Men de underliggende ESG-data afslører også, at prioriteringen af bankernes ’samfundsmedborgerskab’ og deres filantropiske relation med omverdenen ikke får samme opmærksomhed som for eksempel miljøfaktorer og arbejdsklima. Det viser Erhvervsfilosofi.dks årlige ESG-peergruppesammenligning af nordiske banker.
I subkategorien ’community development and philanthropy’, som blandt andet dækker over forholdet mellem en virksomhed og dens omliggende samfund samt velgørenhed, donationer og frivillighed, er den gennemsnitlige ESG-score blandt bankerne i analysen nemlig den laveste af alle subkategorier. Den gennemsnitlige score på 54 er stadig et pænt stykke over de afgørende 50, som er grænsen mellem en lav og høj score i udfaldsrummet mellem 0 til 100 i CSRhubs metodologi, som ligger til grund for denne ESG-peergruppesammenligning.
[quote float=”left”]Det indikerer, at bankerne i deres CSR-strategier overraskende ikke topprioriterer forholdet til omverdenen[/quote]I en ESG-optik kan man således ikke anklage bankerne for ikke at gøre tilstrækkeligt på området. Men det indikerer, at bankerne i deres CSR-strategier overraskende ikke topprioriterer forholdet til omverdenen, når genrejsning af tilliden til kunder og samfund siden finanskrisen i 2008 har været topchefers erklærede strategiske fokus i den finansielle verden.
Erhvervsfilosofi.dk har tidligere beskrevet, at tænketanken Group of Thirty (G30) har påpeget, at omverdenen stadig har til gode at se et fundamentalt skifte i den grundlæggende kultur og mindset i den finansielle sektor. Et kulturskifte, der ifølge G30 netop ikke automatisk afstedkommes af flere kontroller og regler. Med medlemmer som Paul Volcker, tidligere formand for den amerikanske centralbank, Mark Carney, guvernør for Bank of England, samt Mario Draghi, formand for Den Europæiske Centralbank, er G30 en tænketank med en vægtig stemme.
Nok er tilllid ikke en særskilt ESG-kategori. Og tillid kan genrejses gennem mange forskellige tiltag i CSR- og ESG-universet samt naturligvis på økonomisk bæredygtighed. Men subkategorien ’community development and philanthropy’ omfatter blandt andet donationer, partnerskaber, kundetilfredshed, image og generelle vurderinger af stakeholderengagement. Her er altså tale om målinger af meget direkte relationer til bankernes forskellige interessenter. Med det for øje er det overraskende ikke, at storbankerne har høje score i kategorien. Det overaskende er, at kategorien ikke har de højeste scorer.
Ser man bort fra ansvarlige investeringer og betragter bankernes interne CSR-politikker, kunne man på bankernes vegne spørge: Er det hensigtsmæssigt at prioritere C02-reduktioner, der alligevel er begrænsede i en administrativ og ikkeproducerende branche, frem for donationer og partnerskaber?
Bankernes ESG-paradoks
De større nordiske bankers samfundsansvar er en interessant størrelse. På den ene side rangerer alle de nordiske stor banker i denne ESG peergruppesammenligning i top med meget høje percentile placeringer sammenlignet med alle andre ESG-ratede virksomheder på tværs af brancher. Nordea, Danske Bank, Swedbank og DNB Nor rates til en ESG-score over 60. Det er markant forbi the tipping point på 50, der er grænsen mellem en lav og høj score i udfaldsrummet mellem 0 til 100 i CSRhubs metodologi, som ligger til grund for denne ESG-peergruppesammenligning. Undtagelsen er Svenska Handelsbanken, der tildeles scoren 58, hvilket stadig betragtes som mere end godkendt.
På den anden side har den finansielle sektor generelt siden finanskrisen kæmpet med at genskabe tilliden til kunder og samfund – hvis ikke hele deres omverden – og igen og igen fortalt omverdenen om bankernes store samfundsansvar og betydning for samfundsudviklingen.
Meget tyder da også på, at storbankerne i denne peergruppesammenligning har gjort en lang række indsatser, der målt på ESG-tekniske parametre gør, at samfundsansvarligt orienterede investorer har meget svært ved at finde kritiske punkter.
Paradokset er, at ridser i omdømme fra etiske ømtålelige sager såsom Nordeas involvering i Panama Papers, Danske Banks forfejlede marketingkampagne ’New Normal’ tilbage i 2012, bidragsforhøjelser i realkreditten eller manipulering af ciborrenten ikke helt fanges af ESG-leverandørernes metodologier.
Banker vil gerne udvise ansvarlighed, men når produktet er penge og investeringer, hvor afkast er den direkte løsning på det problem, ’varen’ løser, så vil selv de mest robuste etiske retningslinjer og complianceprogrammer blive udsat for pres for at optimere netop afkastet på bekostning af etikken. En pengetransaktion kan så at sige ikke gøres på en etisk grøn eller filantropisk måde. Penge er også et middel, men for den finansielle sektor er de i høj grad målet i sig selv.
Det er ganske enkelt mere komplekst, hvis ikke umuligt, at integrere bæredygtighed direkte i produktet (penge), sådan som industrivirksomheder eksempelvis kan gennem økologiske råvarer, bærdygtig produktion eller optimeret energiforbrug.
Derfor bliver bankerens CSR-indsatser i høj grad alene et spørgsmål om enten ansvarlige investeringer i ESG-screenede aktiver (typisk gennem fonde eller investeringsforeninger) eller omfattende etiske retningslinjer og kontrolprogrammer, der skal balancere det økonomiske afkast mod andre hensyn.
Netop derfor giver det også god mening, at alle banker i denne peergruppesammenligning på de samlede ESG-scorer klarer sig godt. Der er god logik i, at bankerne værner sig mod flere ridser i det i forvejen skrøbelige etiske og samfundsansvarlige image ved at sikre sig at leve op til mange af de bagvedliggende indikatorer i ESG-leverandørernes rating.
Desværre er det også et faktum (se artikel om danske bankers manglende CSR – Erhvervsfilosofi.dk #5, 2016), at det som hovedregel kun er de helt store banker, der har forstået at etablere professionelle CSR-profiler, som kan aflæses i ESG-leverandørenes ratinger. Dybest set udsætter mange mindre banker sig for unødvendig risici, men det er en helt anden historie.
I lyset af bankernes udtalte udfordringer ved at genskabe den generelle tillid til omverdenen er det som nævnt interessant, at peergruppeselskaberne står svagest i subkategorien ’community development and philantrophy’, som netop dækker over forholdet mellem en virksomhed og det omliggende samfund. Kategorien afspejler en virksomheds ’medborgerskab’ gennem velgørenhed, donationer og frivillighed.
Det skal afslutningsvis understreges, at bankerne i analysen sammenlignet med alle andre ratede virksomheder på tværs af brancher stadig tildeles høje ratinger i denne kategori. Men set i forhold til de øvrige kategorier rates bankerne i gennemsnit lavere. Det kunne indikere en lavere prioritering af området, selv om selskaberne altså klare sig godt.