[dropcap]E[/dropcap]SG-analyse: Transportsektoren afslører på fornemmeste vis, at de fleste ESG-ratingmetodologier viger i en stor bue uden om helt grundlæggende etiske og samfundsansvarlige dilemmaer. Sektoren er en verdens største CO2-synder. Alligevel opnår selskaberne i denne ESG-sammenligning – danske DSV, schweiziske Kuehne & Nagel, amerikanske United Parcel Service og FedEx Corporation samt tyske Deutsche Post AG og hollandske TNT EXPRESS – høje ESG-ratings i kategorien ’environment’. Det fremgår af denne ESG-peergruppesammenligning.

Af sammenligningen fremgår det også, at DSV på den samlede ESG-rating halter noget efter de allerbedste CSR-frontløbere.

[quote float=”left”]Indsatsten ser med andre ord pæn ud på overfladen, selv om de faktiske C02-reduktioner fortsat er stigende[/quote]

Samtidig viser ESG-sammenligningen, at der er usædvanlig store forskelle på peergruppeselskabernes bæredygtige niveauer på tværs af analysens kategorier: ’environment’, ’community’, ’governance’ og ’employees’. Eksempelvis er Kuehne & Nagel ifølge ESG-tallene blandt verdens 17 procent bedste virksomheder, hvad angår ’environment’, men er samtidig også at finde blandt de 10 procent ringeste, hvad angår ’community’. DSV er placeret i 59-percentilen for ’environment’, men helt nede i 13-percentilen for ’community’ og i 30-percentilen for ’employees’, der vedrører arbejdsmiljø.

Den store ubalance kan på den ene side betyde en reel erkendelse af klimaansvaret og deraf følgende topprioritering. På den anden side kan det også betyde, at man af taktiske grunde vælger at leve op til de uformelle CSR-krav for at værne sig mod kritik.

Indsatsten ser med andre ord pæn ud på overfladen, selv om de faktiske C02-reduktioner fortsat er stigende, hvilket er tilfældet med DSV. ESG-point tildeles for processer og rapporteringer og for håndgribelige resultater, men med lidt strategisk snilde kan virksomhederne godt opnå mange ESG-point ved udelukkende at fokusere på processer og rapporteringer frem for håndgribelige resultater. Eneste undtagelse fra den udprægede skævhed mellem ESG-kategorierne er Deutsche Post AG.

På den anden side er der en vis logik i, at netop transportvirksomheder kan prale med særdeles høje ESG-ratinger i de styrende subkategorier for ’environment’, da branchen netop er ihærdig med at rapportere miljøfaktorer og leve op til mere administrative krav på klimaområdet. Årsagen skal sandsynligvis findes både i en erkendelse af klimaansvaret og i de taktiske fordele ved at minimere risici for kritik på et følsomt område.

[quote float=”right”]Hvis man ikke forstår ESG-dataleverandørernes metodologier, kunne man tro, at transportsektoren var en engageret forkæmper for klimaet[/quote]

’Environment’ er således paradoksalt den eneste af de fire ESG-kategorier i denne ESG-peergruppesammenligning for transportsektoren, hvor alle de valgte peers placerer sig over 50-percentilen ­– altså bedre end halvdelen af samtlige 16.000 ratede virksomheder på portalen ESGhub, der ligger til grund for denne analyse. Hvis man ikke forstår ESG-dataleverandørernes metodologier, kunne man tro, at transportsektoren var en engageret forkæmper for klimaet. Det er nok ikke hele sandheden, selv om selskaberne lever op til mange formelle kriterier.

 

dsv-forkelle-kategorier
Store forskelle i percentile placeringer for transportvirksomheder

 

Transportsektorens dilemma er alles dilemma

ESG-metodologierne opsnapper altså ikke konsekvenserne af, at virksomhederne på den ene side brændende ønsker sig økonomisk vækst via øget handel, og på den anden side qua COP21-aftalen har forpligtet sig til at reducere kraftigt i C02-emissioner.

Transportsektoren leverer vores varer og understøtter den økonomisk vækst, men er trods fremskridt stadig langt fra målet om faktiske reduktioner i udledningen af drivhusgasser.

Bæredygtige iagttagere og grønne investorer bør således adskille dette dilemma i to og vurdere transportvirksomhedernes bæredygtige præstationer på såvel ESG-kriterier som på mere kvalitative faktorer som etik, engagement, kapacitet, argumenter og konkrete resultater.

Netop derfor publicerer Erhvervsfilosofi.dk både ESG-analyser og bæredygtighedsanalyser, der har fokus på virksomhedernes konkrete resultater, holdninger og initiativer på bæredygtighedsagendaen.

I forårets bæredygtighedsanalyse af DSV godkendte vi netop rammen for DSV´s CSR-rapportering, men kritiserede samtidige de konkrete resultater, der efter Erhvervsfilosofi.dks vurdering ikke var ambitiøse nok, i forhold til at DSV er verdens femtestørste speditør. Den vurdering gælder stadig.

Høj ESG-rating blandt transportvirksomheder

Samtlige selskaber opnår en score på +50 i kategorien ’environment’, som er en vægtet vurdering af omfang og kvalitet af virksomhedernes rapporteringer. I CSRhubs metodolgi er 50 the tipping point mellem en lav og høj score i udfaldsrummet mellem 0 til 100.

Kuehne & Nagel og Deutsche Post topper med ratings på henholdsvis 66 og 65 foran United Parcel Services med 61. På en delt fjerdeplads findes DSV og TNT EKSPRESS med ratinger på 58.

Når ratingerne betragtes som percentile placeringer – det vil sige præstation målt relativt i forhold til alle andre ratede virksomheder på CSRhub portalen – viser det sig, at DSV står svagt i subkategorien ’ressource management’, som blandt andet omfatter effektivitet.

Desuden har DSV øget både sin økonomiske vækst og C02-udslip, mens Kuhne & Nagel formår at reducere sine C02-emissioner mere end det beskedne fald i omsætning på godt 1 procent (i henhold til seneste regnskabsmeddelelse). Når DSV i forbindelse med resultatet for 2015 skriver, at ”2015 var vores bedste år nogensinde”, er virksomhedens konkrete klimaindsatser næppe inddraget i formuleringen.

dsv-peers
Den overordnede ESG-rating for DSV peergruppe

Peergruppeselskaberne i denne sammenligning af transportvirksomheder er hentet fra primært Infinancials.com og Morgningstars industripeers under DSV.

Sammenstillingen i ESG-scoren er baseret på mellem 5 og 11 primære datakilder, herunder blandt andet data fra Thomas Reuter, EIRIS, MSCI, ET, Global Index, RepRisk, TruCost og Vigeo, samt forskellige rapporteringsorganer.

Antallet af primære datakilder gør sammenligningen troværdig.

Skriv et svar