kreds, der mødes igen og igen. Inspirationen udefra er således trods de mange konferencer og netværk begrænset.
Hvad er roden til problemet?
Spørgsmålet er, om roden til problemet skal søges blandt rådgiverne selv, blandt indkøbere af CSR-rådgivning eller i de generelle rammebetingelser og krav, som myndighederne opstiller for samfundsansvar i erhvervslivet.
Svaret er nok en smule af det hele. Der er ingen tvivl om, at de mange helt små rådgivere, som relativt nemt kan positionere sig i markedet, er med til at tegne et billede af en CSR-rådgiverbranche, hvor ingen helt endnu har formået at løfte kundekredsen ud over landets grænser. Samtidig er mange CSR-rådgivere ensomme ulve med en lille kundegruppe, der mere er loyal over for personen end for et rådgiverkoncept eller kultur.
Der findes ikke en brancheforening, der kan hjælpe rådgiverne, og mange har måske slet ikke arbejdet i det globale erhvervsliv og mangler således forståelse for globalt erhvervsliv.
Vrangsiden af frivillighedsprincippet for samfundsansvarlige indsatser hviler i mange ledelser som et omklamrende dogme om, at laveste fællesnævner er tilstrækkeligt til ikke at geråde i alt for store etiske problemer. Der er reelt intet myndighedskrav om samfundsansvar, og mange virksomheder opfatter selskabsskat som bidraget. Skat udløser penge til velfærd, men ikke udvikling i retning af en proaktiv bæredygtig profil eller en bedre verden og giver slet ikke CSR-rådgiverne anledninger til at positionere sig dybere i værdikæden.
Regeringens Dialogforum for Samfundsansvar og vækst synes at leve en meget stille ’rundbordssamtaletilværelse,’ hvor den globale klimakrise diskuteres på en socialøkonomisk virksomhed tæt på den jyske hede. Det bliver ved ord, isolerede og abstrakte intensioner, hvor alle til sidst går hver til sit. Dialogforummets formand, Dan Boyter, synes ikke at have trang til at deltage i den offentlige debat om erhvervslivets samfundsansvar og er lige så stille, som regeringen er langsom, med at få skrevet en handlingsplan for implementeringen af de 17 verdensmål i Danmark.
Nok ser verden et globalt momentum for bæredygtig omstilling og en øget bevågenhed for virksomhedernes deltagelse heri, men med undtagelse af nogle få er de fleste danske CSR-rådgivere endnu ikke selv trådt ind på scenen med visionære planer og ambitioner.
Minimumstandard for CSR-rådgiverbranchen
Det er imidlertid muligt at identificere en minimumstandard for CSR-rådgiverbranchen, som aktørerne enten kan forholde sig til eller ansvarsafskrive sig fra at rådgive om. FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv (UN Guiding Principles on Business and Human Rights) bør nemlig betragtes som en grundlæggende minimumstandard for CSR-rådgivning, som bør være helt fundamental for konsulentydelser.
[quote float=”right”]Der er omtrent lige så mange tilgange til CSR, som der er rådgivere[/quote]På Erhvervsministeriets side CSRkompasset.dk hedder det: ”FN’s retningslinjer giver alle virksomheder – små som store – en opskrift på, hvad der kræves for at respektere menneskerettighederne. Retningslinjerne repræsenterer den globale standard for forventet adfærd på dette område og er gældende for alle virksomheder i alle situationer.”
Trods ’følg eller forklar-princippet’ om samfundsansvar – årsregnskabslovens paragraf 99a – kan ingen undsige sig at implementere standarden. Det ligner et grundlæggende rådgiveransvar at oplyse om og sikre, at retningslinjerne er implementeret.